Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgervænget 5, 2100 København Ø

Klinisk IT-konsulent med sekretærbaggrund til implementering af digitale løsninger

Vil du være med til at arbejde for, at de ansatte på hospitalerne bliver godt klædt på med viden og vejledning om nye digitale løsninger? Synes du, at en foranderlig hverdag i spændingsfeltet mellem IT-udvikling og organisatorisk implementering lyder spændende? Så har vi en spændende stilling som Klinisk IT-konsulent. 

Vi tilbyder
Som Klinisk IT-konsulent (KIK) hos Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) vil du  arbejde med løsninger i grænselandet mellem sundhedssektoren og teknologi. Du vil være med til at optimere og implementere IT-systemer til gavn for patienter og ansatte på hospitalet. Vores sektion dækker Nordsjællands Hospital (NOH) og Herlev og Gentofte Hospital (HGH), og vi er fordelt i to teams med hver deres teamkoordinator. Du vil blive ansat i det team, som har dagligt samarbejde med Nordsjællands Hospital. 

Vores sektion Implementering HGH og NOH
Vi er en gruppe af tidligere klinikere og sekretærer, som vægter kvalitet og service højt og brænder for at hjælpe vores kollegaer på hospitalerne med digitale løsninger. Stillingen byder på opgaver, som er udfordrende og forskelligartede, og derfor gør vi brug af daglig sparring med kollegaer i hele organisationen. Vi koordinerer vores større opgaver i tæt samarbejde med hospitalets digitaliseringsafdeling og sikrer understøttelse af de opgaver, som hospitalet finder vigtigst. Vi udfører vores opgaver der, hvor det giver mest værdi for klinikken, og derfor opholder vi os primært på Nordsjællands Hospital. Indimellem afholder vi møder i vores lokaler på Blegdamsvej, Borgervænget eller Herlev og Gentofte Hospital. 

Dine opgaver
Som en del af vores team vil du have flere forskellige opgaver, herunder:

  • undervisning af klinikere og administrativt personale på hospitalet i brugen af regionens forskellige IT-systemer, primært Sundhedsplatformen
  • facilitering af workshops 
  • analyse af kliniske arbejdsprocesser
  • produktion af film i forbindelse med vores arbejdsområder.

Du vil samarbejde tæt med ledelsen, nøglepersoner og dine kollegaer. Vi hjælper dig naturligvis til at opnå en bred og sammenhængende viden om vores IT-systemer, så du kan understøtte på tværs af faggrupper og forløb. Du får stor indflydelse på indholdet af dine opgaver, og der er gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Arbejdstiden ligger primært på hverdage i dagstiden med mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejdsdage. Du vil indgå i en sektion, hvor fokus på kvalitet i opgaveløsningen går hånd i hånd med kollegial støtte og sparring. Vi har en uformel omgangstone og værdsætter et godt grin. Vi lægger stor vægt på sociale aktiviteter uden for arbejdstiden, hvor vi kan hygge os og have det sjovt sammen.

Hvem er du?
Du er uddannet som lægesekretær eller har en anden administrativ baggrund med et dybt kendskab til en klinisk hverdag på en hospitalsafdeling. Du skal have en stærk IT-ekspertise og være i stand til at anvende analytiske evner i dit arbejde. Du skal trives med en foranderlig hverdag, hvor hospitalets udfordringer styrer din prioritering af arbejdsopgaverne. Det er derfor også vigtigt, at du er omstillingsparat og tør tage styringen med en positiv og anerkendende tilgang til dine omgivelser. Du skal kunne kommunikere tydeligt, klart og troværdigt både på skrift og i tale. Det vil være et krav, at du har et indgående kendskab til Sundhedsplatformen og til det daglige arbejde på et hospital.

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen, og du skal forvente, at din arbejdsdag foregår på en eller flere af regionens matrikler. Vi forventer, at du kan starte den 1. juni 2024 og gerne før.

Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. 

Sådan søger du jobbet
Send din ansøgning og CV senest den 5. april 2024 via vores digitale rekrutteringssystem. Vi afholder samtaler i uge 15 og uge 16. 

Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte sektionschef Emil Lavard Munksgaard på telefon 21 15 84 68 eller mail emil.lavard.munksgaard@regionh.dk

Vores arbejdsplads, Center for IT og Medicoteknologi (CIMT)
CIMT er Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi. Vi driver, supporterer og udvikler IT, medicoudstyr og telefoni på Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre. CIMT beskæftiger ca. 1000 mennesker, og har et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder.

Du kan læse mere om CIMT her.
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Koncerncentre
  • Kontaktperson
    Emil Lavard Munksgaard
  • Adresse
    Borgervænget 5, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    255311
  • Quick-nr.
    461184
  • Indrykningsdato
    20-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    05-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Koncerncentre
  • Adresse
    Borgervænget 5, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Emil Lavard Munksgaard
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    255311
  • Quick-nr.
    461184
  • Indrykningsdato
    20-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    05-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.