Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ullasvej 8, 3700 Rønne

Bornholms Hospital, Laboratorie og prøvetagning søger sundhedsfaglige personaler Bioanalytiker / Laborant

Vi søger kollegaer der kan arbejde i vores ambulatorie & som vagtbærende bioanalytiker, det er en unik mulighed for faglig udvikling i 3 specialer.

Laboratorie og prøvetagning på Bornholms Hospital søger sundhedsfaglige personaler gerne uddannede bioanalytikere på 37 timer pr. uge med start den 1. juni 2024 eller efter nærmere aftale. Stillingen indebærer vagtforpligtelse.

Hvem er vi?
Bornholms Hospital er en del af Region Hovedstadens hospitalsvæsen. Laboratoriet og prøvetagning på Bornholms Hospital har 33 medarbejdere. Laboratoriet samarbejder med flere af regionens hospitaler fx gennem blodbankssamarbejde med Rigshospitalet og mikrobiologisk samarbejde og klinisk biokemi med Hvidovre Hospital.

Laboratoriet har et stort analyserepertoire, der dækker de 3 specialer og udfører ca. 1.2 mio. analyser årligt. Laboratoriet betjener hospitalets afdelinger og de praktiserende læger på Bornholm, og vi lægger vægt på en god kontakt med patienter og læger.

Se filmen der præsenterer laboratoriet fra Bornholms Hospitals serie ”Vores lille hospital” https://play.tv2bornholm.dk/?area=searchTV&ID=843989 

Om dig
Vi søger gerne en autoriseret bioanalytiker, som har en naturlig interesse for bioanalytikerfaget og har lyst til at bidrage, både fagligt og socialt. Men er du af anden uddannelse hører vi gerne fra dig.

Vi forventer også, at du:

  • trives med at have patientkontakt
  • er serviceminded og har let til smil
  • har humoristisk sans også i en travl hverdag
  • kan håndtere en til tider travl hverdag, hvor omstillingsparathed og samarbejde er vigtige egenskaber, og reflektere over egen praksis og tænke proaktivt
  • kan agere professionelt, tillidsfuldt og tage selvstændige beslutninger
  • er kvalitetsbevidst, omhyggelig og struktureret i dit arbejde
  • er en hjælpsom og engageret kollega der kan indgå i en gruppe
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø og har en positiv indstilling til konstante forandringer og udfordringer, kan give og modtage konstruktive feedback

Vi tilbyder

  • En afdeling hvor kvaliteten er i fokus, hvor du sammen med dine kollegaer og samarbejdspartnere er omdrejningspunktet at patienter får en god oplevelse
  • Erfarne og engagerede kollegaer, der står klar med sparring og en hjælpende hånd
  • En afdeling, hvor du tager del i afdelingens drift og udvikling og også at du påtager dig ansvarsområder
  • En afdeling hvor der i dagligdagen er plads til humor og hvor vi sætter pris på hinandens forskelligheder fagligt og personligt

Med stillingen følger en spændende, travl og alsidig hverdag med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du vil blive en del af et dygtigt og engageret team med en synlig og støttende ledelse, der arbejder for åbenhed og dialog samt et godt fagligt og tværfagligt samarbejde.

Du vil få en struktureret og grundig introduktion til laboratoriet med oplæring og supervision af en erfaren kollega. Du vil blive del af en afdeling med fokus på høj kvalitet og det gode patientforløb. Dine arbejdsopgaver som både vil være dag, aften og nætter, samt weekend og helligdage dækker alle 3 specialer; klinisk biokemi, klinisk mikrobiologi og klinisk immunologi.

Løn og ansættelsesforhold
Arbejdet tilrettelægges i et 3-skiftet rul med 2 bioanalytikere om aftenen og 1 bioanalytiker om natten, samt 3 bioanalytikere weekend / helligdage.

Ansættelsessted er Bornholms Hospital, Ullasvej 8, 3700 Rønne.

Bornholms Hospital har mulighed for at hjælpe nyansatte med bolig/værelse i ca. 4 måneder.

I oplæringsperioden vil man være vagtfri.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner og Danske Bioanalytikere.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.

Ansøgningsfrist
Ansøgning, CV og dokumentation for tidligere beskæftigelse sendes via ”søg job” her på siden senest den 17. april 2024, kl. 12:00. Samtaler vil løbende blive afholdt.

Hvis muligt indhentes der referencer.

Hospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefbioanalytiker Vinnie Pedersen på tlf.: 38 67 17 20 / 21 27 61 54 eller mail: vinnie.pedersen@regionh.dk

Du kan også kigge forbi og få en fornemmelse af afdelingen. Hvis du vil være sikker på, at vi er til stede, er det en god idé at ringe først.

Læs om Bornholms Hospital på www.bornholmshospital.dk

Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm
Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at følge linket og læse ”Flyt til Bornholm” http://flyttilbornholm.dk/hvorfor/tilflytterkonsulenten.aspx.

Læs om Bornholm på facebooksiden ”www.næstestopbornholm.dk”, www.brk.dk eller www.bornholminfo.dk.  

 

*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Kontaktperson
    Vinnie Pedersen
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255295
  • Quick-nr.
    461135
  • Indrykningsdato
    20-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    17-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Kontaktperson
    Vinnie Pedersen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255295
  • Quick-nr.
    461135
  • Indrykningsdato
    20-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    17-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.