Region Hovedstaden
Strandboulevarden 96, 2100 København Ø
Psykolog til 1 ½-årigt vikariat i det specialiserede DAT-team på Psykiatrisk Center København
Har du udover din psykologuddannelse erfaring med psykoterapeutisk behandling, og trives du med en hverdag, hvor du kan gøre en forskel og hjælpe personer med selvskade og selvmordstanker hen imod et meningsfuldt liv med større egenkontrol og mindre selvskade?
Så har du nu muligheden for at søge verdens mest meningsfulde arbejde!
Som en del af det specialiserede DAT-team kommer du til at arbejde med langvarige individuelle behandlingsforløb af halvandet års varighed.
Patienterne er diagnostisk en heterogen og kompleks gruppe, der er karakteriseret ved hyppige indlæggelser, selvskadende og/eller suicidal adfærd og er ofte afprøvet ved flere behandlingstilbud uden tilstrækkelig effekt.
Behandlingen i DAT-teamet er evidensbaseret Dialektisk Adfærdsterapi, og du vil få en hverdag, hvor arbejdsopgaverne bl.a. vil omfatte:
- Individuel terapi
- telefonkontakt med patienter
- Færdighedstræningsgruppe med kollega
- Netværksmøder
- Deltagelse i behandlingkonferencer og behandlingsplanlægning
- Supervision internt samt ekstern tværfaglig supervision
- Ugentlige teammøder
Foruden arbejdet i Det Specialiserede DAT-team vil du skulle supervisere på andre afsnit på Psykiatrisk Center København, herunder FACT-teams og intensive afsnit.
Det kollegiale fællesskab
Du bliver en del af et team, der vægter det kollegiale fællesskab højt og har fokus på trivsel, personalepleje og supervision.
DAT har fælles afsnitsleder med Kompetencecenter for Selvmordsforesbyggelse (KSF) og er i dagligdagen selvstændigt ledende. De to afsnit består af psykologer, specialpsykolog, sygeplejersker, socialrådgivere, sekretærer og læger.
Begge teams er velfungerende med høj trivsel, arbejdsglæde og stor grad af indflydelse på eget arbejde.
Hvorfor skal du søge stillingen hos os?
Vi tilbyder en dynamisk og udfordrende arbejdsplads, hvor centrets værdigrundlag respekt, faglighed, ansvar og engagement står i forgrunden.
Der er faglige udviklingsmuligheder på højt niveau, og et fagligt miljø, der omfatter kliniske konferencer, teamsupervision samt mulighed for kursusdeltagelse og internationale konferencer.
Ønskede kvalifikationer
Vi søger en autoriseret psykolog med psykiatrisk erfaring samt viden om og erfaring med vurdering og diagnostik. Vi ser gerne, at du har:
- Erfaring med Dialektisk adfærdsterapi
- Kendskab til målgruppen
- Erfaring med eller interesse for undervisning og formidling til forskellige modtagergrupper
- Interesse for og evt. erfaring med forskning
Derudover forventer vi, at du evner selvstændigt og fleksibelt at forvalte dine arbejdsopgaver, samt at du har en fleksibel indstilling til arbejdstilrettelæggelse og uforudsete opgaver.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om et 18 måneders vikariat på 37 timer med startdato den 1. maj 2024.
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Det specialiserede DAT-team har adresse på Strandboulevarden 96, 2100 København Ø
Har vi vakt din interesse?
Så søg via linket her på siden. Ansøgningsfristen er den 17. marts 2024. Du bedes uploade CV og relevant dokumentation for din uddannelse sammen med din ansøgning, der stiles til afsnitsleder Malene Grundahl.
Supplerende oplysninger om stillingen kan fås hos Teamleder Selma Kruse Lind på 91169555 eller afsnitsledende Specialpsykolog Malene Grundahl på 38644846.
Vi ser frem til at læse din ansøgning og forventer at afholde samtaler i uge 12.
Vil du vide mere om arbejdspladsen?
DAT og KFS er en del af Psykiatrisk Center København, som er Danmarks største psykiatriske center. Centeret er vidtspændende og forskningsstærkt.
Optageområdet udgøres af store dele af København og Frederiksberg. Centeret har sengeafsnit, akutmodtagelse, 4 psykiatriske ambulatorier med mange FACT-teams, 3 OPUS-teams, affektivt ambulatorium og 2 psykoterapeutiske klinikker. I alt 14 matrikler.
Du kan finde flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dk eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København -
Kontaktperson
Malene Grundahl - Adresse
Strandboulevarden 96, 2100 København Ø - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2024 - Regionens jobnr.
254786 - Quick-nr.
460126 - Indrykningsdato
23-02-2024 -
Ansøgningsfrist
17-03-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København - Adresse
Strandboulevarden 96, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Malene Grundahl - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2024 - Regionens jobnr.
254786 - Quick-nr.
460126 - Indrykningsdato
23-02-2024 -
Ansøgningsfrist
17-03-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Psykolog til specialiseret dagafsnit for børn og unge med spiseforstyrrelser, BUC Bispebjerg (Barselsvikariat)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Bispebjerg bakke 30, 2400 København
PsykologOpslået
14-07-2025Ansøgningsfrist
12-08-2025 -
Kompetencecenteret for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup søger Psykolog til vikariat
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 21, 2750 Ballerup
PsykologOpslået
11-07-2025Ansøgningsfrist
27-07-2025 -
Psykolog til Psykoterapeutisk Ambulatorium, Glostrup – Er du vores nye kollega?
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
PsykologOpslået
19-06-2025Ansøgningsfrist
25-07-2025 -
Uddannelsesstilling til specialpsykolog i psykiatrien
Region Hovedstadens Psykiatri | Kristineberg 3, 2100 København Ø
PsykologOpslået
13-05-2025Ansøgningsfrist
10-08-2025 -
Vil du arbejde i et team, der behandler patienter med en ikke-psykotisk sindslidelse? Så har vi stillingen til dig på Psykiatrisk Ambulatorium Frederiksberg-Vanløse.
Psykiatrisk Center København | Nimbusparken 24, 2000 Frederiksberg
PsykologOpslået
15-07-2025Ansøgningsfrist
15-08-2025