Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Overlæge, Kardiologisk Afdeling ved Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Køge

Kardiologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital Roskilde og Køge søger en erfaren overlæge med stærke kliniske kompetencer indenfor ekkokardiografi, der skal lede vores omfattende ekkokardiografi-enhed samt subspecialisere sig i patienter med arvelige hjertesygdomme og indgå som en del af vores team med ansvar for patienter og pårørende med arvelige hjertesygdomme. 

Det vil sige at der forventes funktion med primært ambulant arbejde, men ansøger forventes også at skulle indgå i den generelle drift af Kardiologisk Afdeling inklusiv vagtfunktion.

Den Kardiologiske Afdeling på Sjællands Universitetshospital har igennem de seneste år været igennem en større udvikling. Afdelingen er karakteriseret ved, at den i henhold til specialeplanen varetager højt specialiserede funktioner, regionsfunktioner samt funktioner på lige fod med de andre kardiologiske afdelinger i Region Sjælland. Det betyder, at afdelingens optageområde og ekspertiseområde skal dække alle borgere i regionen. Det betyder også, at der samtidigt påhviler afdelingen et større ansvar for at sikre sammenhængskraften mellem de omkringliggende regioners centerkompetencer og den generelle kardiologi i Region Sjælland, således at vi sikrer den nødvendige kontinuitet i det samlede patientforløb. Afdelingen har med afsæt her i over en årrække konsolideret sig som en organisation, der lægger stor vægt på et produkt med høj faglig kvalitet.

Afdelingen har 2 monitorerede døgnafsnit med tilsammen 48 senge, 8 deldøgns senge, samt 12 monitorerede dagpladser i Kardiologisk Laboratorium. Ambulatoriet i Roskilde har både almene kardiologiske funktioner samt specialiserede kardiologiske funktioner, som udredning af patienter til hjerteklapkirurgi, kontrol og udredning af endokardit, voksne med medfødte hjertesygdomme, familie-udredning af arvelige hjertesygdomme, pacemakerkontrol, arytmi- og elektrofysiologisk ambulatorium, CT-KAG, hjerte-MR og kompleks iskæmi samt synkopeudredning i samarbejde med Neurologisk Afdeling. 

Afdelingen råder i Roskilde over et moderne kardiologisk laboratorium med 5 kateterisationsrum til udførelse af KAG, elektiv PCI, pacemaker- og ICD implantation samt elektrofysiologi og radiofrekvensablation.

Afdelingens lægestab og vagtbemanding

Overlæger med non-invasiv funktion har udefunktion i Køge i dagtiden. Overlæger, afdelingslæger og H-læger i bagvagt deltager i 12 skiftet rådighedsvagt fra bolig. Der er 5 skiftet PCI vagt og 5 skiftet arytmi vagt betjent af speciallæger samt kardiologisk tilstedeværelsesvagt for reservelæger i Roskilde.

Forskning

Afdelingen er forskningsaktiv og har udover et lærestols-professorat i kardiologi, tilknyttet PhD studerende, Post.doc. sygeplejerske og en velfungerende forskningsenhed med flere projektsygeplejersker ansat. For at kunne drive den faglige udvikling indenfor kardiologien, har der været et stadig stigende fokus på forskning. Der er en bevidsthed om, at denne udvikling skal drives af ildsjæle, og at disse skal have hjælp af dertil indrettede støttefunktioner. Det betyder, at afdelingen over en periode på få år har mere end fordoblet den videnskabelige produktion, og er en aktiv samarbejdspartner både nationalt og internationalt.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Regionsforeningen og Foreningen af Speciallæger.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted d. 8. april 2024.

 

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Søren Schmiegelow
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Læge, Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    033308
  • Quick-nr.
    460499
  • Indrykningsdato
    04-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    18-03-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Søren Schmiegelow
  • Stillingstype
    Læge & Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    033308
  • Quick-nr.
    460499
  • Indrykningsdato
    04-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    18-03-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Speciallæge med interesse for arvelige hjertesygdomme søges til Kardiologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital i Roskilde

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Læge  |  Intern medicin: Kardiologi

Opslået
06-05-2025

Ansøgningsfrist
09-06-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Speciallæge med interesse for medfødte hjertesygdomme (ACHD) søges til Kardiologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital i Roskilde

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Læge  |  Intern medicin: Kardiologi

Opslået
06-05-2025

Ansøgningsfrist
09-06-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Speciallæge med interesse for endokardit søges til Kardiologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital i Roskilde

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Læge  |  Intern medicin: Kardiologi

Opslået
06-05-2025

Ansøgningsfrist
09-06-2025