Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Overlæge, Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital

På Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital er en stilling som afdelingslæge eller overenskomstansat vagtbærende overlæge ledig til besættelse i løbet af 2024 efter aftale.  

Nordsjællands Hospital er et akut hospital i Region Hovedstaden og består af hospitalerne i Hillerød og Frederikssund samt Sundhedshuset i Helsingør. Nordsjællands Hospital har i alt ca. 585 senge, henholdsvis 460 i Hillerød og 125 i Frederikssund. 
Hospitalet har et stærkt fokus på patientforløbstankegangen, patientsikkerhed, på den akutte patientprofil samt på forskning og uddannelse. I 2026 forventes hele hospitalet at flytte ind i Nyt Hospital Nordsjælland, hvor der er planlagt et nyt intensiv- og intermediær afsnit med i alt 24 senge og en operationsgang med 24 stuer, således at alle operationsgange bliver samlet ét sted.

Stillingen:

Du skal som speciallæge være fagligt inspirerende og initiativrig, samt være god til at samarbejde med alle faggrupper - også på hospitalets øvrige afdelinger. Vi lægger vægt på velplanlagte patientforløb i samarbejde med de andre afdelinger på hospitalet. Du indgår i afdelingens bagvagtslag i en ca. 8 skiftet tilstedeværelsesvagt. Der er fire speciallæger/1. reservelæger i vagt. En på operationsgangen samt to på intensiv- og intermediær afsnittet. Endelig er der en speciallæge i vagt på Akutlægebil Nord, der kører fra Nordsjællands Hospital i døgndrift på hverdage. I øvrigt er der også en reservelæge i tilstedeværelsesvagt, primært på operationsgangen. Du forventes endvidere at indgå i undervisningen af de yngre læger.

Hvis du er ansøger til overlægestillingen, forventer vi, at du tilfører afdelingen særlige kompetencer og viden på specialist niveau (gerne på internationalt niveau), der kan dokumenteres fra dine tidligere ansættelser, og det bør fremgå af din ansøgning.

En nærmere tilknytning til funktioner vil ske i dialog mellem afdelingen og speciallægen afhængigt af interesser og kvalifikationer. Vagterne vil for ca. 50 % vedkommende skulle afholdes på enten IMA/ITA eller operationsafsnittet. Hvis du har særlige kvalifikationer inden for intensiv terapi, vil alle vagter efter aftale kunne afholdes på IMA/IMA. Der er mulighed for at få en del af arbejdet tilrettelagt inden for alle afdelingens områder: Anæstesi, intensiv/intermediær, smerte og lægebil efter kvalifikationer.

Du skal være med til at:

  • sikre et godt samarbejde med afdelingens øvrige afsnit samt andre afdelinger
  • bidrage til sammenhængende patientforløb i øvrige afsnit
  • bidrage til patientsikkerhedsarbejdet
  • understøtte afdelingens forskning ved at inkludere patienter etc.
  • deltage i undervisningen af de yngre læger og studenter

Om Anæstesiologisk Afdeling:

Afdelingen varetager alle ydelser indenfor specialet anæstesiologi på Nordsjællands Hospital, hvilket primært dækker:
Anæstesi og operation samt sterilcentral: Ca. 18.000 anæstesier forventes i 2024 (Kirurgi, Ortopædkirurgi, Gyn/Obs, ØNH og Sammedagskirurgi). Anæstesi til CT- og MR-skanning, DC-konvertering, botox, pvk og blodprøver til børn samt ECT-behandling i Psykiatrisk Center Nordsjælland. 
Udgående funktion på Frederikssund hver dag for en speciallæge i dagtiden. Der kan forventes ca. en dag om måneden i dagtid på Frederikssund hospital.
Perioperativt afsnit: Her håndteres såvel præ- som postanæstesiologiske patientforløb. Afsnittet har 21 senge fordelt på to afsnit.
Intensiv/intermediær terapi: Et intensiv afsnit med 10 senge med selvstændigt behandlingsansvar med ca. 650 patientforløb om året. Afsnittet har udgående funktion i form af Mobilt Akut Team. Derudover har intermediær afsnit (IMA) 10 senge der modtager patienter fra hospitalets øvrige specialer. IMA hører organisatorisk under Anæstesiologisk Afdeling. Afdelingen døgndækker IMA med en anæstesiolog hvis primære opgave er visitation af patienter til afsnittet og samtidig bidrager vi med anæstesiologisk kompetence ved akut behov.
Præhospital terapi: Regionens ALB Nord er tilknyttet afdelingen i et selvstændigt vagtlag, der dækker ca. 70 % af vagterne. Bilen ledes af Den Præhospitale Virksomhed. 
Smerteenhed: Med fokus på akut postoperativ smertebehandling.
Sammedagskirurgi: Her opereres på 3-4 stuer dagligt, der varetages ca. 2.500 indgreb årligt. Patientforløbene planlægges i nært samarbejde med de skærende specialer indenfor ortopædkirurgi, kirurgi og gynækologi. 
Undervisning: Afdelingen er medarrangør af kurser for traumeteamtræning, luftvejshåndtering og Medicinsk Akut team (MAT), der hver afholdes 6-8 gange om året. Derudover prioriterer afdelingen ultralyd både på det operative- og intensive område, og der arrangeres særlig undervisning heri for afdelingens speciallæger.
Endelig varetager afdelingen alle dele af den anæstesiologiske speciallægeuddannelse samt undervisning i klinisk anæstesi ved Københavns Universitet. 

Afdelingens forskningsenheder ledes af to professorer i henholdsvis det intensive og perioperative område. Der er i øjeblikket tilknyttet 5-6 ph.d.-studerende og 4 scholarstuderende. Særlig prioriteret er klinisk forskning indenfor anæstesi/perioperativ terapi, herunder specielt regional anæstesi og luftvejshåndtering samt intensiv terapi, især sepsis/septisk chok og akut nyresvigt herunder biomarkører for akut nyresvigt.

Medarbejderantallet er ca. 400, heraf ca. 60 læger (ca. 25 overlæger og 15 afdelingslæger).

Der er som anført et vagtlag for yngre læger og fire døgndækkende speciallæge vagtlag inkl. ALB Nord, samt supplerende dagtjeneste i weekender for speciallæger. Der tilstræbes solidarisk vagtdeling – Der er gennemsnitlig ca. 4 vagter om måneden inkl. fremmøde i dagtid i weekenden. 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangpunkt en fuldtidsstilling og er ledig til besættelse i løbet af 2024 efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst.

Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for de 7 kompetenceområder, der svarer til de 7 roller i speciallægeordningen, jf. Region Hovedstadens vejledning: ’Faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger’.

​Ansøgningsprocedure

Yderligere information kan fås hos cheflæge Lars Steen Jacobsen, Anæstesiologisk Afdeling på tlf. 24786398 eller e-mail lars.steen.jakobsen@regionh.dk og på afdelingens hjemmeside.

Ansøgningsfristen er mandag den 8. april. 

Samtaler forventes afholdt tirsdag i uge 16.

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Mette Katborg
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2024
  • Regionens jobnr.
    255106
  • Quick-nr.
    460734
  • Indrykningsdato
    08-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    08-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Mette Katborg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2024
  • Regionens jobnr.
    255106
  • Quick-nr.
    460734
  • Indrykningsdato
    08-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    08-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.