Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kløvervænget 2, Indgang 87-88, 1. sal, 5000 Odense C

Ledelse, samarbejde og udvikling af dine kompetencer - lyder det som noget for dig?

Sekretariatsleder til Lungemedicinsk Afdeling J

Har du lyst og evne til at være sekretariatsleder? Så glæder vi os til at høre fra dig i Lungemedicinsk Afdeling J, hvor vi har brug for en sekretariatsleder pr. 1. juni 2024 eller efter aftale. 

Lungemedicinsk Afdeling J
I Lungemedicinsk Afdeling J vægter vi fagligt engagement, fællesskabet og fælles løsninger på tværs af afdelingen, hvor vi sammen lykkes med kerneopgaven: 

”At samarbejde tværfagligt om at skabe det bedste patientoplevede forløb gennem høj faglighed, fleksibilitet og medinddragelse”.

Vi arbejder aktivt med trivsel og arbejdsmiljø ud fra devicen om, at vi både er vores eget og hinandens arbejdsmiljø. Ingen kan ret meget alene, men sammen kan vi en masse. Afdelingens nylige medarbejdertilfredshedsundersøgelse viste et billede af en afdeling i trivsel, hvor også sekretærgruppens rapport viste høj trivsel.

Vi er en mindre afdeling med ca. 85 ansatte, og vi kendetegnes ved at have et fladt hierarki, og hvor vi kender hinanden på tværs af alle faggrupper.

Afdelingen varetager højt specialiseret behandling for hele Region Syddanmark samt behandling af alle lungesygdomme i vores optageområde. Afdelingens målgruppe af patienter er: Akut udredning for lungecancer, avanceret behandling af kompliceret astma og åndenød, interstitielle lungesygdomme, kronisk obstruktiv lungelidelse og tuberkulose. Læs mere om afdelingen her.


Dit nye job
Du vil som sekretariatsleder blive arbejdsmiljøleder for sekretærgruppen og vil forestå den daglige drift- og personaleledelse af sekretærgruppen. Her vil du bl.a. have ansvaret for ansættelser og arbejdstilrettelæggelse, ligesom du vil komme til at stå for udvikling af kvalitet på området samt sekretærernes kontinuerlige kompetenceudvikling. Du får også en central rolle i forhold til overblikket over den ambulante drift, herunder skabelse af synergi i det samlede ambulatorium og sikring af optimal kapacitetsudnyttelse i samarbejde med ledelseskolleger.

Det tværfaglige samarbejde er fundamentalt i Lungemedicinsk Afdeling J og vi arbejder kontinuerligt på at sikre sammenhæng og fælles koordinering til gavn for patienten. Du vil særligt få et tæt samarbejde med oversygeplejersken i ambulatoriet og de ledende overlæger i forhold til at sikre de bedst mulige forløb for de ambulante patienter. 

Du vil få et stort ledelsesrum og bliver selvfølgelig en del af afdelingens tværfaglige ledergruppe, der består af afdelingsledelsen, ledende overlæger/funktionsansvarlige overlæger, forskningsleder, dig som sekretariatsleder og oversygeplejersker. Du refererer til afdelingsledelsen, hvor der er et tæt samarbejde på daglig basis og faste månedlige sparrings- og driftsmøder.

Sekretærgruppen er velfungerende og består af 9 lægesekretærer, der henholdsvis er meget erfarne og nye i det lungemedicinske speciale. Sekretærerne er kendetegnet ved at være engagerede, høj faglighed og for at tage et stort ansvar i den daglige drift og i opgaveløsningen. Sekretærerne er både specialiserede i faglige enheder samtidig med, at de arbejder på tværs i enhederne, hvilket betyder fleksibilitet og fællesskab i opgaveløsningen.

Du vil blive introduceret til alle sekretærfunktioner og oplært i udvalgte funktioner efter aftale. Da sekretærgruppen, som du skal lede er lille, er der en forventning om, at du, udover dine ledelsesopgaver, også deltager i udvalgte driftfunktioner/opgaver. Vi har god erfaring med denne stillingskonstruktion, hvor ledelsestid prioriteres og hvor din ledelse samtidig udøves med stor kendskab til sekretariatets opgaver. 

Vi tilbyder også
I Lungemedicinsk Afdeling J er der fokus på kompetenceudvikling – også for lederne. Du vil få adgang til ledelsesmæssig sparring på daglig basis, ligesom du kan deltage i formel lederuddannelse efter aftale alt efter din baggrund (fx diplom- eller masteruddannelse). Du får tilknyttet en mentor, hvis du ønsker det, og da vi arbejder kontinuerligt med kvalitetsudvikling, via Den Syddanske Forbedringsmodel (Lean), er der også rig mulighed for at blive tilknyttet projekter og lære mere om ledelse af forbedringer. Ledergruppen er samlet i gang med uddannelse i Den Syddanske Forbedringsmodel.

Du bliver en del af en afdeling, der værdsætter udvikling, og vi går efter et åbent og hjælpsomt miljø, hvor alle yder en fleksibel indsats.

Den rette person – er det dig?
Vi går først og fremmest efter den rette person til stillingen og derfor kan din baggrund se ud på mange forskellige måder. Det vil være en fordel at have en baggrund som lægesekretær og/eller erfaring med sygehus og ledelsesmæssig erfaring er et plus, men altså ikke et absolut krav. Det vigtigste for os er, at du har den fornødne personlige autoritet, har organisatorisk forståelse og at du har lyst og evne til ledelse. 

Den ideelle sekretariatsleder er for os synlig i hverdagen, har en engagerende tilgang, formår at tydeliggøre retning og mål og tør at være innovativ, hvor dét at inddrage medarbejderne i nye løsningsmuligheder er en naturlighed.


Ansøgning, løn og ansættelse
Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og faglig organisation. Der vil være en prøvetid på tre måneder, hvis du kommer fra et ansættelsesforhold uden for Region Syddanmark. 
Ansøgningsfristen er onsdag d. 24. april 2024, og vi afholder samtaler mandag d. 29. april 2024 om eftermiddagen.

Er din nysgerrighed vakt?
Du er mere end velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Line Larsen, tlf.: 2461 8743 eller på mail: line.larsen2@rsyd.dk. Vi viser dig gerne rundt i afdelingen og/eller tager en uformel fortrolig snak, hvis du er lidt i tvivl, om dette er noget for dig. 
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Louise Vincentz Steengaard Esmann
  • Adresse
    Kløvervænget 2, Indgang 87-88, 1. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    228637
  • Quick-nr.
    461567
  • Indrykningsdato
    03-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    Kløvervænget 2, Indgang 87-88, 1. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Louise Vincentz Steengaard Esmann
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    228637
  • Quick-nr.
    461567
  • Indrykningsdato
    03-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.