Suderø Sygehus

Sjúkrahúsbrekkan 19, 800 Tvøroyri

Eventyrlige Færøerne søger sygeplejersker til fast stilling og barselsvikariat

Vi søger sygeplejersker til en fast stilling og et barselsvikariat på sengeafdelingen på Suderø Sygehus.

Om den faste stilling

Vi søger en sygeplejerske til ansættelse pr. 15. april 2024 eller efter nærmere aftale. Arbejdstiden er 32 timer om ugen svarende til brøk 0,8 i skiftende vagter.

Om barselsvikariatet

Vi søger en sygeplejerske til ansættelse pr. 17. maj 2024 til 15. maj 2025. Arbejdstiden er 28 timer om ugen svarende til brøk 0,7 i skiftende vagter.

Om os

Suderø Sygehus er et moderne sygehus med landsdækkende specialistfunktioner. Ligeledes er vi akutsygehus for befolkningen på Suderø.

På sygehuset er 120 ansatte med personalegrupper bestående af speciallæger, sygeplejersker, anæstesi- og operationssygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, bioanalytikere, radiografer, psykolog og socialrådgiver. Derudover har vi diverse servicefunktioner. 

Sengeafdelingen er en blandet kirurgisk/medicinsk afdeling med akut modtagefunktion. Afdelingen har 20 sengepladser og ca. 30 ansatte. 

Du kommer at arbejde sammen med dine kollegaer på sengeafdelingen, samtidig som du kommer til at have et tæt samarbejde med andre afdelinger på sygehuset.

Vi forventer at du:

  • sætter patientens behov i centrum
  • er åben for kompetenceudvikling
  • har evne til at arbejde selvstændigt og gode samarbejdsevner
  • er fleksibel over for skiftende arbejdsopgaver og arbejdstider
  • er god til organisering og strukturering og kan bevare overblikket i akutte situationer
  • føler ansvar for at være med til at skabe god trivsel på afdelingen
  • har kendskab til edb – vi bruger Cosmic
  • har dansk autorisation.

Vi kan tilbyde dig:

  • En spændende en arbejdsdag med forskelligartede opgaver
  • engagerede kollegaer
  • et udfordrende arbejde med en til tider uforudsigelig hverdag
  • introduktion og oplæring.

Sproget er ingen hindring, da alle nordiske sprog forstås.

Løn- og ansættelseforhold

Løn- og ansættelsesforhold er efter overenskomst mellem Fíggjarmálaráðið og Felagið Føroyskir Sjúkrarøktarfrøðingar.

Rejseudgifterne refunderes og møbleret, lys og velholdt lejlighed stilles til rådighed mod betaling efter gældende regler.

Ønsker du flere oplysninger om stillingerne, er du velkommen at kontakte Lisbet Jacobsen, afdelingsleder på tlf. +298 343300 eller via mail lisbet@ssh.fo.

På www.ssh.fo finder du information om sygehuset.

Suderø er den sydligste og, set med vores øjne, den smukkeste ø på Færøerne med ca. 5.000 indbyggere. Er du naturmenneske med eventyrlyst, vil du helt sikkert få nogle naturoplevelser, som du vil mindes. Der er gode muligheder for at være med på diverse ture og udflugter som f.eks. arrangeres af Visit Suðuroy, dyrke diverse former for sport samt andre fritidsinteresser her på øen. Ønsker du at tage din familie med, vil vi være behjælpelige med det praktiske.

Har dette fanget din interesse, glæder vi os til at modtage din ansøgning m.m. senest onsdag 27. marts 2024 på mail starv@ssh.fo

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Suderø Sygehus
  • Kontaktperson
    Lisbet Jacobsen
  • Adresse
    Sjúkrahúsbrekkan 19, 800 Tvøroyri
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    15-04-2024
  • Quick-nr.
    460875
  • Indrykningsdato
    13-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    27-03-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Suderø Sygehus
  • Adresse
    Sjúkrahúsbrekkan 19, 800 Tvøroyri
  • Kontaktperson
    Lisbet Jacobsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    15-04-2024
  • Quick-nr.
    460875
  • Indrykningsdato
    13-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    27-03-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.