Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg

Rygambulatoriet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler søger ny fysioterapeutkollega pr. 01.06.24

En af vores rygterapeuter går på pension og vi skal derfor have en ny kollega. Vi søger en fysioterapeut til en spændende og fagligt udfordrende stilling, indenfor rygspeciale. Du kommer til at arbejde med undersøgelse, vurdering og behandling af ambulante rygpatienter i et tæt tværfagligt samarbejde med læger og sygeplejersker. Der er tale om en fast stilling på 30 timer fordelt på 4 eller 5 dage.

 

Hvem er vi?

Fysio- og ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler fungerer, som en klinisk tværgående afdeling med egen forskningsenhed. I afdelingen ønsker vi at gøre en forskel. Vi er åbne for nytænkning, og vi tager ansvar for vores faglige standard gennem en progressiv og kritisk tilgang til vores arbejde – vi forventer, at du arbejder med samme udgangspunkt og tager aktiv del i denne udvikling.

 

Om stillingen

Rygambulatoriet er et stort selvstændigt ambulatorium under det reumatologiske speciale og er for nuværende beliggende på Frederiksberg matriklen.

 

Du kommer til at indgå i et team på fire fysioterapeuter, som i et tæt tværfagligt samarbejde med reumatologer, sygeplejersker og sekretærer, varetager undersøgelse, vurdering og behandling af rygpatienter ud fra ”Forløbsprogrammet for lænderyglidelser”.

 

Rygambulatoriet har en høj faglighed og gode kolleger.

 

Det vil være en fordel, men ikke en forudsætning, at du har erfaring med rygpatienter. Vi forventer dog, at du har stor interesse for og lyst til, at fordybe dig i specialet.

 

Der er for nuværende ikke weekendvagter i ambulatoriet.

 

 

Vi forventer, at du:

  • Kan tage ansvar og prioritere i komplekse faglige problemstillinger
  • Trives i en travl hverdag og er i besiddelse af et godt overblik
  • Tager ansvar, kan arbejde selvstændigt og har gode samarbejdsevner
  • Har interesse for formidling til og kommunikation med patienten ud fra en biopsykosocial tilgang
  • Kan og/eller har lyst til at varetage bassinbehandling til ambulante rygpatienter
  • Er præcis i dokumentationen af dit arbejde, både skriftligt og mundtligt
  • Følger med i specialets vidensgrundlag og udvikling og ønsker at arbejde med implementering af de nyeste evidensbaserende metoder og praksis.

 

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at bruge og udvikle dine faglige og personlige kompetencer
  • Indflydelse på dit eget arbejde
  • Et godt arbejdsmiljø med gode kolleger
  • Tværfagligt samarbejde, hvor terapeuterne er en meget værdsat faggruppe og vigtig del af patientforløbet
  • En arbejdsplads, der har positive forventninger til dig
  • Et udfordrende og selvstændigt job i en stor og spændende organisation
  • En arbejdsplads der har fokus på forskning og udvikling

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling på 30 timer pr. uge og er til besættelse 01.06.2024

 

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale for fysioterapeuter, ergoterapeuter og jordemødre, indgået mellem bl.a. Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

 

 

Nysgerrig?

 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte overterapeut Marianne Sandvad på telefon 51 43 62 91

 

Du kan læse mere om os på https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/fysio-og-ergoterapiafdelingen/Sider/default.aspx

 

Ansøgningsfristen er fredag den 12.04.2024. Vi forventer at afholde samtaler mandag d. 22.04.24 om eftermiddagen.

 

Ansøgning og CV sendes online via linket herunder.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Mette Westh Jensen
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255232
  • Quick-nr.
    461004
  • Indrykningsdato
    15-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Kontaktperson
    Mette Westh Jensen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255232
  • Quick-nr.
    461004
  • Indrykningsdato
    15-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.