Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ullasvej 8, 3700 Rønne

Strategisk chefsygeplejerske til Afdeling for Kirurgiske specialer, Fødsler og Anæstesi på Bornholms Hospital

Får du energi af at lede i krydsfeltet mellem drift og udvikling? Har du flair for strategi og kan lede udviklingstiltag fra start til slut? Har du talent for at lede andre og skabe det gode arbejdsmiljø?

Hvis du kan svare ”ja” på disse spørgsmål, så har vi en sjældent udbudt stilling til dig.

Bornholms Hospital søger en chefsygeplejerske, der har lyst til sammen med cheflægen at stå i spidsen for Afdeling for Kirurgiske specialer, fødsler og anæstesi, og varetage den strategiske, økonomiske, faglige og personalemæssige ledelse af afdelingen.

Afdelingen servicerer både akutte og planlagte patientforløb og omfatter afsnit for operation, anæstesi, intensiv behandling, fødegang, dagkirurgi/opvågning, kirurgisk ambulatorium samt kirurgisk sengeafsnit, som også indeholder børneafsnit og neurologi. Afdelingen udfører udredning, planlagte indgreb og kontrol af behandling inden for de store kirurgiske specialer, inklusive fødsler, og arbejder målrettet for pleje, behandling og rehabilitering af høj faglig standard inden for alle specialer. Afdelingen udvikler løbende individuelle og effektive patientforløb af høj faglig kvalitet i samarbejde med patienter og pårørende, de øvrige afdelinger på hospitalet, brugerrepræsentanter og samarbejdshospitaler i Region Hovedstaden.

Du vil være den ene af to chefsygeplejersker på hospitalet, og du refererer direkte til hospitalets direktion. Du har ledelsesansvaret for fire oversygeplejersker, en ledende jordemoder og yderligere to afsnit med selvledende teams. Der er et godt samarbejde i afdelingens ledergruppe, hvor der er både nye og erfarne mellemledere, som sparrer med hinanden.

Du vil blive en del af hospitalets Lederforum, der har fokus på ledelsesfaglig udvikling, strategisk styring af hospitalet og tæt samarbejde om hospitalets samlede drift og fremtid. Lederforum består af direktionen, stabschef og afdelingsledelser, der kender hinanden godt og er gode til at se hospitalet som et fælles anliggende. Du vil også blive en del af Udvidet Lederforum, som omfatter alle ledere på Bornholms Hospital.

Dine arbejdsopgaver

Du vil få en central rolle og opgave med at lede og yde sparring til mellemledergruppen med henblik på, at hverdagens opgaver varetages professionelt og imødekommende. Du vil samtidig få vigtige opgaver med at drive udviklingstiltag, herunder:

  • Fortsat udvikling af patientinddragelse og sikring af den oplevede kvalitet gennem kommunikation og involvering af patienter og pårørende i behandling.
  • Løbende udvikling af digitale løsninger i tæt samarbejde med patienter og pårørende og i relation til andre hospitaler og sektorer, fx fortsat udvikling af telemedicinske ydelser i ambulatoriet.
  • Videreudvikling af rammerne for et attraktivt arbejdsmiljø, der sikrer det gode arbejdsliv og et godt uddannelsesmiljø for vores uddannelsessøgende.
  • Udvikling og implementering af en sygeplejefaglig strategi for Bornholm.
  • Videreudvikling af partnerskab med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, herunder samarbejde om kompetenceudvikling i sygeplejen.

Om dig

  • Du er sygeplejerske med dansk autorisation.
  • Du har en lederuddannelse, gerne på masterniveau, og har dokumenteret ledelseserfaring, gerne fra flere afdelinger og gerne med ledelse af ledere.
  • Du er nærværende og synlig i din ledelse og kan inspirere og motivere andre.
  • Du har en ambitiøs og visionær tilgang og et skarpt blik for udviklingsmuligheder.
  • Du kan drive udvikling og implementering af strategier, der sætter retning og mobiliserer organisationen, uanset om opgaven er sygeplejefaglig udvikling, kvalitetsinitiativer, medarbejdertrivsel eller videreførelse af det gode arbejdsmiljø.
  • Du er er tydelig i din rammesætning, beslutningsstærk og har nemt ved at etablere smidige og stabile samarbejdsrelationer med både interne og eksterne samarbejdspartnere, og du kan bringe andres potentialer i spil og skabe følgeskab.
  • Du arbejder ambitiøst, åbent og målrettet med at inddrage patienter og pårørende for derigennem at forbedre patienttilfredshed.
  • Du har erfaring med økonomistyring.
  • Endelig er det et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Du kan læse mere om Bornholms Hospital og hospitalets strategier her.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen vil ske i henhold til overenskomst for ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået med Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Arbejdsstedet er Bornholms Hospital, Ullasvej 8, 3700 Rønne.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte hospitalsdirektør Annemarie Hellebek, tlf.  2139 9463, e-mail: annemarie.hvidberg.hellebek@regionh.dk

Vicedirektør Iben Kyhn Riis, tlf. 2036 0810, e-mail: iben.kyhn.riis@regionh.dk

Cheflæge Anja Mitchell, Kirurgisk og Anæstesiologisk Afdeling, tlf. 3867 1401, e-mail: anja.mitchell@regionh.dk

Chefsygeplejerske Tobias Gredal, Medicinsk Afdeling, tlf. 3867 1402, e-mail: niels.tobias.gredal.01@regionh.dk

Ansøgningsfrist og proces for ansættelse

Ansøgningsfristen er den 21. april 2024. Ansættelsessamtaler gennemføres i to runder. Første samtalerunde er den 1. maj og anden samtalerunde den 17. maj.

Ansøgere, som går videre til anden samtalerunde, vil skulle gennemføre test og personprofil. Dette sker elektronisk, og der gives personlig tilbagemelding mellem første og anden samtale.

Det forventes, at den nye chefsygeplejerske kan tiltræde den 1. september 2024.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Kontaktperson
    Annemarie Hvidberg Hellebek
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Stillingstyper
    Chefsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    255274
  • Quick-nr.
    461073
  • Indrykningsdato
    19-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Kontaktperson
    Annemarie Hvidberg Hellebek
  • Stillingstyper
    Chefsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    255274
  • Quick-nr.
    461073
  • Indrykningsdato
    19-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.