Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Afdelingslæge med fokuseret forskningstid søges

Ved Patologi, Sygehus Sønderjylland, er en stilling som afdelingslæge med 20% forskningstid ledig til besættelse pr. 1. maj 2024.  

Afdelingen er i foråret 2021 flyttet til nye lokaler på Aabenraa Sygehus og er samtidig blevet fuldt digitaliseret, dvs at al histologisk diagnostik foregår digitalt. Afdelingen ønsker at udnytte dette til nytænkning inden for laboratoriedrift og inden for diagnostik. Fx satser afdelingen på akkreditering og på brug at artificiel intelligens i drift og forskning.

Et andet indsatsområde er molekylær patologi, hvor afdelingen har ansat en molekylær biolog, som i et moderne laboratorium etableret i fællesskab med Mikrobiologi, drifter og udvikler molekylærbiologiske undersøgelser indenfor bl.a. gynækopatologi med HPV testning, lungecancer, tarmcancer og hudpatologi.

Afdelingen har stort fokus på videreuddannelsen af læger, uddannelsen af bioanalytikere samt SAK’er. Indførelsen i Region Syddanmark af digital patologi giver også gode muligheder for samarbejde på tværs i Regionen, hvilket vi gerne ser udnyttet mest muligt. 
Sygehuset, som vi har endvidere prioritering af efteruddannelse af speciallæger, således at vi sikre den bedste diagnostiske kvalitet i vores arbejde. 

Afdelingen lægger vægt på et tillidsfuldt samarbejde mellem personalegrupperne, og at vi hjælper hinanden når det behøves. Bioanalytikerne udfører en stor del af udskæringsarbejdet og udfører selvstændig mikroskopi inden for et enkelt område.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i patologisk anatomi og cytologi, som ønsker at bidrage til afdelingens drift og fremadrettede udvikling. Stillingens indhold bør inkludere hudpatologi, men vil blive aftalt i forbindelse med ansættelsen og vi er fleksible mht. fagområder, som typisk er 2 for hver speciallæge. Vi ser også gerne, at afdelingslægen påtager sig mere tværgående funktioner, som fx arbejde med kunstig intelligens og akkreditering, samt samarbejde med bioanalytikere om udskæring og mikroskopi eller om automatisering i laboratoriet.
20% af afdelingslægens tid er allokeret til forskning. Afdelingen er åben over for forskningsområdet, som dog bør være fokuseret omkring forskningsemner relateret til Sygehus Sønderjylland og Patologi.

Flere af vores speciallæger udfører i et vist omfang diagnostiske patologi fra hjemmet ved brug af digital patologi, og vi vil derfor være åbne overfor at aftale hjemmearbejde.

Afdelingen er en tværgående diagnostisk afdeling med specialet patologisk anatomi og cytologi.    

Afdelingen har følgende lægelige fagområder:

  • Dermatopatologi
  • Gastrointestinalkanal samt pancreas, galdeveje og lever
  • Gynækologisk og perinatal patologi
  • Lungepatologi og hoved-halspatologi 
  • Mammapatologi
  • Urologisk patologi

Lægestaben består af 1 cheflæge og professor, 3 overlæger og 2  afdelingslæger, hvoraf den ene er på deltid. Reservelægerne alternerer mellem afdelingens fagområder.   

Afdelingen er i alt normeret med 35 personer, bestående af læger, molekylærbiolog, bioanalytikere, og lægesekretærer. Afdelingen er normeret med 2 introduktionsstillinger og 1-2 årlige hoveduddannelsesforløb i specialet og har derudover uddannelsesforpligtelse for bioanalytikere og studerende under uddannelse til sundhedsadministrativ koordinator, og hjælper også med undervisning af medicinstuderende. Afdelingen bestræber sig på at være en attraktiv og aktiv uddannende afdeling. Afdelingen blev særdeles positiv bedømt ved seneste inspektor besøg i foråret 2022.    

Ansøgeren skal være speciallæge i patologisk anatomi og cytologi. Bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder: medicinsk ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse/administration, sundhedsfremmer, akademiker og professionel.  

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos sekretær Lene Bang (lene.bang@rsyd.dk)

Du er også velkommen til at kontakte cheflæge Niels Marcussen, tlf. 7997 4820 ved yderligere spørgsmål.    

Ansøgningsfristen er torsdag d. 18. april 2024.  Samtaler forventes afholdt i uge 17. 
Ansøgningen bedes indeholde kort beskrivelse af planer for forskning.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via jobannoncen. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Niels Marcussen
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    228604
  • Quick-nr.
    461473
  • Indrykningsdato
    02-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    18-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Niels Marcussen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    228604
  • Quick-nr.
    461473
  • Indrykningsdato
    02-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    18-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.