Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Endokrinologisk og nefrologisk afsnit på søger sygeplejerske

Afdelingen

Det endokrinologiske og nefrologiske sengeafsnit 0842 på Nordsjællands Hospital Hillerød, er et afsnit som varetager den højtspecialiserede pleje og behandling af de nefrologiske og endokrinologiske patienter. Vi modtager og behandler både akutte og elektive patienter indenfor begge specialer og varetager desuden pleje og behandling af komplekse medicinske patienter.

Vi er en afdeling, som prioriterer kompetenceudvikling højt og tilbyder gennemgribende indføring i både det endokrinologiske og nefrologiske speciale, herunder mulighed for deltagelse i Regionhovedstadens nefrologiske efteruddannelse, samt specialekursus i endokrinologi.

Personalegruppen

Fælles for os alle er et stort fagligt og socialt engagement, samt interesse i den endokrinologiske og nefrologiske sygepleje.

Vi er en engageret og positiv personalegruppe bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Afsnittet har ansat egne fysioterapeuter, farmakonomer og en diætist, der samarbejder med plejepersonalet omkring patientens medicin. Endelig har afsnittet en fast tilknyttet en husassistent, der hjælper med mange af de praktiske gøremål, som fx madudlevering, opfyldning etc..

Vi arbejder tværfagligt og har patient og pårørende i centrum for vores arbejde.

Vi arbejder sammen om at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til den enkelte, og hvor ærlighed, åbenhed og medindflydelse er nøgleord.

Introduktion og kompetenceudvikling

Uanset om du er erfaren sygeplejerske eller helt nyuddannet, så giver afdelingen dig en sikker og god start. Når du bliver vores nye kollega, får du mulighed for at opbygge og styrke en bred faglighed i to spændende specialer. Dit introduktionsprogram er af 4-8 ugers varighed afhængig af din erfaring og dine behov. Introduktionen og oplæringen bliver justeret fortløbende i samarbejde med dig, så det matcher dine kompetencer, behov og ønsker.

Du har stor indflydelse på din egen vagtplan, og afdelingen kan tilbyde to-holdskift såfremt du ønsker det. Du bestemmer således selv, om du, udover dine dagvagter, vil have aftenvagter eller nattevagter (eller begge dele).

Vi prioriterer i øvrigt, at der afholdes 3 ugers sammenhængende sommerferie – også i skolernes sommerferie.

Vi søger en sygeplejerske der:

  • Er engageret, fleksibel og initiativrig
  • Er god til at samarbejde og bevare den gode stemning
  • Har lyst til en alsidig og omskiftelig hverdag med mange kollegaer
  • Kan bevare overblikket og er god til at prioritere dagens opgaver – også når det går stærkt

Vi kan tilbyde:

  • Et veltilrettelagt introduktionsforløb i skiftende vagter.
  • Nefrologisk efteruddannelse
  • Endokrinologisk specialekursus
  • Løbende kompetenceudvikling i både endokrinologi og nefrologi
  • Tæt samarbejde med afsnittets øvrige faggrupper
  • Weekendarbejde svarende til hver 3. weekend
  • Vi tilstræber en vagtplanlægning som imødekommer to-holdskift, således at du arbejder dagvagt og aftenvagt eller dagvagt og nattevagt – dette efter eget ønske.
  • 6-8 aften- eller nattevagter på 4 uger – samt indflydelse på egen vagtplanlægning
  • En velfungerende, kompetent og engageret personalegruppe, som glæder sig til at byde dig velkommen

Yderligere information

Tiltrædelse 1. juni eller snarest muligt.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte oversygeplejerske Laila Dybdal på 48296440 og du er meget velkommen til et uformelt besøg i afdelingen.

Ansøgningsfrist d. 17. april

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Laila Dybdal
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255062
  • Quick-nr.
    460625
  • Indrykningsdato
    07-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    17-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Laila Dybdal
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255062
  • Quick-nr.
    460625
  • Indrykningsdato
    07-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    17-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.