Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Vil du også gerne gå glad på arbejde? – Så skal du virkelig læse nedenstående, for

Vi søger en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator på Neurologisk Afdeling - Bispebjerg Hospital. En ny kollega, der – ligesom os – kan lide at være den, der samler trådene, har fokus på faglighed, det gode patientforløb og den gode stemning. Vi går meget op i, at alle skal føle sig godt behandlet, og vores gode tværfaglige samarbejde er noget, vi er meget stolte af.

I vores afdeling udreder og behandler vi patienter med neurologiske sygdomme. Jobbet er spændende med stor tværfaglig kontaktflade. Vi tilbyder dig en alsidig stilling på 32-37 timer. Det er vigtigt, at du har et stort serviceniveau, har god empati og behersker at have et overblik i en travl hverdag.

Du tilbydes
Et spændende, alsidigt job, hvor du virkelig kan være med til at hjælpe og gøre en forskel for mange mennesker. Du bliver en del af en sekretærgruppe på 15, med mulighed for personlig og faglig udvikling i et uformelt, men travlt arbejdsmiljø. Åbenhed, godt kollegaskab, tæt samarbejde med alle faggrupper og en rummelig ledelse er det, du vil møde hos os.                                                

Du vil blive en del af vores ambulatorium, hvor der er 7 sekretærer tilknyttet og en del af et tværfagligt hovedpineteam, som ud over dig består af læger og sygeplejersker. Her har du ansvaret for det administrative i patientforløbet. Dine primære opgaver vil således være at håndtere vores callcenter, booking, afrunde besøg og andre administrative registreringsopgaver. Én gang om ugen skal du varetage receptionen og tage imod patienter.

Vores kollega, som du skal overtage stillingen fra, går på pension, men vil give dig en god oplæring.

Alt vores arbejde foregår som udgangspunkt i Sundhedsplatformen. Det er et stort ønske, at du er erfaren bruger af Sundhedsplatformen, men uanset hvad, vil vi naturligvis sørge for god oplæring i vores arbejdsgange.  Vi ser gerne, at du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, men er du den helt rette for os, er det ikke et ultimativt krav.

Vi holder til i en af de gamle smukke pavilloner på området – midt i alt det grønne. De gamle bygninger oser af atmosfære samt en smuk blomstrende have kommer både os og vores patienter til gode.

Dine personlige kvalifikationer
Du er en fleksibel, robust og serviceminded person, der er god til både at prioritere og planlægge din tid, men også til selv at tage initiativ til at gå i gang med arbejdsopgaverne.

Du er en meget omhyggelig kollega med sans for detaljer, besidder et godt energiniveau og har overblik. Du har gode relationelle kompetencer og samarbejdsevner. Samtidig har du mod på mange faglige udfordringer og kan arbejde både selvstændigt og tværfagligt. Ligesom os er du en, som ser muligheder frem for begrænsninger. 

Yderlige oplysninger
Har vi fanget din interesse, så skynd dig at sende din ansøgning. Du er også velkommen til at komme forbi og hilse på os. Vores teamleder fortæller også gerne mere, hvis du ringer til hende på telefon 3863 5253/2153 3645 eller skriver en mail: kamilla.bonde.bjerre@regionh.dk

Stillingen er ledig pr. 1. juni 2024, men gerne før, hvis du har mulighed for det. Ansøgningsfristen er fredag den 12. april, men vi holder løbende samtaler – og vi glæder os til at møde dig.

Følg os på Instagram: neurologien_paa_bispebjerg

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Kamilla Bonde Bjerre
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255195
  • Quick-nr.
    460929
  • Indrykningsdato
    14-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Kamilla Bonde Bjerre
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255195
  • Quick-nr.
    460929
  • Indrykningsdato
    14-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.