Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Sygeplejerske i vikariat til Klinik for traumatiserede flygtninge, Psykiatrien Vest, Slagelse og Vordingborg

Klinik for Traumatiserede Flygtninge i Region Sjælland søger en engageret og fagligt dygtig sygeplejerske til et vikariat pr. 1. juni 2024, 37 timer pr. uge med delt arbejdssted i Slagelse (3 dage) og Vordingborg (2 dage). Så har du lyst til at styrke og udvikle behandlingen af traumatiserede flygtninge samt få en enestående mulighed for at yde sygepleje i en specialiseret ambulant klinik, se med her:

Klinikken behandler primært patienter med PTSD som følge af krigstraumer, tortur og vold i forbindelse med krig og flugt.

Behandlingen er tværfaglig og retter sig mod psykisk og fysisk rehabilitering af traumatiserede flygtninge, hvor de psykiske barrierer, som forhindrer patienten i at kunne deltage tilfredsstillende i familie- og arbejdsliv samt andre sociale sammenhænge, er i fokus.

Vi modtager ca. 260 nye patienter hvert år i Klinik for Traumatiserede Flygtninge.

Klinikken arbejder målrettet med at udvikle og optimere vores patientforløb til gavn for patienterne. Vi arbejder aktivt med målstyring og kvalitetsudvikling, og vi anvender Forbedringstavlen som implementeringsredskab i denne proces.

Klinikken har arbejdet intensivt med at implementere videotolkning som den primære tolkemetode, og vi er i en fortsat proces med at konkretisere pakkeforløb for patientgruppen. 70 – 80% af vores patienter bruger tolk, som er vederlagsfrit.

Vi er i Psykiatrien gået i gang med at implementere Recovery-strategien, hvor vi målrettet styrker samarbejdet mellem patient, pårørende og behandlere i den kliniske praksis.

Hvem er vi?

Vores klinik har regionsfunktion i Region Sjælland, og vi modtager derfor patienter fra alle kommuner i regionen. Vi hører under Psykaitrien Vest og er fordelt på tre geografier med hovedsæde i psykiatrisygehuset i Slagelse og satellitter i Vordingborg og Køge, hvor hver enhed er bemandet med tværfagligt personale, som tilbyder behandling til traumatiserede flygtninge fra Region Sjælland.

Du vil skulle dele din arbejdsuge mellem Slagelse og Vordingborg med 3 dage i Slagelse og 2 dage i Vordingborg, og stillingen er weekend- og vagtfri.

Vi har sekretærer, psykologer, læger, sygeplejersker – herunder en klinisk sygeplejespecialist, socialrådgivere og psykomotoriske terapeuter i vores klinik.

Afsnitsledelsen består af en ledende psykolog.

Arbejdsopgaver

Sygeplejersken har en central rolle i patientforløbet, da patientens første møde med klinikkens behandlingstilbud ofte vil være med en sygeplejerske.

Dine arbejdsopgaver vil primært være

  • Førstegangssamtale (journaloptagelse) ifølge Region Sjællands retningslinjer
  • Psykoedukative forløb omkring PTSD
  • Sundhedsfaglig screening og identifikation af sundhedsmæssige risici.
  • Pårørende- og familiesamtaler
  • Rådgivning og vejledning omkring livsstil, sundhedsrisici, medicin m.m
  • Administration og udførelse af den ordinerede behandling, f.eks. medicinopfølgninger i samarbejde med klinikkens læger
  • Bidrage til udvikling af sygeplejefagligheden og traumebehandlingen i klinikken

Kvalifikationer

  • Bred klinisk erfaring inden for psykiatri og somatik
  • Gerne specialuddannelsen i psykiatri
  • Gerne erfaring med traumearbejde, herunder PTSD
  • Det er en fordel, hvis du har en traumeuddannelse eller anden relevant efteruddannelse, f.eks. MBT
  • Interesse for og gerne erfaring med tværkulturel sygepleje og mennesker med anden etnisk baggrund
  • Erfaring med psykoedukation og formidling, gerne med tolk
  • Du er i stand til at samarbejde med forskellige faggrupper i det tværfaglige team såvel som til at arbejde selvstændigt i dine patientforløb
  • Du er i stand til at opbygge og fastholde relationer med sårbare patientgrupper på alle mentaliseringsniveauer
  • Gerne erfaring med eller interesse for kvalitets- og udviklingsarbejde, herunder at anvende Forbedringstavlen som redskab
  • Du er reflekterende og bevidst om egne ressourcer og barrierer
  • Du er en positiv og god kollega, der vægter et godt arbejdsmiljø højt

Vi tilbyder dig

  • Mulighed for at indgå i en spændende klinik, der er i rivende udvikling og gerne vil være førende inden for behandling af traumatiserede flygtninge
  • Mulighed for at fordybe dig i et speciale, hvor der hele tiden kommer ny viden og forskning på feltet
  • En spændende, udfordrende og enestående patientgruppe
  • Mulighed for at udvikle og udfordre dig selv og din sygeplejefaglighed til gavn for patienterne og det tværfaglige samarbejde
  • Engagerede og dygtige kollegaer, der brænder for specialet
  • Gode vilkår for personlig og faglig udvikling på et specialiseret fagområde
  • Tværfaglig supervision
  • En weekend- og vagtfri stilling med respekt for balancen mellem arbejds- og familieliv

 

Yderligere information
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos ledende psykolog Erling Groth på mail ergr@regionsjaelland.dk eller på telefon 23 63 68 95.

Løn og ansættelsesforhold
Er svarende til de overenskomster der er indgået mellem Danske Regioner og den pågældende faglige organisation. Der er mulighed for efteruddannelse både internt og eksternt.

Du kan her læse om Klinik for traumatiserede flygtninge og her om Psykiatrien i Region Sjælland.

Ansøgningsfrist 4. april 2024

Ansættelsessamtaler 8. april 2024

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

 

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Erling Groth
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    033578
  • Quick-nr.
    461027
  • Indrykningsdato
    18-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    04-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Erling Groth
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    033578
  • Quick-nr.
    461027
  • Indrykningsdato
    18-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    04-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.