Region Sjælland

Region Sjælland

Ingemannsvej 18, 4200 Slagelse

Sygeplejerske til Akutafdelingen 1. sal Slagelse

 

Vil du være en del af en personalegruppe med holdånd og stærk faglighed i en afdeling hvor vi løfter i flok? På akutafdelings 1. sal er ikke to dage ens og det elsker vi. Som en del af vores team vil du skulle samarbejde med mange forskellige faggrupper, modtage og behandle uafklarede patienter, varetage helhedsorienteret patientpleje og gøre det hele med et smil. Hvis du trives med faglig udfordring, konstant personlig udvikling, stærke kollegiale bånd og en kultur hvor der er plads til mangfoldighed, så læs videre og send os en ansøgning.

Om os:

Som afdeling udgør vi den øvre del af Akutafdelingen i Slagelse. I samarbejde med vores søsterafdeling i stueetagen, Rød Zone, modtager, fordeler og behandler vi alle de patienter der indlægges på Slagelse sygehus. Vi udreder patienterne, færdigbehandler mange og sender de der skal have længere forløb ud på sengeafdelingerne i huset.

Vi arbejder ud fra triage, der bruges til sortering og prioritering af patienter med akut opstået sygdom. Vi ved aldrig hvad der kommer ind af døren og det er derfor vigtigt at vi løbende prioriterer, så vi er der hvor behovet er størst. Vi modtager i afdelingen primært patienter med grøn og gul triage. Vi arbejder desuden med delegeret ordinationsret, der betyder at vi, som sygeplejersker og SSA'er, kan opstarte akut behandling, før patienten bliver set og vurderet af en læge.

Hverdagen er i høj grad præget af uforudsigelighed, højt flow, og præmissen om at ”ikke to dage er ens”. En stor del af vores patienter færdigbehandles indenfor de første 48 timer. Når det vurderes at behandlingen ikke kan færdiggøres indenfor denne tidsramme sendes patienterne videre til indlæggelse på et sengeafsnit. Vi jonglerer og prioriterer derfor både den helhedsorienterede pleje, hvor vi følger patientforløbet til ende, og modtagelsen, vurderingen og observationen af nyankomne og uafklarede patienter.

Akutafdelingen er en stor afdeling, og 1. salen har 39 senge: Heraf varetager vi de 29 Akutmedicinske senge i samarbejde med speciallæger fra de medicinske afdelinger (Medicinsk Akut Afsnit). De 10 resterende senge varetages af plejepersonale og læger fra kirurgisk afdeling. Rød Zone har, i stueetagen, 17 akutmedicinske senge og varetager derudover skadestuen og traume.

Vi tilbyder:

  • Et struktureret introforløb, hvor du klædes på til den akutte patient og opgave.
  • Stor indflydelse på egen vagtplan, indenfor definerede rammer. Du kan vælge at arbejde hver anden weekend i 8 timers vagter eller hver tredje weekend i 12 timers (Hver 2./Hver 4. i 12 timers er også en mulighed).
  • Unikke faglige udfordringer i arbejdet med den akutte patient.
  • Stort ansvar, tildelt patientpleje, og med tiden egne ansvarsområder.
  • Løbende kompetenceudvikling (Kurser, SKILLS, ILS, ALS og Akut specialuddannelsen).

Vi forventer at:

  • Du er uddannet Sygeplejerske, og det er du glad for!
  • Du har lyst til at arbejde med den akut syge patient, og samtidigt trives med den helhedsorienterede pleje.
  • Du trives med blandede vagter, en uforudsigelig arbejdsdag og et stort ansvar.
  • Du har mod på at lære, være ny og udvikle dig.
  • Du har lyst til at være en del af en mangfoldig personalegruppe, hvor der er let til grin og højt til loftet.

Det er en fordel hvis:

  • Du kender afdelingen, vores arbejdsgange og miljø.
  • Du har erfaring med at arbejde på sygehuse.
  • Du har erfaring med at dokumentere i Sundhedsplatformen.

Har ovenstående fanget din interesse? Så se minidokumentarerne lavet af TV 2 om afdelingen og tag et kig på afdelingens instagram;

Se arbejdet på afdelingen, på TV2 Play " Akutafdelingen"

Akut 1. sal Slagelse, Instagram

Vi modtager gerne din ansøgning, både hvis du er erfaren, nyuddannet eller er næsten færdig med studiet. Vi klæder dig godt på til arbejdet med den akutte patient, så hold dig ikke tilbage fra at søge hvis vi kunne være stedet hvor du trives.

Vi afholder samtaler løbende, med opstart efter aftale.

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Nina Kruse
  • Adresse
    Ingemannsvej 18, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    033145
  • Quick-nr.
    460209
  • Indrykningsdato
    27-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    07-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Ingemannsvej 18, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Nina Kruse
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    033145
  • Quick-nr.
    460209
  • Indrykningsdato
    27-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    07-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.