Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Sygeplejerske søges til onkologisk sengeafsnit, der prioriterer kompetenceudvikling og trivsel, individuel specialiseret sygepleje af patienten, høj faglig kvalitet og kollegial sparring

Brænder du for at yde god sygepleje til alvorligt syge mennesker- samtidig med, at du er en del af et godt fagligt fællesskab, hvor vi løfter i flok og lærer af hinanden? På sengeafsnittet 5043 i Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet, varetager vi sygepleje og behandling af onkologiske patienter fra 6 specialer. Vi interesserer os for det enkelte menneske og tilrettelægger individuel pleje og behandling ud fra den enkelte patients – og pårørendes ønsker, behov og levevilkår. Vi reflekterer sammen og skaber den bedste løsning for vores indlagte patienter, hvad enten de behandles kurativt eller er i palliative forløb for deres kræftsygdom.

Om afsnittet:

Vi er et specialiseret onkologisk sengeafsnit med plads til 22 patienter, hvor vi inden længe også skal etablere 4 dagsenge. Fælles for vores indlagte patienter er, at de modtager kræftbehandling med kemoterapi, immunterapi eller strålebehandling. Vi har patienter i behandling med helbredende sigte, og vi har patienter, der er i livsforlængende behandling. Patientforløbene er forskellige og vi møder patienter i forskellige faser af deres sygdomsforløb både ny-diagnosticerede patienter og patienter i den senpalliative fase. Patienterne indlægges med bivirkninger til deres kræftbehandling og symptomer fra deres kræftsygdom. Indlæggelserne i afsnittet varierer fra både komplekse og kritiske tilstande til ukomplicerede forløb. Sygeplejeopgaverne består i høj grad af lindring af patientens symptomer, herunder behandling af bivirkninger fx infektion, kvalme, vægttab og smerter samt lindring af sygdomssymptomer under kræftforløbet og i den sidste tid. Vi har desuden patienter der kommer til behandling med kemoterapi. Dette gør vores arbejde dynamisk og spændende og kræver refleksion og samarbejde, hvorfor vi også hver dag, har faglig sparring omkring patienterne, både mono og tværfagligt. Vi ønsker at skabe trygge forløb for både patienter og pårørende, fra patienten indlægges til tiden efter udskrivelse. Medinddragelse i beslutninger samt psykosocial og kommunikativ støtte spiller en central rolle i vores sygepleje.


Vi tilbyder:

▪ Et godt kollegialt fællesskab, med højt humør og plads til forskellighed

▪ Et højt niveau af faglig sparring, med respekt for og plads til at være ny i sygeplejen, såvel som i onkologien.

▪ Sygeplejekonference to gange om ugen med klinisk sygeplejespecialist

▪ Supervision med psykolog

▪ Et afsnit, der har fokus på sygeplejefaglig kvalitet

▪ At arbejde i makkerpar sammensat efter erfaring, kompetencer og uddannelse, hvilket giver alle mulighed for sparring ud fra egen og makkers kompetencer og viden

▪ Arbejde hver 4. weekend


Hvad kan du forvente som nyansat:

▪ Et oplæringsprogram, der strækker sig over et år, hvor vores introduktions – og oplæringssygeplejerske følger dig og din udvikling via vejledning og refleksion

▪ Et introduktionsforløb, der er individuelt tilrettelagt efter dine kompetencer

▪ Du tilknyttes en kontaktsygeplejerske, som følger dig de første 6 uger i afdelingen. Hun vil introducere dig til vores speciale, herunder dagsrytmen, patientplejen og medicinadministration

▪ Basiskursus i kræftsygepleje

▪ Kursus i medicinsk kræftbehandling

▪ Introducerende undervisning i ernæringsterapi, IV pleje, IV medicin

▪ Supervision til nyansatte

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.


Vi søger en kollega til 37 eller 32 timer om ugen i skiftende vagter, med weekendvagt hver 4. weekend pr. 1. maj 2024 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist 24/4 2024. Vi forventer at holde samtaler d.29/4


Har du uddybende spørgsmål til opslaget, er du velkommen til at kontakte oversygesygeplejerske Signe Rasmussen, tlf. nr. 35 45 5914 eller assisterende afdelingssygeplejerske Cecilie Andersen 35452805

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    signe rasmussen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    255296
  • Quick-nr.
    461132
  • Indrykningsdato
    20-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    signe rasmussen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    255296
  • Quick-nr.
    461132
  • Indrykningsdato
    20-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.