Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Klinisk sygeplejespecialist til Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet

Vil du være med til at udvikle og styrke sygeplejen?  Vi søger en klinisk sygeplejerskespecialist til Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet.

Afdeling for Blodsygdomme er landets største specialiserede afdeling, hvad angår udredning og behandling af forskellige typer af blodsygdomme, herunder knoglemarvskræft, akut leukæmi, lymfekræft, men også godartede blodsygdomme. Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle den specialiserede sygepleje til den hæmatologiske patient.

Som klinisk sygeplejespecialist skal du bl.a. være med til at:

  • Sikre og udvikle klinisk kvalitet i sygeplejen
  • Understøtte kompetenceudvikling hos sygeplejerskerne
  • Formidle ny viden til personalegruppen samt facilitere et positivt og involverende læringsmiljø
  • Styrke den sygeplejefaglige kvalitet og være en rollemodel i det kliniske arbejde
  • Identificere videns behov i sygeplejegruppen
  • Undervise og vejlede sygeplejersker

Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Ambulant og/eller akut sygepleje
  • Udviklings, - og projektarbejde
  • Undervisning, vejledning og supervision
  • Identificering og analyse af kliniske problemstillinger
  • Udarbejdelse af vejledninger, instrukser og procedure
  • Omsætte evidens til klinisk praksis

Uddannelseskrav: Autorisation som sygeplejerske samt en relevant master/kandidatuddannelse.

Du bliver en del af en gruppe af tre andre kliniske sygeplejespecialister. Du refererer til chefsygeplejersken og indgår i et tæt samarbejde med afdelingens oversygesygeplejersker. Som klinisk sygeplejespecialist bliver du tilknyttet to af afdelingens ambulante afsnit. Stillingen er 37 timer ugentligt fortrinsvist i dag tid - med vagtarbejde i sengeafsnittet svarende til ca. hver 6. weekend og i sommerferien.

Du bliver introduceret til afdelingen og stillingen og bliver tildelt en erfaren klinisk sygeplejespecialist som mentor.

Ansættelsesstart den 1. maj 2024 eller efter aftale. Samtaler forventes afholdt i uge 17.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 17. april 2024. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte chefsygeplejerske Hanne M Pedersen tlf.: 35451122 eller klinisk sygeplejespecialist Tine Guldbech Johannesen tlf.: 35454047.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Hanne Merete Pedersen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    255286
  • Quick-nr.
    461107
  • Indrykningsdato
    19-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    17-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Hanne Merete Pedersen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    255286
  • Quick-nr.
    461107
  • Indrykningsdato
    19-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    17-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.