Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 17, 2750 Ballerup

Sygeplejerske: Vil du være med til at skabe gode behandlingsforløb for unge med en psykose eller psykoselignende symptomer?

Bliv en del af et OPUS-team med et særligt fokus på faglighed og samarbejde. Vi er stolte af vores arbejde, og du kan mærke engagementet og den gode stemning i hverdagen.

Du bliver en del af Psykiatrisk Ambulatorium OPUS på Psykiatrisk Center Ballerup. OPUS er et intensivt behandlingstilbud til unge mellem 18 – 35 år, som debuterer med lidelser indenfor psykose -/skizofrenispektret.
 

Gode grunde til at søge denne stilling

  • Du lærer patient og familie rigtig godt at kende og følger deres udvikling.
  • Du får stor indflydelse på tilrettelæggelse af eget arbejde.
  • Vi har fokus på den gode samarbejdskultur, og du kommer til at deltage i fælles temadage, hvor vi sammen arbejder med at finde de gode arbejdsgange og samarbejdsflader.
  • Du tilbydes fast supervision i teamet hver anden uge og vil løbende blive tilbudt faglig udvikling og læring indenfor forskellige emner - fx psykopatologi.

”Jeg er som ny afsnitsleder meget optaget af, hvordan vi får skabt
 de bedste arbejdsbetingelser for dig”
– Jonas, afsnitsleder
 

Lidt om jobbet og din hverdag

Ambulatoriet består af 2 tværfaglige behandlingsteam under samme tag med fælles afsnitsleder og en teamkoordinator i hvert team.

Du bliver tilknyttet det ene team som primærbehandler, hvor du får ansvar for en gruppe patienter.

Du følger patienterne og deres familie igennem et 2-årigt forløb. Afhængigt af hvor i behandlingsforløbet patienterne befinder sig, vil dine arbejdsopgaver og behandlingsfokus variere.

I behandlingstilbuddet indgår kognitiv adfærdsterapeutisk behandling med en recovery-orienteret tilgang, medicinsk behandling, social færdighedstræning (individuelt og i gruppe), psykoedukation, familiebehandling og hjælp til løsning af sociale, uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige problemstillinger. Aktuelt arbejder vi også med tilbud til stemmehørere – både individuelt og i gruppe.

Typisk vil et patientforløb forme sig som en introduktionsfase, hvor der arbejdes på at få en god relation til patienten og dennes netværk. Over de næste år vil arbejdet være en regelmæssig tæt kontakt til patienten samt gruppearbejde, hvorefter der i det sidste halve år i patientens OPUS forløb, vil blive arbejdet med en plan for en afslutning.

Som en del af OPUS kommer du til at samarbejde meget med kommunerne, da det har stor betydning for behandlingen, at der er styr på de basale ting på det sociale område – fx økonomi og uddannelse.
 

Kvalifikationer:

  • Du er engageret, fleksibel og har gode samarbejdsevner.
  • Du har psykiatrisk erfaring samt lyst og evne til at arbejde som primærbehandler.
  • Du har kendskab til kognitiv teori og metode og kan arbejde indenfor den kognitive referenceramme.
  • Har du undervisningserfaring ift. at kunne deltage i gruppebehandling er det en fordel
  • Du prioriterer og er god til at samarbejde med patientens netværk og pårørende herunder børn.
     

Ansættelsesvilkår:

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.

Arbejdstiden er på 37 timer ugentlig med tiltrædelse efter aftale.

Arbejdstiden i ambulatoriet er i dagtimerne mandag-fredag.

Du bliver dertil tilknyttet et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet fredag, lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt intro­program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.
 

Har vi vakt din interesse?

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte afsnitsleder Jonas Lindegaard Wridt på 20447189

Er du klar til at søge stillingen, så følg linket her på siden, hvor CV, ansøgning og andre relevante dokumenter uploades. Ansøgningsfrist er d. 2. april 2024.

Vi ser frem til at læse din ansøgning og indkalder løbende til ansættelsessamtaler.

Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup her eller læs og hør om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Kontaktperson
    Jonas Nikolaj Lindegaard Wridt
  • Adresse
    Maglevænget 17, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    254935
  • Quick-nr.
    460418
  • Indrykningsdato
    01-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    02-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Adresse
    Maglevænget 17, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Jonas Nikolaj Lindegaard Wridt
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    254935
  • Quick-nr.
    460418
  • Indrykningsdato
    01-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    02-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.