Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte

Vil du lære en masse psykoterapi på et psykoterapeutisk center med en helt unik ånd?

Så kan du blive reservelæge i Angst og OCD-ambulatoriet på Psykoterapeutisk Center Stolpegård.                     

 

Ambulatoriet for Angst og OCD
Vi varetager behandling i pakkeforløb for angst og OCD indenfor voksenområdet.

Du bliver en del af et ambulatorium, der har et godt fællesskab med en god og humoristisk tone.

Vi har et højt specialiseret fagligt miljø, hvor der er mulighed for kompetent sparring med meget erfarne og engagerede klinikere. Vi deltager løbende i forskning indenfor det psykoterapeutiske område.

Vores tidligere reservelæge gennem 15 måneder har skrevet følgende om sin ansættelse

”Jeg har været enormt glad for Stolpegård, og det er stedets skyld, at jeg er blevet forelsket i psykiatrien. Mine mange alsidige opgaver med gruppeterapi, udredninger, individuel terapi og medicinsamtale gør, at jeg får lov til at komme hele vejen omkring patienten, hvilket har været en stor gave.” 

Ambulatoriet består af seks psykologer, to overlæger i psykiatri, to reservelæger, en sygeplejerske og en socialrådgiver herunder tre specialister i psykoterapi og to supervisorer, som alle indgår i et tværfagligt samarbejde om behandling.

 

Din rolle og arbejdsopgaver

  • Somatisk og psykiatrisk udredning i samarbejde med 3 andre læger i teamet
  • Psykoterapi i gruppe sammen med erfaren terapeut og i mindre omfang individuelt 
  • Psykofarmakologisk behandling
  • Psykoedukation af patienter og pårørende

 

Vi tilbyder

  • Tæt samarbejde med erfarne kolleger med god mulighed for faglig sparring
  • Grundig introduktion og en mentor tilknyttet i opstarten
  • Gode mulighed for kurser og uddannelser
  • Konferencer flere gange ugentligt
  • Kontinuerlig supervision på arbejdsopgaverne både terapeutisk og differential diagnostisk, supervision ved ekstern supervisor og sidemandsoplæring i gruppeterapi
  • Dygtige, engagerede og søde kollegaer
  • Gode fysiske rammer og et godt arbejdsmiljø, hvor tonen er fri og uhøjtidelig.
  • Et alsidigt og spændende job
  • En spændende arbejdsplads med høj faglighed

 

Dine kompetencer

  • Lyst til at arbejde med psykoterapi, erfaring ikke nødvendig
  • Gerne erfaring fra psykiatrien
  • Gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde tværfagligt

 

Ansættelsesforhold
Der er tale om en stilling på 37 timer ugentlig, og vi ønsker, at du starter pr. 1. juni 2024 eller snarest derefter.

Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Ambulatoriet har åbent hverdage i dagtimerne. Din arbejdstid vil derfor ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.

 

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afsnitsledende overlæge Mette Øllgaard på 38 64 53 80 eller Mette.Oellgaard.Pedersen@regionh.dk.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.

 

Vi glæder os til at høre fra dig
Du bedes sende en motiveret ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest onsdag, den 23. april 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 26. april 2024.

 

Velkommen indenfor hos Psykoterapeutisk Center Stolpegård
Psykoterapeutisk Center Stolpegård varetager ambulant behandling af voksne med ikke-psykotiske psykiske lidelser. Centret er opdelt i 3 ambulante afsnit og en forskningsenhed. Der er et ambulatorie for angst og OCD, et ambulatorie for personlighedsforstyrrelser og traumer, samt et ambulatorie for dobbeltdiagnoser med ikke-psykotisk lidelse.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Mette Øllgaard Pedersen
  • Adresse
    Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255573
  • Quick-nr.
    461677
  • Indrykningsdato
    05-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    23-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
  • Kontaktperson
    Mette Øllgaard Pedersen
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255573
  • Quick-nr.
    461677
  • Indrykningsdato
    05-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    23-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.