Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Fysioterapeut til neurologien på Bispebjerg Hospital

Er du fagligt velfunderet, trives med ansvar og har lyst til at være en del af en afdeling med et fantastisk tværfagligt samarbejde? Vores kollega skal læse en kandidat og derfor søger vi ny kollega til vores fysioterapi, der vil arbejder med vurdering, genoptræning og rehabilitering i neurologien.

 

Kort om stillingerne:

Vores arbejde foregår på Bispebjergs neurologiske afdelinger, hvor vi vurderer, genoptræner og rehabiliterer patienter med neurologiske udfald, hvor den mest udbredte diagnose er stroke. Fælles for de neurologiske afdelinger er, at vi har et stærkt inkluderende tværfagligt samarbejde, hvor enhver patient og fagligheds stemme bliver hørt og inddraget i forløbsplanlægning.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer/ugtl.

Hvem er vi?

Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler er en klinisk tværgående afdeling med egen forskningsenhed. Vi brænder for at gøre en forskel og derfor er patienten, forskning, udvikling og nytænkning en prioritet hos os.
Vi tager ansvar for vores faglige standard bl.a. med implementering af ny viden, behandling og målemetoder, samt afholdelse af journalclubs, supervision og workshops.

 

Du bliver en del af vores ”stroke team”, hvor vi er 11 fysioterapeuter og 11 ergoterapeuter. Teamet har stærke faglige- og sociale relationer og vi hjælper altid hinanden, når der er behov for det.

Teamet er en del af den neurologiske gruppe, hvor vi i alt er 27 terapeuter, samt en forsknings- og udviklingsterapeut.
Vi indgår i flere kvalitets- og udviklingsprojekter på tværs af hospitalet og sektorer samt lokale arbejdsgrupper med det formål, at forbedre og udvikle patientforløbene primært i neurologisk regi.

 

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Akutte funktionsevnevurderinger af neurologiske patienter med fastsættelse af mål og plan, samt anbefaling til udskrivelsesdestination og genoptræningsbehov
  • Rehabilitering og genoptræning af patienter med neurologiske problematikker
  • Tæt samarbejde med patienten, pårørende og det tværfaglige team om patientens rehabiliteringsforløb bl.a. ved deltagelse i DIS (Den Inddragende Stuegang), samt kommunikation med kommunen

 

Du skal være indstillet på fleksible mødetider i tidsrummet 8-17 på hverdage. Du kommer til at indgå i den neurologiske weekendvagt hver 6. weekend og helligdagsvagtordningen, hvor I er to fysioterapeuter og to ergoterapeuter på vagt. Der er forhandlet lokalt tillæg til vagtordningen.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring i at arbejde med neurologiske patienter, bidrager til opretholdelse af teamets høje standarder inden for neurologisk rehabilitering ved aktiv deltagelse og engagement i faglig udvikling
  • Har kendskab til arbejdet på et hospital og trives i det akutte miljø hvor dagens program kan ændres løbende.
  • Er fagligt velfunderet, stærk i din kliniske ræsonnering og kan formidle den mundtligt såvel som skriftligt
  • Kan arbejde selvstændigt, og har en nysgerrig og lærevillig tilgang til vanskeligheder og overraskelser
  • Har gode samarbejdsevner og ser er det som naturligt, at inddrage tværfaglige samarbejdspartnere i patientforløbene og opgaveløsningerne

Vi tilbyder:

  • Dygtige og gode kolleger som vægter faglig sparring, vidensdeling og trivsel højt.
  • Grundig introduktion til vores spændende og afvekslende hverdag med faglige udfordringer og ansvar, men hvor du aldrig står alene.
  • Fokus på forskning og udvikling, hvor der er mulighed for at præge den fysioterapeutiske -og rehabiliterende indsats og udviklingsarbejde.
  • Positive forventninger til dig og en ledelse der prioriterer innovation, faglig- og personlig udvikling og et godt arbejdsmiljø.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentlig med besættelse 1. juni 2024.

Du skal være indstillet på fleksible mødetider i tidsrummet 8-17 på hverdage. Du kommer til at indgå i weekend og helligdagsvagtordning i et 6 ugers rul. Der er forhandlet lokalt tillæg til vagtordningen.

 

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale for fysioterapeuter, ergoterapeuter og jordemødre, indgået mellem bl.a. Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn

 

Nysgerrig?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Overterapeut Camilla Hole Ringsted på telefon 21 55 39 91, eller se meget mere om dine kommende kollegaer på vores instagram:  https://www.instagram.com/fysergobfh/

 

Ansøgning

Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelser rettes til Overterapeut Camilla Hole Ringsted senest

 

Søg stillingen via linket til højre senest søndag d. 21. april 2024

 

Vi afholder samtaler onsdag d. 24. april 2024

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Camilla Hole Ringsted
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255506
  • Quick-nr.
    461544
  • Indrykningsdato
    03-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Camilla Hole Ringsted
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255506
  • Quick-nr.
    461544
  • Indrykningsdato
    03-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.