Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Tofteparken 8, 4000 Roskilde

Er du sygeplejerske, og vil du rehabilitere retspsykiatriske patienter på et roligt, åbent afsnit?


På Psykiatrisk Center Sct. Hans søger vi dig, der har lyst til at fordybe dig i patientrelationer og arbejde med etablering af en meningsfuld hverdag for patienter efter længere indlæggelse. 

Du kommer til at arbejde i moderne faciliteter og indgå i et stærkt tværfagligt samarbejde. Det giver dig nye muligheder for både at skabe flere rehabiliterende aktiviteter og skabe tid til kerneopgaven.
 


Velkommen til afsnit R4

Du bliver en del af afsnit R4, hvor vi har plads til 18 patienter, der efter indlæggelse i lukket afsnit, vurderes parate til at tage del i ansvaret for eget liv og fremtid. Vi er et roligt afsnit, hvor patienterne er stabile, når de kommer til afsnittet. Du får derfor rig mulighed for at arbejde med motivation, relationsopbygning og indgående arbejde med rehabilitering.

Vores sub-speciale er at modtage patienter med en udvisningsdom. Vi har dermed et flerkulturelt og flersprogligt miljø, hvor du også kommer til at arbejde med rehabilitering i forhold til at kunne give den bedste støtte til et nyt liv i et hjemland.

Sygeplejetilgangen er helhedsorienteret, og vi arbejder ud fra en kognitiv miljøterapeutisk referenceramme, patientforløbsbeskrivelser, recovery-tilgang, samt de ønsker og behov som patienterne og deres pårørende har.
 


Din hverdag og dine ansvarsområder

Du bliver en del af et tværfagligt kontaktteam med ansvar for at sammensætte og udvikle patienternes behandlings- og rehabiliteringsforløb. En af dine opgaver bliver bl.a. at støtte patienterne i at reetablere en hverdag og forberede sig på et selvstændigt liv efter langvarig indlæggelse.

Som en del af rehabiliteringen prioriterer vi aktiviteter og træning af sociale færdigheder. En vigtig del af dit arbejde er derfor at identificere, hvad patienten brænder for, samt hvilke aktiviteter der giver mening for dem. Her er der mulighed for en-til-en sygepleje, hvor du f.eks. kan tage med patienterne ud til aktiviteter.

 


Hvordan er det at være medarbejder hos os? 

  • Du bliver en del af en medarbejdergruppe, der udviser stor omsorg for hinanden, og som betragter respekt som et nøgleord både i tilgangen til den enkelte patient og i det kollegiale samarbejde. Vi prioriterer samarbejde højt, og vi bruger hinanden til at udvikle praksis og egne kompetencer.
     
  • Der er tid til at være ny, og du får en grundig introduktion til retspsykiatrien. Du bliver en del af et erfarent team, der sammen med din mentor søger for, at du bliver godt klædt på til opgaven. Vi tilbyder dig fem faglige introduktionsdage fordelt på et halvt år, hvor du sammen med andre nye får vejledning og bliver introduceret til retspsykiatri, behandlingsstrategi, vores værktøjer og meget mere. 
     
  • Vi har et højt fagligt niveau og god mulighed for løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse indenfor retspsykiatri, recovery, kognitiv adfærdsterapi, den motiverende samtale og specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje.

 

 

Dine kvalifikationer

Vi søger dig, der er autoriseret sygeplejerske og har fokus på kerneopgaven og sygeplejefagligheden. Psykiatrisk erfaring er ikke en nødvendighed. Er du ny i psykiatrien eller nyuddannet sygeplejerske, skal vi nok sørge for, at du bliver godt klædt på.


Vi søger desuden dig, der er:

  • nysgerrig og åben, samt har lyst til at afprøve og implementere nye tiltag
     
  • god til at byde ind med dit monofaglige perspektiv i det tværfaglige samarbejde, da vi arbejder i tværfaglige kontaktteams

 


Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Vi er indstillede på at planlægge vagter efter dine ønsker og afdelingens behov.

Vi ønsker, at du kan tiltræde 1. maj 2024 eller efter aftale.



Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg via linket her på siden senest d. 15. marts 2024.

Du bedes uploade CV sammen med ansøgningen.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen og timesammensætningen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Birgitte Carlsen på 20 12 12 65 eller assisterende afsnitsleder Emre Basoda på 38 64 21 14.

Du kan læse mere om arbejdet i retspsykiatrien på www.psykiatri-regionh.dk/nyt-job-retspsykiatri eller følge med i hverdagen på vores instagram: @psykiatrisk.center.scthans.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Kontaktperson
    Birgitte Ingerslev
  • Adresse
    Tofteparken 8, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    254791
  • Quick-nr.
    460133
  • Indrykningsdato
    23-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Adresse
    Tofteparken 8, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Birgitte Ingerslev
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    254791
  • Quick-nr.
    460133
  • Indrykningsdato
    23-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du sygeplejerske – og vil du arbejde med relationer, der gør en forskel? Afsnit A4 på Psykiatrisk Center København søger en ny sygeplejerske

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Esther Amundsens Vej 36, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
24-03-2026

Ansøgningsfrist
10-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til fast stilling i Fælles Daghospital – vi opruster til den kommende akutbetjeningsfunktion på Bornholms Hospital

Bornholms Hospital  |  Ullasvej 8, 3700 Rønne
Sygeplejerske

Opslået
30-03-2026

Ansøgningsfrist
22-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Jordemødre eller sygeplejersker til barselsgangen på Rigshospitalet – vi udvider med nye familiestuer

Rigshospitalet  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
30-03-2026

Ansøgningsfrist
15-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk sygeplejespecialist til dobbeltdiagnoseafsnit omsluttet af flot natur og med fokus på høj faglig kvalitet

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Bidstrup alle 44, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
25-03-2026

Ansøgningsfrist
09-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Assisterende oversygeplejerske til Afdeling for Børn og unge på Rigshospitalet

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
24-03-2026

Ansøgningsfrist
20-04-2026