Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Bliv introduktionslæge i akutmedicin i Kolding, og du vil blive oplært i ultralyd, procedurer og den ustabile patient

Drømmer du om at blive en del af en afdeling i konstant udvikling? Drømmer du om et godt uddannelsesmiljø? Og drømmer du om gode muligheder for faglig udvikling med tæt supervision af de bedste kollegaer? Så slå til nu!

Vi søger fire introduktionslæger i akutmedicin med besættelse fra 1. september 2024 eller efter nærmere aftale.

Akutmedicin er et fagligt bredt speciale, hvor du møder patienter med meget diverse kliniske problemstillinger, lige fra ortopædkirurgiske småskader i skadestuen, til akutte kirurgiske tilstande i organkirurgien og til den kritisk sygdom og ustabile medicinske patienter, som kræver flere tværfaglige udrednings- og behandlingsmuligheder.

Du bliver en del af det akutmedicinske hold, hvor Akutafdelingen i Kolding er med helt fremme i udviklingen af det akutmedicinske felt: både i akutmodtagelsen, men også i de tværsektorielle løsningsmuligheder med patienten i fokus. Vi har uddannelseslæger på alle niveauer; prægraduat, KBU, introduktionsstillinger og hoveduddannelse i akutmedicin både 1,2, 3 og 5. år. Desuden deltager vi i uddannelse af intern medicinske læger på alle niveauer og praktiserende læger, og vi prioriterer uddannelse højt. Din læringskurv vil være stejl og dine supervisionsmuligheder rigtig gode.

 

Dine funktioner som introduktionslæge:

Du bliver ansat i Akutafdelingen i 12 måneder, hvor du får din daglige arbejdsgang. Du bliver tilknyttet de tre store specialer: intern medicin, ortopædkirurgi og organkirurgi. Hovedvægten er på intern medicin.

  • Kerneopgaven for dig som akutmediciner er at modtage, vurdere, undersøge, diagnosticere og behandle den akut syge patient i tæt tværfagligt samarbejde med de øvrige specialer på tværs af faggrupper, idet tværfaglighed og teamtanke har særligt fokus.

Du opnår  kendskab til hvorledes visitationen til akutmodtagelsen foregår samt  hvilke præhospitale behandlingstilbud, som kan etableres i et tæt samarbejde med kommuner og regioner.

Du får herudover kompetencer indenfor bl.a. ultralyd, flow-håndtering med prioritering og visitering, procedurer som fx lumbalpunktur og pleuracentese, modtagelse af den ustabile patient som bl.a.  teamleder, samt vejledning af KBU-læger og medicinstuderende.

Læs om Akutafdelingen her https://sygehuslillebaelt.dk/afdelinger/kolding-sygehus/akutafdelingen/uddannelses-og-jobsogende

Vi tilbyder:
En stilling i en spændende og dynamisk afdeling, hvor

  • Den faglige kvalitet og uddannelse prioriteres højt
  • Ultralydskurser i FLUS, FAST og FATE-scanningsprotokoller
  • EMCC-kursus (Emergency Medicine Core Competences)
  • Engagerede medarbejdere med høje faglige kompetencer
  • En kultur præget af tillid, respekt og humor
  • Muligheden for at bidrage til udviklingen af det akutmedicinske speciale

Vi forventer at du:

  • Altid sætter patienten først – også i en travl hverdag
  • Trives med en uforudsigelig arbejdsdag
  • Byder dig til, når dagligdagen er presset
  • Er indstillet på at bidrage til at gøre uddannelsen og ikke mindst uddannelsesmiljøet endnu bedre
  • Deltager aktivt i den daglige kliniske vejledning af yngre kolleger
  • Altid holder den gode tone i hverdagen – både over for patienter, pårørende og kolleger
  • Besidder gode samarbejdsevner
  • Er engageret og viser interesse for akutmedicin

Kan du se dig selv i ovenstående, ser vi frem til at modtage din ansøgning om en introduktionsstilling i Danmarks nyeste speciale.

Ansøgning skal være på 1 side og vedlægges et struktureret CV efter dine kvalifikationer inden for de 7 lægeroller. Ansøgningsfrist 18/4 2024

Der afholdes altid samtale med udvalgte ansøgere. Der indhentes altid reference efterfølgende efter nærmere aftale.  

Samtalerne forventes afholdt 24/4 2024

 

Løn og ansættelsesvilkår:  

I henhold til den mellem Danske Regioner og Lægeforeningen til enhver tid gældende overenskomst.    

 Der indhentes rutinemæssigt børneattest på Sygehus Lillebælt.

 

Hvis du vil vide mere så se vedhæftede video https://video.qbrick.com/play2/embed/qbrick-player?accountId=AccjH5gwd9lLEaj5M7owJGgRQ&mediaId=0b1f9d2a-aa54-46fc-8268-9824cc56d3af&configId=qbrick-player&pageStyling=adaptive&autoplay=false&repeat=false&sharing=false&download=false&volume

eller kontakt:

Cheflæge Anne Friesgaard Christensen, 76362162, a.friesgaard.christensen@rsyd.dkLedende Overlæge Mohamad El-Faramawi, 76362607, mohamad.el-faramawi@rsyd.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Marianne Brøndum Pedersen
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    228455
  • Quick-nr.
    460899
  • Indrykningsdato
    14-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    18-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Marianne Brøndum Pedersen
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    228455
  • Quick-nr.
    460899
  • Indrykningsdato
    14-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    18-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.