Region Nordjylland

Professor- og Forskningsfunktionen

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Projektkoordinator til Forskningsenheden i Anæstesi og Intensiv Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Nu har du mulighed for at få en spændende stilling på fuld tid i en veletableret Forskningsenhed, hvor du i et tæt samarbejde med lærestolsprofessoren skal koordinere kliniske forskningsprojekter, forskeruddannelse og uddannelse af medicinstuderende.
 
Anæstesi og Intensiv afdeling på Aalborg Universitetshospital behandler årligt ca. 2.900 kritisk syge patienter på de fire intensive afdelinger og har ca. 40.000 anæstesier indenfor alle kirurgiske områder, fraset organtransplantation og børnehjertekirurgi. Afdelingen har fokus på patientnær forskning og deltager i større forskningsnetværk (www.cric.nu og www.incept.dk indenfor intensiv terapi, www.cepra.nu indenfor anæstesi).

Dine opgaver vil være at
  • Håndtere kliniske forskningsprojekter administrativt, inkl. projektanmeldelser, kontrakter, opfølgninger og rapporter
  • Koordinere fondsansøgninger, bevillinger, budgetter og afrapporteringer
  • Sikre opdatering af forskningsstatistikker og forskningspublikationer i PURE samt sikre formidling af dette internt i Anæstesi og Intensiv afdelingen
  • Opdatere Forskningsenhedens hjemmeside og udsendelse af nyhedsbrev
  • Facilitere kommunikation lokalt, nationalt og internationalt, inkl. nyhedsmedier og via SoMe
  • Samarbejde med Aalborg Universitet i forbindelse med undervisning af medicinstuderende på kandidatdelen, Forskningsenhedens PhD studerende og opgaver relateret til lærestolsprofessoratet
  • Planlægge og deltage i forskningsmøder, både nationalt og internationalt

Vi forventer, at du har
  • Relevant, gerne sundhedsfaglig baggrund
  • Erfaring med projekthåndtering
  • Gode kommunikative og organisatoriske færdigheder
  • Erfaring med økonomi og projektstyringsprogrammer
  • Gode dansk og engelskkundskaber
  • Mod på at arbejde selvstændigt i et tværdisciplinært forskningsmiljø

Vi tilbyder
  • En Forskningsenhed med fokus på tillid, åbenhed, ærlighed og dialog
  • En dynamisk og udviklingsorienteret hverdag med et højt fagligt niveau
  • En central og gennemgåede rolle i Forskningsenheden
  • Et national og internationalt forskningsnetværk med mulighed for egen udvikling
Ansøgning
Du ansøger elektronisk via linket på denne side. Du bedes udover din ansøgning fremsende CV, kopi af uddannelsesbeviser samt evt. referencer.

Din ansøgning skal være os i hænde senest tirsdag den 2. april 2024.

Ansættelsessamtaler vil blive gennemført fredag den 5. april 2024.

Startdato er den 1. juni 2024 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Vil du vide mere om stilling så kontakt professor Bodil Steen Rasmussen på mobil 20116272 eller på mail bodil.steen.rasmussen@rn.dk

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Bodil Steen Rasmussen
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    19261
  • Quick-nr.
    461333
  • Indrykningsdato
    25-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    02-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Bodil Steen Rasmussen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    19261
  • Quick-nr.
    461333
  • Indrykningsdato
    25-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    02-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.