Region Hovedstaden
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Eftertragtet stilling i Øre, Næse og Halsafdelingens ambulatorium og sengeafsnit
Vi søger en sygeplejerske, som har lyst til at blive en del af vores integrerede ambulatorium og sengeafsnit.
Tiltrædelse 1. april 2024 eller snarest derefter.
Vi byder både erfarne og nyuddannede sygeplejersker velkommen, timeantal og tiltrædelse efter aftale.
Som ny i afdelingen, får du et individuelt 4 ugers tilrettelagt introduktionsforløb til øre, næse og halsspecialet og vores sygepleje. I de 4 uger følger du en erfaren sygeplejerske. Erfaring er ikke en forudsætning, da vi sørger for en god og tryg oplæring. Og du er uden for normeringen i introduktionsforløbet.
Derudover tilbyder vi et 1-årigt undervisningsforløb i specifikke kompetenceområder. Formålet hermed er at du, som nyansat sygeplejerske, får en høj, fyldestgørende og ensartet kvalitet i oplæring i specialet.
Vi tilbyder dig
- 8 timers vagter med arbejde hver 4. weekend og ca. 6 skiftende vagter i gennemsnit på en 4 ugers plan
- Et individuelt og struktureret introduktionsprogram med fokus på kompetenceudvikling
- Løbende simulationstræning
- En ledelse, der prioriterer faglighed, udvikling og uddannelse samt et godt arbejdsmiljø
- En spændende, uforudsigelig og meningsfyldt hverdag med spændende patientgrupper
- en kultur, hvor vi vægter et godt kollegaskab højt og hvor vi hjælper hinanden.
- at samarbejde tværprofessionelt med læger, operationssygeplejersker, sekretærer, audiologisk afsnit og otologer
Som vores nye kollega vil du blive en del af en velfungerende, engageret og positiv personalegruppe bestående af ca. 30 sygeplejersker - heraf størstedelen erfarne. Vi arbejder sammen for vedvarende at have et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til den enkelte og hvor medindflydelse, ærlighed og åbenhed og medindflydelse er nøgleord.
Du vil få mulighed for at dygtiggøre dig inden for et fascinerende kirurgisk fagområde. Du vil blive præsenteret for en bred vifte af arbejdsopgaver og udfordrende patientforløb, da vi behandler både korte og komplekse patientforløb.
Vores afdeling er kendt for sin høje faglige standard og store tilfredshed blandt patienterne.
Vi har fokus på udvikling af sygeplejen og vi arbejder konstruktivt med kvalitetsudvikling og forbedring af patientforløb. Dette afspejler sig blandt andet i vores altid gode LUP resultater.
I sengeafsnittet er vi normeret til 12 patienter. Her plejer og behandler vi patienter fra 18 år og opefter. Vi har et stort flow af korte indlæggelsesforløb, herunder elektive og akutte patienter. Vi plejer ligeledes patienter med komplekse problemstillinger herunder patienter med tracheostomi, patienter til op-ernæring og smertebehandling efter endt strålebehandling samt palliative kræftpatienter.
I ambulatoriet plejer og behandler vi patienter i alle aldersgrupper, lige fra nyfødte til voksne.
Her har vi også en akutfunktion, hvor man bl.a. går med på traumestuen, ved behov.
Vi klargør de elektive patienter til operation, modtager akutte patienter og deltager i patientens konsultation i samarbejde med lægen. Vi udreder patienter i kræftpakkeforløb og har tre ambulatorier dagligt alene til denne patientgruppe. Hertil er også tilknyttet en sygeplejerske-forløbskoordinator.
Alle nyuddannede sygeplejersker deltager i Region Hovedstadens kursus ”Godt på vej i sygeplejen”.
Vi ser frem til at byde dig velkommen, som en del af en meget social afdeling, der også mødes uden for arbejdet. Vi går meget op i vores fællesskab, hvor du får mulighed for at deltage i sjove og lærerige arrangementer, både tværfagligt og monofagligt.
Vi ønsker os en kollega som
- har et stærkt sygeplejefagligt engagement og som sætter patienten i centrum.
- har humor og vil bidrage til vores gode, positive arbejdsmiljø og sociale fællesskab
- kan arbejde selvstændigt og tværfagligt
- kan navigere og prioritere i en hverdag, der er omskiftelig med et stort patientflow
- medvirker med gode ideer til udvikling af det gode patientforløb.
- arbejder løsningsorienteret
Er du blevet nysgerrig?
Så kontakt mig endelig og jeg giver både en rundvisning og en kop kaffe. Er du allerede sikker på at det er noget for dig, – så send en ansøgning til os.
Du kan kontakte: oversygeplejerske Cecilie Mai Andersen på tlf. 4829 3823
Ansøgningsfrist onsdag d. 27. marts 2024.
Der vil løbende blive indkaldt til samtaler.
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Læs evt. mere om afdelingen her www.nordsjaellandshospital.dk/ore-naese-hals
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital -
Kontaktperson
Cecilie Mai Andersen - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2024 - Regionens jobnr.
254780 - Quick-nr.
460104 - Indrykningsdato
23-02-2024 -
Ansøgningsfrist
27-03-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Cecilie Mai Andersen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2024 - Regionens jobnr.
254780 - Quick-nr.
460104 - Indrykningsdato
23-02-2024 -
Ansøgningsfrist
27-03-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske søges til Palliativ Enhed på Hvidovre Hospital – bliv en del af vores team
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
28-05-2025Ansøgningsfrist
04-08-2025 -
Opvågningssygeplejerske med få vagter i weekender og på helligdage
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
17-06-2025Ansøgningsfrist
18-08-2025 -
Geriatrisk og Palliativ Afdeling, Bispebjerg Hospital tilbyder job til sygeplejerske i vores Palliative afsnit, hvor vores fokus er lindrende behandling
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
24-06-2025Ansøgningsfrist
01-08-2025 -
Søger du høj faglighed i et spændende kardiologisk speciale, dejlige kollegaer og et job med mange muligheder?
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
13-06-2025Ansøgningsfrist
20-07-2025 -
Sygeplejerske til attraktiv stilling i ambulatorie for Rygmarvsskade i Bodil Eskesen Centret
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
10-06-2025Ansøgningsfrist
29-06-2025