Region Nordjylland

Afsnit for Klinisk Mikrobiologi, A

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Vikar for bioanalytiker

Vikariat (10 mdr.) som bioanalytiker til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling per 1. maj 2024 eller efter aftale.
  • Er du bioanalytiker med lyst til at løse mysterier i forhold til bakterier, svampe og virus?
  • Er du med til at bidrage til det gode arbejdsmiljø?
  • Er du fokuseret på høj faglighed med fokus på patientbehandling?
Så send din ansøgning i dag og bliv en del af Region Nordjyllands eneste klinisk mikrobiologiske team.

Arbejdsopgaver i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA)
Som bioanalytiker bliver du oplært i modtagelse, sortering, registrering og håndtering af indkomne prøver.
I KMA anvender vi forskellige analysemetoder
  • dyrkning på agarplader med efterfølgende identifikation på MaldiTOF
  • resistensbestemmelse med disk diffussion
  • påvisning for tilstedeværelse af virus og bakterier ved hjælp af EIA og PCR

Al dokumentation og sporbarhed til prøverne registreres i laboratorieinformationssystemet wwLab.
Der foregår en kontinuerlig uddannelse/oplæring af studerende og andet personale i KMA, som du også bliver en del af.
Du skal tage del i afdelingens vagtordning. Vi arbejder 365 dage om året med tilstedevagt fra kl. 08:00 til ca. 20:00 og tilkaldevagt resten af døgnet.

Vi forventer
  • at du er uddannet bioanalytiker med mikrobiologisk erfaring
  • at du har kendskab til et mikrobiologisk laboratorium
Vores prøvesvar er et resultat af alle faggruppers indsats. Det er vigtigt, du er udadvendt og god til at samarbejde.
Det er vigtigt, du kan læse og forstå dansk, idet vores arbejdsprocedurer kræver skriftlig og mundtlig kommunikation med vores rekvirenter.

Vi tilbyder
  • dig en god introduktion til klinisk mikrobiologi
  • dig et job med vekslende og selvstændige arbejdsopgaver
  • dig fleksibilitet, som bør være gensidig
  • dig oplæring/uddannelse indenfor flere forskellige arbejdsområder
  • dig et godt arbejdsmiljø, hvor rummelighed, tillid og loyalitet skal være en selvfølge
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling består af Klinisk mikrobiologisk afsnit og Infektionshygiejnisk afsnit.
Vi er et laboratoriespeciale, der betjener både hospitalsafdelinger, praktiserende læger og speciallæger i Region Nordjylland med undersøgelser af prøver for tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
Vi vil gøre en forskel for patienterne ved at levere enkle og kompetente prøvesvar. Vi vil være en synlig og aktiv samarbejdspartner, der prioriterer rådgivning og læring højt.

I Region Nordjylland skal der indhentes referencer på alle nyansatte. Referencen skal være fra sidste ansættelsesforhold. Du bedes derfor skrive i ansøgningen, hvem vi må kontakte.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. 

Det forventes, at der afholdes ansættelsessamtaler i uge 16-17.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lenette Sandborg Weinreich
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    19244
  • Quick-nr.
    460921
  • Indrykningsdato
    14-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    10-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Lenette Sandborg Weinreich
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    19244
  • Quick-nr.
    460921
  • Indrykningsdato
    14-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    10-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.