Er du til en kombination af teknisk, pædagogisk og kommunikativ sygepleje, godt arbejdsmiljø, korte vagter og ingen natarbejde? Så kig her.
Vi søger en sygeplejerske pr. 1. juni 2024 eller efter aftale. Den ugentlige arbejdstid i vores hæmodialyseafsnit er 33 timer, men stillingen er som udgangspunkt på 37 timer/ugentlig. Der er selvfølgelig mulighed for, individuelt at aftale et andet ugentligt timetal.
Hos os får du mulighed for at arbejde med teknisk sygepleje med mange beregninger og indgående viden om fysiologien bag nyresvigt. Samtidig får du en tæt patientkontakt, som vil danne basis for arbejdet med at støtte op om det gode liv som dialysepatient. Du kommer til at arbejde med patient- og pårørende inddragelse.
Vi har patienter fra alle samfundslag og skal kunne rumme de udfordringer, det er for nogen at skulle være i dialyse resten af deres liv. For at blive bedre til det sidste, er vi i gang med at implementere de pædagogiske tanker bag Low-Arousal. Så du får mulighed for også at træne din pædagogiske tilgang til patienterne i tæt samarbejde med dine kollegaer.
Vi er en gruppe sygeplejersker, der vil kendes for en høj kvalitet i sygeplejen, og stor arbejdsglæde. Vi vægter faglig kvalitet og den personlige udvikling højt, samtidig med vi prioriterer det gode, rummelige arbejdsmiljø, fyldt med lune, humor og imødekommenhed. Vores afsnits fysiske rammer sørger for, at det altid er let at hjælpe eller få hjælp af sine kolleger. Fremtiden bringer ligeledes spændende opgaver, da vi sammen skal skabe en ny dialyseafdeling, når Frederiksberg Hospital lukker og vi flytter til Bispebjerg hospital. Det bliver ca. 2027, men vi er allerede nu i gang i med at tænke de første kreative tanker om indretning.
Vi tilbyder:
- Introduktion til Afdeling for Nyresygdomme på 2 dage.
- 8 ugers specialeoplæring med kontaktsygeplejerske tilknyttet, hvor du er uden for normering.
- Løbende undervisning, temadage og specialerettede kurser.
- Godt arbejdsmiljø og en høj arbejdsmoral.
- Mulighed for fast aftenvagt.
Vi forventer en kollega:
- Der er god til kommunikation og har gode samarbejdsevner.
- Der har interesse for den kroniske patient og evt. erfaring med dialyse.
- Der er faglig velfunderet.
Dialyseafsnittets åbningstider er mandag-fredag kl. 8.00-21.00 + lørdag kl. 8.00-14.30 + søndag kl. 11.00-17.30. Dagvagten er kl. 8.00-14.30 (tirsdag og fredag til 15.00) og aftenvagten kl. 14.30-21.00 (tirsdag og fredag fra kl.14.00). Vi arbejder hver 3. weekend og man skal regne med 2 aftenvagter/uge samt almindelig vagtbyrde i helligdage, fordi fremmødet for patienter og sygeplejersker er det samme i helligdagene som i hverdagene.
Har du lyst til at indgå i et team af sygeplejersker, som brænder for ovenstående beskrevet, så ser vi meget gerne en ansøgning fra dig.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn
Har du et ønske om yderligere oplysninger, eller lyst til at se vores afsnit og få en uforpligtende samtale/rundvisning, kan du kontakte sygeplejerske med særligt ansvar for udvikling Marin Snejbjerg 3816 4858, ass. oversygeplejerske Karin Funder 3816 4861, eller oversygeplejerske Anne Mikkelsen 3816 4862.
Ansøgningsfrist: søndag d. 21. april 2024.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet - Adresse
Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg -
Kontaktperson
Anne Kristine Halgren Mikkelsen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2024 - Regionens jobnr.
255401 - Quick-nr.
461347 - Indrykningsdato
25-03-2024 -
Ansøgningsfrist
21-04-2024 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Vi opnormerer: sygeplejerske til Hormon- og Stofskiftesygdomme, sengeafsnit 1 på Gentofte Hospital - blandede vagter
Gentofte Hospital | Gentofte Hospitalsvej 2, 2900 Hellerup
SygeplejerskeOpslået
23-04-2024Ansøgningsfrist
04-06-2024 -
Psykiatrisk Center Sct. Hans søger to kliniske sygeplejespecialister i stabsfunktion til afdelingsledelsen
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
11-04-2024Ansøgningsfrist
28-04-2024 -
Kommende eller uddannet sygeplejerske til øvre kirurgisk sengeafsnit, 321, Amager Hvidovre Hospital søges.
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
10-04-2024Ansøgningsfrist
01-06-2024 -
Vi har brug for flere kollegaer i det udekørende team på Nordsjællands Hospital
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
22-04-2024Ansøgningsfrist
20-05-2024 -
Opvågningsafdelingen POTA søger kollegaer, der ønsker nyt job med gode karrieremuligheder
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
19-04-2024Ansøgningsfrist
09-06-2024