Det Grønlandske sundhedsvæsen

Personaleadministrationen, 1230 Nuuk

Intensiv Afdeling, som også rummer neonatale og intermediære kirurgiske patienter, søger sygeplejersker.

Vi søger engagerede og erfarne sygeplejersker til vores udvidede intensivafdeling i Nuuk, Grønland.

Med plads til 6 patienter, herunder 2 nye kirurgiske intermediære pladser, søger vi passionerede teamspillere til at styrke vores dynamiske miljø.

Følg vores instagram for at få et indblik i vores hverdag og udviklingstiltag!

Afdelingen rummer 4 intensive sengepladser, som også dækker en neonatalstue, hvor præmature og mature nyfødte ligger til observation, CPAP-behandling, glucoseinfusion mm.

Afdelingen håndterer de akutte og kritiske indlæggelser fra eget hospital og fra alle andre hospitaler i regioner, byer og bygder. Nogle patienter kommer med ambulance og andre med evakueringsfly.

Alle indlæggelser er akutte, således varsles vi på få minutter og op til et halvt døgn, når det omhandler evakuering af patienter fra hele Grønland. Vi modtager alle patientkategorier: medicinske, kirurgiske, gynækologiske, psykiatriske, pædiatriske, børn og unge. Derudover varetager vi opvågningsfunktionen i vagterne.

Som noget nyt skal vi udvide med to kirurgiske intermediære pladser, hvorfor vi udvider vores sygeplejestab. Så kom og vær en del af en veletableret afdeling, som står overfor en spændende udvidelse af afdelingen!

Der er stor variation i arbejdsopgaverne og det giver rigtig god mulighed for faglig udvikling, ligesom det gode og sammenhængende patientforløb er et kerneområde for os. Derfor er det tværfaglige samarbejde særlig stærkt hos os, hvor alle byder ind med de kompetencer, de er i besiddelse af, til gavn for patienten.

Der lægges vægt på patientsikkerhed, høj faglighed, samarbejde samt kontinuitet i patientplejen.

Vi har fokus på samarbejdet med husets stamafdelinger samt naboafdelingen, Intermediær Afsnit, for at sikre det gode patientforløb.

Vi arbejder med nærledelse, hvor lydhørhed og medarbejderinvolvering er kerneområder. Som medarbejder har du medindflydelse, og vi er åbne overfor dig og dine perspektiver på hverdagens opgaver.

Da vi som sagt er en bred intensiv afdeling som også rummer de neonatale patienter, har vi selvfølgelig forståelse for, at du som ansøger umuligt kan besidde kompetencer inden for alle vores specialer. Da vi er en afdeling, der har mange vikarer, er vores guides og vejledninger grundigt gennemarbejdet således at man nemt kan tilgå arbejdsopgaver, man ikke er så bekendt med. Derudover sørger vi selvfølgelig for oplæring i bl.a. børnespecialet.

Så hold dig endelig ikke tilbage med at ansøge, selvom du ikke har erfaring fra alle vores specialer.

Vi tilbyder:

  • Introduktion til det brede intensive speciale samt oplæring i pleje og observation af børn
  • Spændende mulighed for at være en del af en voksende afdeling
  • Rummelige og støttende kollegaer
  • Fastansættelse med mulighed for udvikling og videreuddannelse
  • Et varierende job med bredde og dybde i de sygeplejefaglige kerneopgaver i et tværfagligt arbejdsfællesskab
  • Et godt arbejdsmiljø hvor der også lægges vægt på sociale aktiviteter både i og udenfor arbejdstiden
  • Ønskeplan med gennemsnitlig 8-10 vagter over 4 uger. Vagt hver anden weekend i 8 timers vagter eller 12 timers vagter hver tredje weekend.

Vi søger dig, der:

  • Sætter pris på basal og kompleks sygepleje
  • Har erfaring fra intensiv, gerne specialuddannet
  • Har en pragmatisk tilgang
  • Bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • Bidrager til en imødekommende og struktureret arbejdskultur
  • Evne til at arbejde i et team og under pres
  • Fleksibilitet med hensyn til skiftearbejde og weekendvagt

Om os:

  • Vi arbejder med evidensbaseret praksis
  • 22 sundhedsprofessionelle, både fastansatte og vikarer
  • Vi besidder et rart arbejdsmiljø, hvor der er mulighed for at sætte sit eget præg på udvikling og faglig udfordring
  • Supervision og tværfagligt samarbejde, særskilt ved længerevarende patientforløb
  • Vi har et tæt samarbejde med naboafdelingen IMA, Intermediær Monitorerings Afsnit
  • Kollegialt sammenhold både fagligt og socialt

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Kandidater, der besidder supplerende kvalifikationer udover de i ovenstående specificerede, såsom relevante diplom- eller masterniveauer, kan være berettiget til yderligere honorering i henhold til gældende overenskomst og virksomhedens retningslinjer.

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: D. 1. maj 2024

Ansøgningsfrist: D. 15. april 2024

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved afdelingssygeplejerske Stine Nørkjær på tlf. (+299) 34 48 50 eller på e-mail: stno@peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Adresse
    Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    24-133
  • Quick-nr.
    460785
  • Indrykningsdato
    11-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Adresse
    Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    24-133
  • Quick-nr.
    460785
  • Indrykningsdato
    11-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.