Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Vi styrker sygeplejen i Organkirurgi Senge på Kolding sygehus. Vi søger derfor dig der har lyst til at yde excellent sygepleje til vores organkirurgiske patienter.

Har du lyst til at fordybe dig i et organkirurgiske speciale og blive en del af en højt specialiseret team på en ambitiøs afdeling? Vi søger sygeplejersker til at indgå i et team med dygtige kollegaer. Sammen bestræber vi os hver dag på, at skabe sammenhængende patientforløb og
yde omsorg til en kompleks patientgruppe på et højt fagligt niveau, hvor SLBs værdier og løfter (se mere her: Link til løfter) er bærende for vores sygepleje.

 

Om sengeafsnittet
Vi er et specialiseret sengeafsnit med 17 sengepladser.
Du vil blive en del af en medarbejdergruppe, der består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og servicemedarbejdere. Derudover kliniske sygeplejespecialister, sygeplejerske ph.d.studerende, specialeansvarlige og koordinatorerer.
Vores arbejdsmiljø er præget af humor, faglighed, seriøsitet, indlevelse og hjælpsomhed.
Vi er en afdeling med stort fokus på faglig udvikling og projekter. Herunder kan nævnes stuegangsprojekt med udvikling af patient app og vores arbejde med kompetencekort og oplæring af social- og sundhedsassistenter til at gå stuegang. Hos os er der ikke langt fra tanke til handling.

Vi arbejder ud fra Sygehus Lillebælts referenceramme for sygeplejen og er i gang med at implementere excellent sygepleje. Se mere Sygeplejefaglig Referenceramme 2021.pdf (rsyd.dk)

Det organkirurgiske speciale på Kolding Sygehus rummer både øvre og nedre kirurgi, og vi modtager overvejende akutte patienter. De kommer med såvel maligne som benigne lidelser i mave-tarmsystemet, galdevejene og bugspytkirtlen. Derudover modtager vi elektive patienter til operation for blandt andet galdesten, brok og refluks.
Du kan møde patienter med:
Lidelser i eksempelvis tarmsystemet, spiserør og mavesæk, galdevejene, bugspytkirtlen og leveren. Herunder også tarmslyng, blindtarmsbetændelse og bylder. Vi har dagligt en erfaren sygeplejerske med koordinatorfunktion, så der er god mulighed for supervision og faglig sparring.
Vi arbejder desuden tæt sammen med resten af huset, f.eks. Akutafdelingen, Operationsafsnittet, Dagklinikken, Korttidskirurgisk afsnit m.m.

Hvad søger vi?

Vi søger sygeplejersker, som kan se fordelen i at fordybe sig i det organkirurgiske speciale, og udvikle færdigheder inden for den specialiserede sygepleje. Du har lyst til patientforløb af forskellig varighed og grad af kompleksitet og har modet til at tage sygeplejefagligt ansvar i patientforløbet.
Du skal kunne trives i et tværfagligt samarbejdsmiljø, hvor flere faggrupper sammen løser opgaven og sikrer, at patienten får et godt forløb.
Du kan udvise respekt og empati i patientkontakten, er fleksibel og har gode anerkendende og kommunikative evner. Desuden skal du have lyst til at arbejde med den instrumentelle del af sygeplejen, da vi har mange patienter med dræn, sår, sonder m.m.
Du formår at ”sætte patienten først”, og arbejde efter Sygehus Lillebælts værdier; Resultater, Ordentlighed, Samarbejde og Exellence. Du er en god rollemodel for elever/studerende, og formår at engagere og inspirere til læring og udvikling.

 

Introduktion

Vi tilrettelægger et individuelt introduktions program til dig alt efter din erfaring, og afholder løbende samtaler med dig om din trivsel og kompetenceudvikling. De første 8 uger er du i introduktion, og indgår ikke i den daglige bemanding. Du får desuden tilknyttet en mentor. Vi arbejder med Skills-Lab, der er en mindre enhed i afdelingen, som varetager pleje og behandling af en lille gruppe af patienter, under supervision af en sygeplejerske med specialfunktion. Her undervises i de forskellige patientforløb, medicin, pleje og behandling. Vi har netop implementeret elektroniske kompetencekort så du hele tiden kan følge din kompetenceudviklingsplan.

 

Det praktiske om stillingen i sengeafsnittet

Stillingen er fortrinsvist i dag/aften eller dag/nat, men vi er lydhøre for dine ønsker. Der er weekendvagt hver 3. weekend.
Vi har ønskeplan, så du har stor indflydelse på egen vagtplan.
Stillingerne er på fuldtid, men andet timetal kan aftales, og er ledig fra 1. Juni 2024 eller efter aftale.

 

Spørgsmål

Du er meget velkommen til at høre mere hos:
versygeplejerske for Organkirurgi Senge Christina Hjarsbech Larsen på 7636 2395 eller Souschef Jeanette Søbjerg Skøtt på 7636 2319.
Løn i henhold til overenskomst.

 

Ansøgning

Ansøgningsfrist 11. april 2024, ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 15. april.
For at give din ansøgning den bedste behandling, bedes du benytte knappen "søg stillingen".

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Lone Lage
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    228414
  • Quick-nr.
    460743
  • Indrykningsdato
    11-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    11-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Lone Lage
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    228414
  • Quick-nr.
    460743
  • Indrykningsdato
    11-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    11-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.