Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 9, 4000 Roskilde

To overbioanalytikere/laboratorieledere til Patologiafdelingen, Sjællands Universitetshospital

 

Vil du være med til at forme din fremtidige arbejdsplads? Brænder du for ledelse med drifts- og personaleansvar, er du nysgerrig og modig nok til at tænke nyt og prøve det af? Så vil vi gerne høre fra dig.

Vi søger to overbioanalytikere/laboratorieledere til vores afdeling, og vi vil gerne have jer med ombord så snart det er muligt. Baggrunden for opslaget er en udvidelse af afdelingens lederteam, samt at en af vores overbioanalytikere går på pension.

Som overbioanalytiker/laboratorieleder kommer du til at indgå i afdelingens lederteam, p.t. bestående af en chefbioanalytiker, en cheflæge, tre overbioanalytikere, en enhedsleder, en ledende lægesekretær, en ledende klinisk akademiker og en ledende overlæge. Du kommer til at indgå i et ”makkerpar” med en ledende overlæge, og du vil være en del af vores afdeling med 185 medarbejdere, heraf ca. 110 bioanalytikere og laboranter.

Kort om Patologiafdelingen:

  • Vi er en regional afdeling, dvs. vi varetager opgaver for alle regionens sygehuse, praksissektoren, privathospitaler og regionens tandlæger
  • Vores vigtigste opgave er at levere præcise og rettidige svar af højeste kvalitet, så vores kliniske samarbejdspartnere kan sikre patienterne den bedst mulige behandling
  • Vi har og bruger et omfattende spektrum af diagnostiske analyser til vores patientprøver, i form af væv og celler

Vi arbejder med nytænkning af afdelingen, hvor vi bl.a. er i fuld gang med at forme og omorganisere, lige nu med fokus på laboratoriet. Vi er samtidig ved at digitalisere, akkreditere og samle afdelingen mhp. at flytte ind i laboratoriefløjen på Sjællands Universitetshospital i Køge indenfor de næste år. Derudover har vi en betydelig vækst i forsknings- og udviklingsindsatser bl.a. indenfor personlig medicin, og vi deltager aktivt i bioanalytiker-, lægesekretær- og speciallægeuddannelsen. Vi arbejder nysgerrigt med vores opgaver, vi har mod på at prøve nyt af, og vi er fælles om at få afdelingen til at lykkes. Vi stræber mod konstant at forbedre os både patologi- og ledelsesfagligt.

Vores forventninger til dine kvalifikationer:

  • Du har sundhedsfaglig baggrund
  • Ledelseserfaring vil være en fordel, især indenfor personaleledelse
  • Du har gennemført eller ønsker på sigt at gennemføre en lederuddannelse
  • Du har lyst til at indgå aktivt i lederteamet til gavn for hele afdelingen og ser værdi i et stærkt tværfagligt samarbejde
  • Du har lyst og mod til at indgå i arbejdet med at forme vores afdeling
  • Du inspirerer og understøtter relevant udvikling af de nødvendige kompetencer hos den enkelte og teamet, ift. nuværende og fremtidige behov
  • Du er i stand til at udfordre vanetænkning og kultur, med et balanceret overblik og med klare mål
  • Du er synlig og bringer de forskellige faggruppers kompetencer, viden og erfaring i spil
  • Din kommunikation er tydelig og skaber fremdrift
  • Du er kvalitetsbevidst med en anerkendende, inddragende og motiverende tilgang, så dine medarbejdere ser mening i at arbejde proaktivt for samarbejde og løsning af opgaver

Afdelingens organisering, profil og hvad du kan forvente nu og fremadrettet

Patologiafdelingen har aktuelt afsnit i Roskilde og Næstved og skal indenfor en kortere årrække samles på Sjællands Universitetshospital i Køge.

Laboratoriet er p.t. opdelt i fire teams på afsnittet i Næstved og fire teams på afsnittet i Roskilde, som ved vores nye organisering skal samles til i alt fem teams. Til hvert team er der tilknyttet funktioner og fællesfunktioner på tværs af teams, afsnit og afdelingen, endvidere samarbejde med relevante kliniske afdelinger. Organiseringsarbejdet har netop nu fokus på den fremtidige fordeling af opgaver og funktioner i de enkelte laboratorieteams. Du vil blive leder for Hist-, Cyt-, Frys- eller Immunteam og forestå den personalemæssige, driftsmæssige og overordnede faglige ledelse af de laboratorieansatte. Nogle af de mange opgaver, som du vil skulle varetage er arbejds- og ferieplanlægning, mødefacilitering, indgå i akkrediteringsarbejde og have apparaturoverblik i eget team.

Indtil organiseringsarbejdet er færdigt, vil du, på lige fod med de øvrige overbioanalytikere/laboratorieledere, indgå i dækning af de nuværende teams.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af relevante tillæg.

Svarfrist og samtaler

Har stillingen fanget din interesse, skal ansøgning, CV samt relevante bilag sendes via linket i dette stillingsopslag. Ansøgningsfristen er d. 9. april 2024. Der afholdes samtaler hhv. d. 22. og 23. april 2024 i Næstved.

 

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Mette Nordmann
  • Adresse
    Sygehusvej 9, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker, Ledende bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    033468
  • Quick-nr.
    460816
  • Indrykningsdato
    12-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    09-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 9, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Mette Nordmann
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker & Ledende bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    033468
  • Quick-nr.
    460816
  • Indrykningsdato
    12-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    09-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.