Region Syddanmark
Kløvervænget 13, Indgang 126, 2. sal, 5000 Odense C
Sekretariatsleder til Afdelingen for Medicinske Mavetarmsygdomme
Vi søger en engageret og kompetent sekretariatsleder til vores dynamiske team i Afdelingen for Medicinske Mavetarmsygdomme, S OUH.
Som sekretariatsleder vil du have en central rolle i afdelingen, hvor du vil være ansvarlig for både ledelse af sekretariatet og den overordnede forløbsplanlægning.
Afdelingen er en intern medicinsk specialafdeling med højtspecialiserede funktioner, regionsfunktioner og hovedfunktioner inden for gastroenterologi og hepatologi.
Afdelingen har 21 sengepladser som indgår i et sengefællesskab med endokrinologisk afdeling og reumatologisk afdeling, der er 34 senge i alt. Sengeafsnittet hører organisatorisk under
Afdelingen for Medicinske Mavetarmsygdomme, men huser patienter fra alle tre specialer. Afdelingen et tæt driftssamarbejde med Fælles Akut Modtagelsen (FAM).
Der er årligt ca. 1.500 stationære udskrivelser, alt overvejende specialepatienter, men vi deltager i behandlingen af intern medicinske patienter på lige fod med de øvrige intern medicinske specialer.
Vi har en stor ambulant aktivitet med ca. 30.000 årlige besøg.
Afdelingen varetager langt de fleste højtspecialiserede funktioner inden for specialet, nogle i tæt samarbejde med Rigshospitalet.
Derudover har vi et endoskopiafsnit, hvor plejepersonalet assisterer til gastro- og koloskopier samt ERCP for vores egne patienter, koloskopier for kirurgisk afd. A samt bronkoskopier for lungemedicinsk afd. J.
Vi har et velfungerende sekretariat bestående af 14 sekretærer, og vi er en meget forskningsaktiv afdeling med 6 professorer inden for forskellige fagområder, herunder FLASH som er vores lever eliteforskningscenter.
Afdelingen har gennem de seneste to år gennemgået en digital transformation gennem projektet Digital Vision - en transformation vi ønsker at fastholde og videreudvikle.
Det nye OUH er under opførelse, og afdelingen forbereder sig aktivt på den store forandring, der sker, når OUH flytter til de nye faciliteter i nær fremtid.
Afdelingen ønsker at implementere og forandre så mange arbejdsgange som muligt inden udflytningen for at være bedst rustet til de mange forandringer, der følger med et helt nyt sygehus og nye samarbejdspartnere.
Som sekretariatsleder vil du spille en vigtig rolle i dette arbejde.
Forløbsplanlæggerdelen af stillingen består i at understøtte det bedste patientforløb og den bedst ressourceudnyttelse. Det er en kompleks opgave, hvor der er behov for at kende arbejdsgange og fagligt indhold, samt en evne til at kunne se nye veje og udfordre vaner og kultur.
Kvalifikationer:
- Akademisk baggrund, gerne inden for Folkesundhedsvidenskab eller beslægtede områder
- Erfaring med ledelse vil være en fordel
- Godkendt lederuddannelse eller vilje til at gennemføre en sådan (Diplom eller Master)
- Gerne erfaring med omstruktureringer og tilpasninger i en organisationsmæssig kontekst
- God kommunikationsevne og evne til at samarbejde med forskellige interessenter
- Kendskab til sundhedssektoren og dets organisatoriske rammer er en fordel
Ansvarsområder:
- Daglig ledelse med fokus på godt arbejdsmiljø for sekretærgruppen, optimering af opgaver og arbejdsprocesser
- Bidrage til sammenholdsfølelsen i afdelingen og styrke samarbejdet mellem sekretærerne og de øvrige medarbejdere i afdelingen
- Afdelingens forløbsplanlægger.
- Ansvarlig for datafremskaffelse og præsentationer til brug for afdelingens aktiviteter
- Innovativ tænkning og evne til at identificere og implementere nye metoder til opgaveløsning
- Ansvarlig for sekretæropgaver for forskningslederen, herunder koordinering af møder, håndtering af korrespondance og dokumenthåndtering
Vi tilbyder:
- En spændende stilling i en afdeling med højt fagligt niveau og fokus på udvikling og innovation
- Mulighed for at være en del af en omfattende omstrukturering i forbindelse med flytningen til Det nye OUH
- Et dynamisk og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Funktionsbeskrivelse kan rekvireres ved at skrive til sekretær for afdelingsledelsen Heidi Christel Høite Hansen på hchh@rsyd.dk
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte cheflæge Benedicte Vibjerg Wilson på tlf. 29661734.
Samtaler forventes afholdt i uge 12
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Heidi Christel Høite Hansen - Adresse
Kløvervænget 13, Indgang 126, 2. sal, 5000 Odense C - Stillingstyper
Ledende lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2024 - Regionens jobnr.
228311 - Quick-nr.
460486 - Indrykningsdato
04-03-2024 -
Ansøgningsfrist
17-03-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
Kløvervænget 13, Indgang 126, 2. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Heidi Christel Høite Hansen - Stillingstyper
Ledende lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2024 - Regionens jobnr.
228311 - Quick-nr.
460486 - Indrykningsdato
04-03-2024 -
Ansøgningsfrist
17-03-2024 (udløbet)