Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Brænder du for optimering af patientforløb med høj kompleksitet, og ønsker du akutte kompetencer og godt samarbejde både tværfagligt og tværsektorielt, og vil du være med til at sætte omsorg på dagsordenen i hverdagen?

  • Vil du udfordres indenfor både akut kompetencer og samarbejde i patientforløb med høj kompleksitet og fokus på helhedsorienteret sygepleje?
  • Brænder du for et stærkt tværfagligt samarbejde, og trives du med tæt dialog med primær sektor?
  • Har du lyst til at arbejde med optimering af forløb for geriatriske patienter med skrøbelighed og kompleksitet i hele det medicinske spektrum?

Så er vores geriatriske afsnit noget for dig!

Jeg hedder Camilla, og varetager den daglige ledelse af vores geriatriske sengeafsnit G26. Lige nu søger vi en sygeplejerske til en fast stilling på 37 timer ugentligt, men med mulighed for andet timeantal ved behov.

Aktuelt er vi optagede af:

  • Vores arbejde med patientinddragelse og fælles beslutningstagen som en måde at tilrettelægge og optimere komplekse patientforløb på
  • Omsorg ved at have fokus på at lade opgaverne udgå fra patienterne
  • Inddragelse af pårørende som en ressource i vores patientforløb
  • Vores arbejde med teamorganisering, distribueret ledelse og frisættelse af potentialer i samarbejde med Dansk Design Center

Om vores patienter og om afsnittet:

Afsnit G26 har plads til 16 indlagte patienter med en gennemsnitlig indlæggelsestid på 6-7 dage. Den overvejende del af vores patienter har genoptræningspotentiale med både fysiske, psykiske og sociale problemstillinger, som indtænkes i alle patientforløb. Patienterne er ofte komplekse med multimorbiditet, og har snitflader til både det onkologiske speciale og palliative fagområde. Vi prioriterer det tværfaglige samarbejde højt med afdelingens læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og diætister, og har meget sparring med vores palliative sygeplejerske, der kommer dagligt i afdelingen.

Vi modtager vores patienter via Ældremodtagelsen, som også er en del af vores afdeling, og derudover samarbejder vi tæt med vores udgående Geriatriske Team, vores Geriatriske Ambulatorium samt alle vores tværsektorielle samarbejdspartnere i vores 2 optagekommuner.

Herunder kan du se en kort film om at arbejde hos os i geriatrien på Bispebjerg hospital

Se afdelingen og dine kommende kolleger her

Om os som dine nye kollegaer:

Vi er en plejegruppe, der består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, en afsnitsfarmakonom, (som dog nu er på barsel), der tager sig at medicinen i dagstid på alle hverdage, samt en ernæringsterapeut, der er med til at styrke vores fokus på ernæringsområdet. Samlet set kompetencer der spænder bredt fra den nyuddannede til den meget erfarne. Vi har alle hjertet på rette sted, og er optaget af omsorg – både i forhold til vores patienter og pårørende, men også i forhold til hinanden. Vi arbejder i makkerpar, og det giver mulighed for løbende faglig sparring og vidensdeling omkring den komplekse patient. Vi prioriterer arbejdsglæde, og lægger stor vægt på høj faglighed og nærvær i vores daglige arbejde med vores patienter og pårørende. Her får du masser af indflydelse, ansvar og Bispebjergs bedste udsigt!

Hvad kan vi tilbyde?

  • Grundigt introduktionsforløb inkl. forløb med mentor
  • God mulighed for relevante kurser og undervisning
  • Mulighed for at opnå bred viden om alle medicinske aspekter
  • Tæt samarbejde med palliativ afdeling
  • En åben personalegruppe med godt humør og tæt samarbejde
  • Stor indflydelse på vagtplanlægning

Introduktionen stopper ikke efter den første måned. Den strækker sig over et længere forløb, hvor du kontinuerligt får tilbudt undervisning og kurser, og hyppigt er i dialog med os og din mentor, så indsatsen målrettes dig og dine behov. Eksempler på kurser er ”Godt på vej i sygeplejen”, Sygepleje workshops, ”Anlæggelse af PVK”, ”Rationel medicinhåndtering”, ”Geriatrisk efteruddannelse”, og meget mere.

Et godt samarbejde giver arbejdsglæde
En god afdeling handler ikke kun om patienter, medicin og stuegang. Det handler i lige så høj grad om at skabe en god atmosfære præget af udvikling, læring og respekt. Vi tror på, at det gode samarbejde giver arbejdsglæde, som kommer både patienter og personale til gavn. Vi vægter uddannelse og nytænkning højt, og du vil få tilbudt relevante kurser og undervisning, der svarer til dit kompetenceniveau.

Hvem er du?
Du er erfaren eller nyuddannet sygeplejerske, og du har dine værdier på plads: Patienten i centrum, fællesskabsfølelse, anerkendelse og rummelighed. Du er nysgerrig, har lyst til at lære nyt - og ønsker at bidrage til et godt og trygt arbejdsmiljø præget af tillid og respekt.

Er du blevet nysgerrig, og gerne vil vide mere om os og stillingen?
Så er du meget velkommen til at komme forbi os til en kop kaffe, eller ringe eller skrive til Camilla Rasmussen på telefon 4025 7510 eller på mail: Camilla.Eva.Rasmussen@regionh.dk

Ansøgningsfrist: søndag d. 14.04.24 kl. 12.00

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Med venlig hilsen

Camilla Eva Rasmussen, Oversygeplejerske       

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Camilla Eva Rasmussen
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    255344
  • Quick-nr.
    461249
  • Indrykningsdato
    22-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Camilla Eva Rasmussen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    255344
  • Quick-nr.
    461249
  • Indrykningsdato
    22-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.