Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C

Overlæge søges til OPUS, Psykiatrisk Afdeling Odense - Universitetsfunktion

 

 

Der søges overlæge til Psykiatrisk Afdeling Odense, Universitetsfunktion med tiltrædelse 1. juni 2024 eller efter aftale.

Den ledige stilling:
Den ledige stilling i Psykiatrisk Afdeling er i OPUS (Opsøgende psykoseteam for unge med skizofreni) som er en del af det Lokalpsykiatrien i Odense.

OPUS behandler unge mellem 20 og 30 år, som har en ny diagnosticeret skizofreni lidelse og er bosiddende på Fyn eller øerne.

Teamet behandler unge med skizofreni i et 3-årigt behandlingsforløb omfattende pakkeforløbet for incidente patienter og 1 år af pakkeforløbet for prævalente.
Overlægens deltagelse i det kliniske arbejde, er koncentreret omkring behandling af OPUS patienterne og behandlingen foregår i Lokalpsykiatriens lokaler, på Psykiatrisk Afdeling i Svendborg og Middelfart, over video, eller som hjemmebesøg. Behandlingen foregår i tæt samarbejde med teamets øvrige medarbejdere. 

Overlægen vil sammen med funktionslederen forestå ledelsen af teamet, hvor funktionslederen er personale leder.
Overlægen forventes at indgå i og deltage i den samlede speciallægegruppe i afdelingen, og sammen med de øvrige overlæger i Psykoseområdet samarbejde med den ledende overlæge for psykoseområdet.

I OPUS er der foruden overlægen ansat en yngre læge, Neuropsykolog på deltid, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgivere og sekretærer.

Psykiatrisk Afdeling Odense:
Psykiatrisk Afdeling Odense har 111 senge fordelt på 3 integrerede afsnit, et lukket afsnit, 2 specialiserede åbne afsnit og et afsnit for ”de særlige pladser”.
Der er i afdelingen lokalpsykiatriske teams, som er specialiserede og som er samlet i et stort ambulant hus ved havnen.
Afdelingen har universitetsfunktion og har en stor forsknings- og uddannelsesaktivitet, som alle forventes at deltage i.

Afdelingen har rygepolitik som ikke tillader rygning i arbejdstiden.

Vi tilbyder:

  • Du bliver en del af en stor speciallægegruppe med mange fagligheder
  • Mulighed for at deltage i udviklingen af et team med mange kompetente medarbejdere
  • Supervision i speciallægegruppen
  • Mulighed for deltagelse i relevante kurser


Vi søger:
Vi søger en overlæge som:

  • Er speciallæge i psykiatri
  • Har erfaring i behandling af psykoser
  • Har interesse for udviklingen af området.
  • Har gode samarbejdsevner og erfaring i at arbejde i teams med flerfaglig personalesammensætning.


Løn og ansættelsesforhold:
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem FAS og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Supplerende oplysninger:
Faglig funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos sekr. Dorte Østergaard Iversen, telefon 99448904.

For yderligere oplysninger om stillingen kan henvendelse rettes til cheflæge Sonja S. Rasmussen, telefon 99448902 eller sonja.rasmussen@rsyd.dk

Din ansøgning med beskrivelse af de 7 lægeroller stiles til:
Cheflæge Sonja S. Rasmussen
Psykiatrisk Afdeling Odense, Universitetsfunktion

Ansøgningsfrist: Torsdag den 4. april 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 19. april 2024.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Kontaktperson
    Dorte Østergaard Iversen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    228460
  • Quick-nr.
    461215
  • Indrykningsdato
    14-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    04-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Dorte Østergaard Iversen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    228460
  • Quick-nr.
    461215
  • Indrykningsdato
    14-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    04-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.