Region Nordjylland

Hjertemedicinsk Laboratorium

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Sygeplejerske søges til Kardiologisk Laboratorium, Aalborg Universitetshospital.

Kardiologisk Laboratorium er en spændende arbejdsplads, trods travlhed er der plads til fordybelse, nærhed, sparring, gode kolleger og meget mere. Vi er en god arbejdsplads hvor du helt sikkert vil trives.
Vi er et meget erfarent personale, hvor mange har været ansat i mere end 10 år, så du kommer til et sted hvor du bliver taget godt imod samt plads til en god oplæring.
Vi varetager invasive undersøgelser og behandlinger af planlagte, subakutte og akutte patienter med varierende hjertelidelser.
Det er et højteknologisk afsnit med fire invasive undersøgelses – og behandlingsrum, hvor der modtages patienter til arytmi udredning og ablationsbehandling, samt pacemaker. Vi anlægger ICD-pacemakere og har kontrol af disse i vores pacemaker ambulatorium. Der foretages ligeledes undersøgelse og behandling for iskæmiske hjertelidelser (KAG/PCI/TAVI).
Afsnittet er præget af en høj aktivitet med selvstændige og engagerede sygeplejersker, der fungerer godt i tværfagligt teamsamarbejde. Den faglige udvikling prioriteres højt og oplæringen i afsnittet foregår individuelt og velstruktureret. Dette tilrettelægges i samarbejde med UUU-sygeplejersken og dine vejledere.
Vi søger en sygeplejerske til vores arytmigruppe, som hovedsageligt håndterer pacemakere og ablationer.

Arbejdsbeskrivelse og forventninger til ansøger
Arbejdet er præget af korterevarende, intense patientkontakter, og en del af arbejdet er teknisk baseret, hvorfor du skal være teknologisk interesseret, samt have lyst til at indgå konstruktivt og positivt i det tværfaglige samarbejde om patientens undersøgelse og behandling.

I kardiologien prioriterer vi, at arbejde på tværs af afdelingerne og Kardiologisk Laboratorium har derfor en naturlig del i arbejdet på dagafsnittet, hvor de elektive patienter kommer og bliver gjort klar til de invasive rum.

Vi søger en kollega der:
  • Gerne har kardiologisk erfaring, eller anden relevant erfaring fra f.eks. intensiv, opvågningsafsnit eller operationsafsnit.
  • Er omstillingsparat og har begge ben på jorden i akutte situationer
  • Har interesse i den instrumentelle og tekniske sygepleje med patienten i centrum
  • Har lyst til at arbejde med korterevarende patientforløb
  • Har lyst og evner til tæt teamarbejde

Som sygeplejerske hos os vil du opleve kolleger, der er meget engagerede og som har et højt fagligt niveau. Vi har ugentlig undervisning, hvor relevante emner bliver taget op. Dette med henblik på læring, kompetenceudvikling og fokus på sygeplejen (FOC).
 Vi vægter desuden plads til humor og socialt samvær, som vi mener har stor betydning ind i en sommetider travl hverdag. Vi er optaget af at skabe en god trivsel med udgangspunkt i medansvar, medindflydelse og fællesskab.

Arbejdsvilkår
Der søges en sygeplejerske ansat på fuld tid. Vi vil oplære dig bredt i de invasive rum samt dagafsnittet inden du indgår som en del af arytmi-gruppen.  
Den nuværende daglige arbejdstid er fra kl. 8.00-15.30 med en ugentlig senvagt til kl. 17.30 (dagafsnit fra kl. 7)
Efter oplæringsperiode vil du indgå i vagtberedskab fra hjemmet med tilkald indenfor 30 min. resten af døgnet inkl. weekender og helligdage.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
I ansøgningen til stillingen oplyses referencer.
Deadline for ansøgning er onsdag d. 10.april 2024 og ansættelsessamtaler vil finde sted tirsdag d. 16.april 2024.



 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Mariann Tousgaard
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    19231
  • Quick-nr.
    460807
  • Indrykningsdato
    12-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    16-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Mariann Tousgaard
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    19231
  • Quick-nr.
    460807
  • Indrykningsdato
    12-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    16-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.