Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Speciallæge i lungemedicin søges til stilling som overlæge/afdelingslæge ved Afdeling for Lungesygdomme, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital

Afdeling for Lungesygdomme på Esbjerg Sygehus søger nye speciallægekollegaer.

Vi søger 1 - 2 speciallæger med speciallægeanerkendelse i lungemedicin, alternativt speciallæge i andet intern medicinsk speciale. Ansættelse vil være snarest eller efter aftale.

Afdeling for Lungesygdomme har siden 1. maj 2021 være en selvstændig afdeling, der ledes af en cheflæge og en chefsygeplejerske.

Der er i øjeblikket ansat fem lungemedicinske speciallæger, en almen mediciner samt 3 HU-læger i lungemedicin..
Herudover er der tilknyttet et varierende antal I-læger, HU-læger i andre specialer (almen medicin og arbejdsmedicin), KBU-læger samt tre kandidatstuderende.

Vi søger nye speciallæger, som vil være med til at udvikle afdelingen videre i Sygehusets transformation fra Akut Sygehus til Universitetshospital,og som kan supplere vores relative lille speciallægegruppe med nye kompetencer og energi og være en del af et forestående generationsskifte.

Vi vil gerne forsøge at være fleksible omkring arbejdsopgaver og arbejdstilrettelæggelse, så det er attraktivt for dig, afhængig af hvor du er i dit arbejdsliv. Du vil efter ønske kunne være med til at udvikle et særlig interesse område indenfor lungemedicin. Vi ønsker specielt at udvikle og robustgøre vores set-up indenfor bronkoskopi, permanente dræn, pneumothorax behandling samt NIV og Highflow.

Vi vil også være åbne overfor eventuelle delestillinger med andre afdelinger eller sygehuse, eller et ønske om at arbejde på deltid.

Afdelingen er kendetegnet ved en engageret og kompetence stærk sygeplejegruppe. Vi har alle sygeplejestillinger besat, og har lav personaleomsætning, således at vores samlede gennemsnitlige erfaring i afdelingen er over 9 år.

Arbejdsområde:
Arbejdsområdet vil omfatte stuegang og ambulatorium. Hvis du er speciallæge i andet intern medicinsk speciale, vil du primært skulle varetage stuegangsfunktion på vores sengeafdeling, og herudover vil vi forsøge at arrangere fast tilknytning til ambulatoriet i dit eget speciale med ca. en ambulatorie dag/uge i gennemsnit. Du forventes, afhængig af kompetencer, at indgå i intern medicinsk vagtfællesskab hvor vi dækker den medicinske bagvagt 24-7, og du vil indgå i dækning af weekend stuegang på sengeafdelingen.

Organisation:
Esbjerg Sygehus er et Universitetshospital for patienter bosat i den sydvestlige del af Region Syddanmark, og med et optageområde der omfatter omkring 253.000 indbyggere. Fra 1. september 2022 har sygehuset tilknyttet kandidatuddannelsen i medicin i samarbejde med Syddansk Universitet.

Der er matrikler i Esbjerg, Brørup og Grindsted. Akutte medicinske patienter indlægges via den Fælles akutmodtagelse (FAM). Der er vagtfællesskab for alle de medicinske specialer (Kardiologi, Endokrinologi, Hæmatologi, Lungemedicin, Medicinsk Gastroenterologi, Reumatologi og Nefrologi) med 2 forvagtslag, mellemvagt og bagvagt, samt både intern medicinsk og kardiologisk speciallægevagt.

Sengeafsnit - Lungesygdomme:
Sengeafsnit D1 er et medicinsk afsnit med 25 senge og 2 ØNH senge. I sengeafsnittet modtages hovedsagelig patienter med lungemedicinske problemstillinger, herunder pallierende behandling af lungecancerpatienter samt andre terminale lungesyge men også patienter med generelt intern medicinske problemstillinger.
Afsnittet ligger i en helt nybygget sengebygning, hvor der udelukkende er enestuer.

Vi har i afdelingen mulighed for NIV af KOL-patienter med akut respirationssvigt. Vi behandler også respirationsinsuffiens med Highflow med Airvo2. Begge behandlinger er sygeplejestyret.

Kronisk syge lungepatienter og lungecancerpatienter i pallierende fase modtages direkte i afdelingen.

Esbjerg Sygehus er bariatrisk center (180-250kg). Enkelte af disse patienter indlægges med NIV krævende respirationsinsufficiens som også behandles i afdelingen.

Sengeafsnittet har både ansat sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Begge faggrupper med en bred faglig viden og kompetencer. Der gøres en ære i at samarbejde tværfagligt omkring patienten samt give patienten den bedst mulige behandling og pleje. Der er en høj social kapital, hvor humor, omsorg for hinanden og hjælpsomhed er i højsædet.

Vi har ofte patienter på intensiv. Vores samarbejde med ITA er derfor en vigtig del af den lungemedicinske funktion.

Lunge ambulatorium:
I ambulatoriet udredes, behandles og kontrolleres et bredt udvalg af lungemedicinske patienter, her under KOL, astma, høfeber og allergi, sarkoidose samt initial diagnostik lungefibrose. Der laves naturligvis også udredning og behandling af thorakale smerter, dyspnø- og hostepatienter.

Vi har årligt normalt 10-11.000 konsultationer. Ambulatoriet håndterer mere end 2000 nyhenviste patienter årligt.

Der udføres i ambulatoriet thorakocenteser.  Pneumothorax patienter behandles i nogen udstrækning ambulant. Såvel afdelingen som ambulatoriet har ultralydsudstyr til FLUS.

Vi diagnosticerer og behandler tuberkulose patienter fra vores optageområde i formaliseret samarbejde med lungemedicinsk afsnit, OUH og infektionsmedicinsk afsnit, OUH. Vi foretager herudover såvel miljøopsporing som miljøscreening i risikogrupper.

I ambulatoriet udføres alle typer af lungefunktionsundersøgelser (almindelige spirometrier, diffusionsmåling og pletysmografi). Herudover udføres IOS.

Der udføres såvel Metakolin - som Mannitolprovokationer.

Vi udfører udredning og behandling af allergier, herunder penicillinprovokation. Der udføres vaccinationer for allergier.

Vi har til KOL-patienter med kronisk hyperkapni mulighed for NIV-behandling i hjemmet, hvor der er tilknyttet telemedicinsk overvågning, ligesom der er tilknyttet en udekørende iltsygeplejerske til afdelingen.

Ambulatoriet består af erfarne sygeplejersker, hvor en stor andel også har sin gang på sengeafsnittet. Sygeplejerskerne varetager selvstændige sygeplejekonsultationer i alle de lungemedicinske diagnoser, som vi modtager i ambulatoriet. Der er et godt tværefagligt samarbejde, hvor hjælpsomhed og humor er inkluderet.

Ambulante bronkoskopier foretages på bedøvede patienter på OP, med efterfølgende opvågning og observation i ambulatoriet

Der er oprettet et Daghospital i Grindsted, som en del af Esbjerg Sygehus. Det er derfor naturligt, at vi driver ambulatorievirksomhed der. Funktionen udøves af speciallægerne, og du kan eventuelt få ambulatoriedage der.

Find  flere oplysninger om Esbjerg Sygehus her.

Afdelingen har en forskningsansvarlig overlæge og en projektsygeplejerske ansat. Der er i øjeblikket en ph.d.- studerende tilknyttet i samarbejde med andre afdelinger.
Vi er også med i COP:TRIN samarbejdet

FAM – Fælles Akut Modtagelse:
Akutte medicinske patienter indlægges via Fælles Akut Modtagelse, FAM. Vagterne i FAM varetages af læger fra de medicinske specialer på sygehuset med 2 forvagtslag, mellemvagt og 2 medicinske bagvagter, hvoraf en er speciallæge samt kardiologisk speciallægevagt. Der er i alt 49 senge. Der er desuden akutmediciner i vagt i FAM hele døgnet, som er primær ansvarlig for de akutte kald.

Det daglige arbejde udmøntes i meget tæt samarbejde med sygehusets øvrige afdelinger, hvor samarbejde på tværs mellem både specialer og personalegrupper såvel prioriteres som praktiseres.

Forventninger:
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode kollegiale forhold og et godt samarbejdsklima, også med de øvrige kolleger og personalegrupper på sygehuset.

Vi forventer at få en loyal kollega, der vil være med til at bevare det gode arbejdsklima vi har, men herudover forventer vi, at du vil være med til at udvikle vores afdeling og ambulatorium yderligere og sætte dit eget præg.

Du er meget velkommen til at kontakte cheflæge Trine Vestergaard såfremt ovenstående har interesse eller du har yderligere spørgsmål omkring arbejdet, organiseringen mm.

Løn- og ansættelsesvilkår:
I henhold til gældende overenskomster mellem Danske Regioner, FAS og Foreningen af Yngre Læger.

Der indhentes børneattest forud for ansættelse. 

Ansøgning:
Motiveret ansøgning med udgangspunkt i de syv lægeroller sendes til nedenstående link.

Desuden ønskes udfyldt skema for bedømmelse af lægefaglige kompetencer. 

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist  den 1. april 2024

Kontaktoplysningen:
Yderligere oplysninger kan fås ved kontakt til:

Cheflæge Trine Vestergaard: trine.vestergaard3@rsyd.dk. Telefon: 21390482

Specialeansvarlig overlæge Torben Tranborg Jensen: Torben.Tranborg.Jensen@rsyd.dk

Der kan ses yderligere information på vores sider på de sociale medier, som også giver et indblik i dagligdagen på vores afdeling.

Facebook: Lungesygdomme Esbjerg

Instagram: Lungesygdomme_esbjerg

LinkedIn: lungesygdomme esbjerg

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Trine Vestergaard
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Lungesygdomme
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    228335
  • Quick-nr.
    460525
  • Indrykningsdato
    05-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Trine Vestergaard
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Lungesygdomme
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    228335
  • Quick-nr.
    460525
  • Indrykningsdato
    05-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.