Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

SE HER! Dagafsnittet, SUH, Nykøbing F. søger sygeplejersker.

Vil du være med til at gøre en forskel for patienterne, så søg stillingen som sygeplejerske i Dagafsnittet.

Hos os sætter vi patienten først og har hele tiden fokus på at skabe forløb, hvor det er lettere at være patient. Vi nytænker og eftersøger, at individualisere hver enkelt behandling for patientens bedste. Det gør vi blandt andet ved at tilbyde behandlinger og udredningsforløb ambulant, således at man som patient, hvis ens tilstand tillader det, ikke behøver være indlagt. 

Vi har flere forskellige forløb hos os og derfor er vores opgaver meget mangfoldige - af opgaver kan nævnes blodtransfusioner, administration af iv- medicin, blodprøvetagning, venesectio og meget andet.

Hvem er vi?

Vi er et lille, men meget engageret og velfungerende team med et godt kollegialt samarbejde. Fælles for os er, at vi elsker vores arbejde og vi oplever, at få rig mulighed for at udfolde og udvikle vores faglighed, så den kommer patienterne allermest til gavn.

Hvem er du?

Du har gerne bred erfaring fra sygehus og kommunalt regi- dog ikke et krav. Du skal kunne arbejde selvstændigt og være nytænkende. Samtidig besidder du et mind-set, der er præget af lyst til at lære og være en del af et udviklingsmiljø og en arbejdsplads, hvor du ikke altid kender planen for dagen.

Som sygeplejerske i Dagafsnittet vil du få en arbejdsplads

  • med fokus på udviklingen af sundhedssektoren og faglig nytænkning,
  • hvor du får rig mulighed for at udvikle dine kompetencer,
  • med fokus på faglig sparring – både med læger og sygeplejersker,
  • med høj grad af medansvar og selvstændighed i arbejdsopgaverne,
  • med dygtige og dedikerede kolleger,
  • hvor fokus er på at give patienterne det bedst tænkelige forløb.

Du vil blive ansat i en fast stilling i Dagafsnittet, som er en del af lungeklyngen. Din arbejdstid vil være dagvagter fra mandag- fredag i Dagafsnittet og weekendvagter hver fjerde weekend, samt enkelte helligdagsvagter (også i Dagvagt), i vores sengeafsnit  Afsnit for Lungesygdomme. 

Du vil naturligvis følge vores on-boarding program, så du føler dig klædt på til at varetage funktionen- både i Dagafsnittet, samt i sengeafsnittet. 

Løn som sygeplejerske i Dagafsnittet

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Udover den overenskomstmæssige grundløn på trin 4 og 6 kan du forvente følgende årlige tillæg (grundløb, der reguleres):

Kr. 8.280,- Medicinsk tillæg for funktion i et medicinsk sengeafsnit.

Kr. 8.000,- Regional tillæg for funktion i et medicinsk sengeafsnit.

Kr. 10.882,- Når du er i stand til at varetage funktion som ansvarshavende sygeplejerske samt selvstændig varetagelse af NIV, når du er på arbejde i vores sengeafsnit, vil der blive udløst et funktionstillæg. 

Herudover evt. tillæg for personlige og kliniske kompetencer i størrelsesordenen kr. 8.871, 10.882, 16.441 eller 22.000.

Vil du vide mere, eller har du lyst til at komme på besøg og følge en sygeplejerske en dag, er du meget velkommen til at kontakte Camilla Nøhr på 56 51 57 51 eller Linda Uhre Jørgensen på 56 51 56 32.

Hvis du allerede nu tænker, at et job i Dagafsnittet lige er dig, så send en ansøgning.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Ansættelse pr. 1. juni 2024 eller efter aftale.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt først i uge 17.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Camilla Jespersen
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    033502
  • Quick-nr.
    460863
  • Indrykningsdato
    13-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    19-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Camilla Jespersen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    033502
  • Quick-nr.
    460863
  • Indrykningsdato
    13-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    19-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.