Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Amager og Hvidovre Hospital søger sygeplejerske med erfaring i (vaginal) ultralydsscanning

Sygeplejerske til forskningsprojekt
Afdeling for Gynækologi og Obstetrik, Hvidovre Hospital, søger en ny kollega pr. 1. juni 2024 eller snarest muligt til forskning. Stillingen er på 32-37 timer pr. uge og tidsbegrænset til 2 år. Sygeplejersken vil komme til at indgå i et stort forskningsteam på Afdeling for Gynækologi og Obstetrik som del af ”Copenhagen Pregnancy Loss Cohort”.

Hvem er vi?
”Copenhagen Pregnancy Loss Cohort” er et nationalt forskningsprojekt om samspil mellem mor, far og fosters genetik, immunforsvar og hormonstatus i forbindelse med graviditetstab. Halvdelen af alle graviditetstab har ikke en forklaring som fx store kromosomfejl hos fostret. Det er den halvdel, vi ønsker at blive klogere på ved at kortlægge betydning af hhv. mors og fars gener, immunforsvar, livsstil og hormoner.

Som noget nyt tilbyder vi parrene, der har tabt, at de kan blive fulgt som en del af projektet med blodprøvetagning og ultralydsscanning i tidlig graviditet, når/hvis de bliver gravide igen.

Vi er et dynamisk team af læger, sygeplejersker, medicinstuderende og ”data scientists”, der arbejder i tæt samarbejde med afdelingens øvrige kliniske personale.

Arbejdsopgaver i relation til forskningsprojektet:
Du vil blive en integreret del af det kliniske team, der inkluderer og følger deltagerne. De involverede opgaver omfatter bl.a.:

  • Inklusion af deltagerne med prøveindsamling, herunder blodprøvetagning
  • Opfølgende besøg med svar på kromosomtest og blodprøver samt 3D ultralydsscanning af livmoder og æggestokke
  • Tidlig graviditetsscanning og blodprøvetagning i næste graviditet
  • Booking, registrering og afslutning af forløb i Sundhedsplatformen

Desuden må påregnes opgaver i form af prøvetagning, -håndtering og -registrering (herunder sædprøver og urinprøver) samt hjælp til den daglige drift af projektet.

Ansøgere med erfaring indenfor tidlig graviditetsscanning vil blive foretrukket.

Vi forventer af dig:

  • Faglige kvalifikationer svarende til de definerede ansvarsområder og arbejdsopgaver
  • Gode samarbejdsevner og en personlighed, som bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Mødestabilitet da modtagelse og håndtering af prøver er tidsafhængig og afgørende for projektets kvalitet
  • Omsorg og empati for vores deltagere, der står i en sårbar situation

Vi tilbyder dig:

  • At være en del af en stor dynamisk forskergruppe med internationalt udsyn
  • Vagtfri stilling med stor patientkontakt
  • Et godt og inspirerende arbejdsmiljø

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn efter gældende overenskomst, der forhandles i henhold til principperne om ny løn. Aflønning af fondsmidler og ansættelse af 1-2 års varighed ad gangen. Arbejdstid 32 til 37 timer efter nærmere aftale.

Yderligere oplysninger:

Henvendelse til forskningsleder, overlæge og professor Henriette Svarre Nielsen, Afdeling for Gynækologi og Obstetrik, Hvidovre Hospital, på mail: Henriette.Svarre.Nielsen@regionh.dk.

Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Motiveret ansøgning med CV og kopi af relevante uddannelsesbeviser sendes elektronisk.

Ansøgningsfrist: Tirsdag den 16. april 2024

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt tirsdag d. 23. april 2024.

 

 

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Dorthe Bomund Jespersen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Forskningssygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255388
  • Quick-nr.
    461319
  • Indrykningsdato
    25-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    16-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Dorthe Bomund Jespersen
  • Stillingstyper
    Forskningssygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255388
  • Quick-nr.
    461319
  • Indrykningsdato
    25-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    16-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.