Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C

Sygeplejerske til 1 års vikariat på P50 – Psykiatrisk Afdeling Odense

 

Sygeplejerske til P50 – ”Vi passer på patienterne og på hinanden”

Vi sender personale på specialuddannelse og har personale, der går på barsel. Det giver mulighed for et længere vikariat!

 

I psykiatrien prioriterer vi samarbejde, sikkerhed og omsorg. Der lægges vægt på faglig udvikling, såvel som personlig udvikling i et godt samspil med søde kollegaer.

På P50 vil du få mulighed for at styrke kompetencer inden for centrale færdigheder som teamsamarbejde, kommunikation og klinisk lederskab.

Der arbejdes primært med psykiatrisk sygepleje, men med gode muligheder for at arbejde med somatisk sygepleje.

P50 er et spændende og lærerigt psykiatrisk afsnit med speciale i patienter med skizofreni og spiseforstyrrelser.

Om du er nyuddannet eller har erfaring er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har en personlighed, der matcher afsnittet. Vi vægter samarbejde, kommunikation og fælleskab.

Stillingen er på 37 timer i blandede vagter med indflydelse på egen vagtplan. Ønsker du at arbejde mindre end 37 timer, kan vi drøfte mulighederne.

Som udgangspunkt arbejdes der hver anden weekend, men med mulighed for at komme til at arbejde hver tredje weekend.

Vil du have en uforpligtende rundvisning og snak om afsnittet, kan du kontakte Mette eller Mateo, så finder vi ud af det.

 

Ansættelsestidspunkt:

Den 1. juni 2024 eller efter aftale.

 

Hvem er vi?

P50 er et akut døgnafsnit, der varetager pleje og behandling af borgere med psykisk sygdom inden for alle diagnoser. Vi har speciale i spiseforstyrrelser og skizofreni.

Vi er et integreret psykiatrisk sengeafsnit med plads til 24 patienter.

Vi har 11 åbne sengepladser, 4 lukkede sengepladser, 6 sengepladser til patienter med spiseforstyrrelser og 3 sengepladser til patienter i patientstyrede senge.

Det betyder, at vi både har korte intensive forløb med udredning i fokus, og længere forløb, hvor det er muligt at arbejde helhedsorienteret og recovery-orienteret.

Vi kommer hele vejen rundt med både psykiske, fysiske og sociale problemstillinger hos vores patienter. Alt sammen for at støtte patientens daglige trivsel og dække patientens behandlingsbehov og ligeledes give vores medarbejdere arbejdstilfredshed.

Du får omkring 40 kollegaer. Vi arbejder tværfagligt og har en flad struktur, hvor alle har mulighed for at få deres mening hørt.

Vi vægter sikkerhed og omsorg højt, men har også plads til humor.

Se også vores Instagram-profil på @psykiatri_odense_p50

 

Vi søger en sygeplejerske som:

  • Har interesse og nysgerrighed omkring arbejdet med akut psykiatri.
  • Vil bidrage til et godt arbejdsmiljø, såvel som et positivt miljø i afsnittet blandt patienterne.
  • Både kan indgå i et team, arbejde selvstændigt og tage beslutninger.
  • Kan holde hovedet koldt og hjertet varmt – også i pressede og akutte situationer.
  • Er åben, engageret og fleksibel.

 

Vi tilbyder:

  • Et spændende og afvekslende job med god mulighed for at bidrage til udviklingen på afsnittet.
  • En skræddersyet introduktion, der passer til dine behov. Herunder mentorordning og kompetencekort.
  • Er du nyuddannet eller ny i psykiatrien, kommer du på et årshjul i kompetenceforløb.
  • En arbejdsplads med dygtige kollegaer til hjælp og sparring.
  • Et arbejdsmiljø præget af engagement, godt humør og faglighed.
  • Mulighed for ansvar og selvstændighed.
  • Supervision, teammøder og personaletræning - på P50 bliver vi konstant bedre til arbejdet.

 

Ansættelsesvilkår:

Der er tale om et vikariat på 1 år til besættelse pr. 1. juni 2024 eller efter aftale.

Løn efter overenskomst.

Afdelingen er en røgfri arbejdsplads, hvilket betyder, at personalet ikke må ryge i arbejdstiden. 

 

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfrist 22. april 2024. Ansættelsessamtaler afholdes den 25. april 2024.

 

Har du spørgsmål eller vil høre mere, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mette Marensgaard Pedersen eller stedfortræder Mateo Hemade på tlf.nr. 99 44 92 20. Du kan også sende en mail på Mette.Marensgaard.Pedersen2@rsyd.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Kontaktperson
    Julie Ytting Kristensen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    228654
  • Quick-nr.
    461626
  • Indrykningsdato
    04-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    22-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Julie Ytting Kristensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    228654
  • Quick-nr.
    461626
  • Indrykningsdato
    04-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    22-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.