Region Sjælland

Region Sjælland

Kidnakken 12, 4930 Maribo

Sygeplejerske søges som klinisk kontaktperson i OPUS til Distriktspsykiatrien Maribo, Psykiatrien Syd (GENOPSLÅET)

Sygeplejerske som klinisk kontaktperson i OPUS, 37 timer ugentligt søges til Distriktspsykiatrien Maribo, Psykiatrien Syd.

Motiveres du af at gøre en forskel for unge med debuterende psykoser, og søger en udfordring hvor samarbejde med familier, netværk som tværfaglige samarbejdspartnere er omdrejningspunktet, søger vi netop dig til at indgå i vores OPUS-team.

Distriktspsykiatrien Maribo består at 2 teams, team Lolland og team Guldborgsund, hvori du som OPUS behandler, vil indgå i teamet Guldborgsund.

Om OPUS

OPUS er et ambulant 2-årigt behandlingstilbud for unge voksne i alderen 18-35 år med debuterende psykose.

Behandlingen består bl.a. af ugentlige samtaler med OPUS-sygeplejersken, inddragelse af familien og det netværk der må være af relevans for den unge- herunder evt. støttekontaktperson, bosted, egen læge, evt. uddannelsessted eller arbejdsplads, kommunal sagsbehandler, misbrugscenter, sengeafsnit m.v.

I forløbet faciliterer OPUS-behandlerne gruppeforløb som psykoedukation, social færdighedstræningsgruppe samt flerfamiliegruppe.

Der arbejdes i tæt samarbejde med behandlingsansvarlig læge omkring den unges sundhed fysisk som psykisk m.v.

OPUS har til huse i Distriktspsykiatrien Maribo og består aktuelt af 2 sygeplejersker, der arbejder tæt sammen med læger, psykolog, ergoterapeut, socialrådgiver samt øvrige kolleger i distriktspsykiatrien.

OPUS-sygeplejersken tilknyttes distriktspsykiatrien, for så vidt angår behandlingsansvar, ansættelsesforhold og daglig ledelse. Samtidig skal medarbejderen i forhold til kompetenceudvikling og supervision tilknyttes Kompetencecenter for debuterende psykose.

Vi ser gerne at du:

  • Har en bred klinisk viden og erfaring inden for psykiatrien, 
  • Kan arbejde meget selvstændigt og have ansvar for patienter i individuel behandling, herunder ugentlig kontakt, løbende kontakt til pårørende, samt kontakt med sociale myndigheder etc.
  • Er fortrolig med undervisningsfunktionen til grupper og kan varetage familiearbejde efter psykoedukativ metode, herunder psykoedukation til pårørende, gruppeforløb i psykoedukation og social færdighedstræning sammen med OPUS-kollega.
  • Tager aktiv del i nye løsninger som arbejdsopgaver og har en fleksibel indstilling.

Vi tilbyder dig:

Som OPUS-sygeplejerske er der dagligt mange spændende og udfordrende opgaver, der fordrer kreativitet samt en høj grad af selvstændighed som handlekraft.

Du bliver en del af en personalegruppe med engagerede kolleger i en god atmosfære præget af samarbejde, gensidig velvilje og lysten til at arbejde recoveryfokuseret.

  • Et personligt tilrettelagt introduktionsforløb. Du introduceres til OPUS samt det øvrige teams opgaver- herunder F-ACT.
  • Mulighed for kompetenceudvikling Du får i tæt samarbejde med lederen mulighed for at udvikle dig fagligt.

Kompetenceudvikling og supervision.

Månedlig supervision ved Kompetencecenteret for debuterende psykoser samt mulighed for løbende kontakt mhp. faglig sparring som støtte.

Løn-og ansættelsesvilkår

Ansøgningsfrist er d. 21. april 2024

Ansættelsessamtaler afholdes d. 25. april 2024

Tiltrædelsesdato d. 1. juni 2024

Arbejdstiden er på 37 timer ugentlig i dagvagt.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Lønnen vil blive fastsat efter nyt lønprincip.

Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest ved alle ny-ansættelser.

Yderligere oplysninger:

Du er velkommen til at henvende dig til Oversygeplejerske Pernille Kristensen, mobil 30562574 for yderligere oplysninger vedr. stillingen

I Region Sjælland anerkender vi, at alle medarbejdere er forskellige, og at disse forskelle er et aktiv. Vi har i Region Sjælland brug for dygtige og talentfulde medarbejdere uanset køn, alder, baggrund, handicap, seksuelle orientering, religion og eventuelle begrænsninger. Vi ser mangfoldighed og ligestilling som en styrke for både det faglige, det kollegiale og det udviklende arbejde. Region Sjælland opfordrer derfor potentielle kandidater til at søge vores opslåede stillinger uanset livsfase og situation.

 PS: Se Psykiatriens Syds matrikler, din kommende arbejdsplads, ved at klikke her: Psykiatrien Syd | SkyPixel. Og hvis du er ekstra nysgerrig på organisationen, de ansatte der arbejder her og de mennesker som vi hjælper, så følg os eventuelt på vores instagram profil: Psykiatrien Syd

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Pernille Kristensen
  • Adresse
    Kidnakken 12, 4930 Maribo
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    033730
  • Quick-nr.
    461417
  • Indrykningsdato
    27-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Kidnakken 12, 4930 Maribo
  • Kontaktperson
    Pernille Kristensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    033730
  • Quick-nr.
    461417
  • Indrykningsdato
    27-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.