Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev

Vil du arbejde på et alsidigt, kirurgisk sengeafsnit med stor fokus på akut kirurgi og palliation?

Vi har meget stort fokus på at skabe gode patientforløb igennem højtspecialiseret og nærværende sygepleje. Vi er en arbejdsplads med fokus på det gode kollegaskab: Det skal være trygt, sjovt og spændende at gå på arbejde. Lyder det som noget for dig?

I Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme, sengeafsnit 5 (Herlev Hospital) søger vi lige nu en sygeplejerske, der vil være en del af vores dygtige og stabile personalegruppe.

Du bliver en del af et højt specialiseret sengeafsnit  med patienter med øvre gastroenterologiske sygdomme. Vi varetager postoperative forløb til patienter, der har fået foretaget akut højrisiko abdominal (AHA) kirurgi. Derudover varetager vi udredning, behandling og palliative tiltag til mennesker med øvre gastrointestinale cancere og behandling af ulcus og infektionstilstande i pancreas, galdeblære mv.
Vier generelt en afdeling, der byder på alsidige sygeplejeopgaver - fra akut-situationer hos den nyopererede patient til den nærværende og rolige pleje og omsorg til mennesket med terminal sygdom.

Vi har stor fokus på karriereudvikling, og vi tror på at løbende dygtiggørelse igennem daglig sparring, kursusaktivitet og formel uddannelse, skaber et spændende arbejdsmiljø, hvor sygeplejen er i konstant udvikling. Vi har flere sygeplejersker, som arbejder som kliniske sygeplejespecialister og arbejder med udviklings- og forskningsprojekter. Vi har derfor også muligheder for din fortsatte udvikling som sygeplejerske, hver enten du er nyuddannet eller erfaren sygeplejerske.

I dagligdagen arbejder vi sammen i kliniske makkerpar, dvs. 2-3 kollegaer sammen, hvor der er fokus på at understøtte hinandens kompetencer, viden og færdigheder. Derudover har vi et bredt team af tværfaglige samarbejdspartnere: vi sparrer løbende med afdelingens læger, fysioterapeuter, diætister, ergoterapeuter og farmakonomer, med det formål at sikre vores patietner den bedst mulige behandling og pleje. 

Er du interesseret i at se glimt fra vores hverdag i sengeafsnittet og i afdelingen? Så hop over på vores Instagram: https://www.instagram.com/mave_tarm_lever_hgh/
 

Hos os vil du få kompetencer indenfor:

  • Sygepleje til den akut kritisk syge patient
  • Palliativ sygepleje
  • Accelererede patientforløb
  • Ernæring til patienter
  • Sygepleje til patienter med kræft
  • Alle former for instrumentel sygepleje
     

Du skal have en tryg start i dit nye job, derfor vil du få en seks ugers grundig introduktionsperiode uden for normering. Dag 1 og dag 2 samt 6 eftermiddage i introduktionsperioden, vil du bruge sammen med de kliniske sygeplejespecialister, hvor I taler om alt fra kommunesamarbejde til væskebalance.  Du vil efter introduktionsperioden blive sat sammen med en erfaren kollega, der vil oplære og støtte dig gennem din videre udvikling som sygeplejerske.
Desuden vil du få tre dages basisuddannelse i øvre og nedre gastrokirurgi og gastromedicin, så du bliver tryg i vores spændende speciale. Du får også mulighed for at komme på simualtionstræning i praktiske færdigheder.
 

Vi tilbyder:

  • Fokus på uddannelse og udvikling af eksisterende og nye kompetencer (du er i samarbejde med din leder med til at lægge en plan for dit karriereforløb).
     
  • Et sammentømret team, der har fokus på inklusion af nyansatte, sociale arrangementer, mm.
     
  • En hverdag i vores nye Akuthus med lyse rammer, og hvor alle vore patienter har enestuer.  
     
  • En mentor til at oplære og støtte dig gennem din udvikling.
     
  • Tæt samarbejde med alle faggrupper (vi er gode til at sparre på tværs af faggrupper, så vi sammen kan skabe førsteklasses behandling til vores patienter).
     

Ansættelsesvilkår
Vi kan tilbyde ansættelse i en fast stilling på alt imellem 32- 37 timer pr. uge i dag-, aften- og nattevagter og med weekendvagt hver 2. el. 3. weekend. Ansættelsesstart efter aftale og gerne snarest muligt. Vi giver dig muligheden for indflydelse på din vagtplan og tager udgangspunkt i dine ønsker, i forhold til planlægning af dit fremmøde.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet som vores nye kollega, er du velkommen til at komme forbi til en uforpligtende kop kaffe hos konstitueret oversygeplejerske Maja Sønderup Tarp: Maja.Soenderup.Tarp@regionh.dk / 38 68 93 91 / 23 64 95 55

Hvis du allerede har fået lyst til at sende, så ansøg via ansøgningsknappen i højre side.

 

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Maja Sønderup Tarp
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    255239
  • Quick-nr.
    461015
  • Indrykningsdato
    18-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Maja Sønderup Tarp
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    255239
  • Quick-nr.
    461015
  • Indrykningsdato
    18-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.