Er du sygeplejerske, ergoterapeut eller social og sundhedsassistent med god energi og finder børne- og ungdomspsykiatrien spændende?
Så mangler vi lige netop dig på B204, intensivt døgnafsnit for unge i Glostrup.
I vores afsnit arbejder vi:
- Med forældreinddragelse
- Miljøterapeutisk
- Recovery-orienteret
- Med kognitiv adfærdsterapi og Dialektisk adfærdsterapi
- Ud fra Low arousel principper
I vores afsnit vil du mærke:
- Energien
- Trygheden
- Anerkendelsen
- Samarbejdet
- Godt arbejdsmiljø
I vores afsnit bidrager vi med:
- At tage ansvar
- Psykiatrisk faglighed på højt niveau
- Imødekommende kommunikation
Lidt om B204
B204 er et intensivt ungdomspsykiatrisk afsnit, med regionens eneste højtspecialiserede funktion i skizofreni og retspsykiatri for unge. Vi er et døgnafsnit med plads til 8 indlagte i alderen 14-17 år.
De unge som indlægges på afsnittet, kan til dels have det retslige aspekt som afgørende for indlæggelsen, men kan ligeledes også være præget af fx svære suicidale-tanker og/eller andre psykiske problemer, såsom selvskade, adfærd, skizofreni og psykoser.
Bliv en del af B204
B204 består af et erfarent og stabilt tværfagligt team af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, læger, psykologer, socialrådgiver, ergo- og fysioterapeut. Vi har et godt og tæt samarbejde og langt størstedelen af gruppen, har været på B204 i mange år.
I små teams omkring den enkelte unge, arbejder vi med kognitiv miljøterapi som teoretisk referenceramme og en miljøterapi, der kan tilgodese patientens funktion og udvikling. Derudover har afsnittet temadage hver uge samt deltagelse i behandlingskonference og teammøder. I 2023 blev KAT implementeret i afsnittet, hvorfor alle nye medarbejdere tilbydes KAT-uddannelsen.
Vi har en stor faglig stolthed, med kollegaer som er stolte af deres professionelle håndværk, og yder en god professionel og faglig kompetent psykiatrisk sygepleje.
På B204 får alle nyansatte et grundigt introduktions- og oplæringsforløb i arbejdsmiljø og sikkerhed. Du vil blive oplært i psykofysisk træning, og vil få tilknyttet en mentor det første år.
Vi vægter et godt og sundt arbejdsmiljø højt, har et lavt sygefravær, fleksibel vagtplanlægning og et stort fokus på sikkerhed for både patienter og personale.
Vi har stort fokus på at vores medarbejdere får mulighed for at udvikle sig fagligt indenfor interessepunkter, hvilket også er med til at højne det faglige niveau på afsnittet. Se evt. vores mange karrieremuligheder her.
Ansættelsesforhold
Vi ønsker, at du starter hurtigst muligt. Stillingen er i blandet vagter, med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend.
Hvis du er sygeplejerske, ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Hvis du er ergoterapeut, ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Ergoterapeutforeningen.
Hvis du er social- og sundhedsassistent, ansættes du i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
I henhold til lovkrav skal du ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udfærdiger dit ansættelsesbrev.
Vi glæder os til at høre fra dig
Har du nogle spørgsmål eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Kirstine Rømer Klingenberg på 38 64 09 67 eller klinisk sygeplejespecialist Nanna Lysdal Holst på 38 64 06 13.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.
Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest den 18. april 2024.
Vi holder samtaler ad hoc.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 900 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 13.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Nordstjernevej 23, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Nanna Lysdal Holst - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
255581 - Quick-nr.
461695 - Indrykningsdato
05-04-2024 -
Ansøgningsfrist
18-04-2024 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Har du lyst til at arbejde med uddannelsessøgende og vil du være med til at udvikle vores læringsmiljø i Hjertemedicinsk afsnit C?
Amager Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
11-04-2024Ansøgningsfrist
13-05-2024 -
Sygeplejerske søges: Gør en mærkbar forskel for vores akutte patienter
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 101, Herlev, Danmark, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
16-04-2024Ansøgningsfrist
20-05-2024 -
Sygeplejerske til Ambulatorium med udvidet ambulant funktion for større børn, B397, Hillerød
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
29-04-2024Ansøgningsfrist
20-05-2024 -
Oversygeplejerske til Ortopædkirurgisk Afdeling, Nordsjællands Hospital Hillerød
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
22-04-2024Ansøgningsfrist
14-05-2024 -
Erfaren og engageret sygeplejerske til Ambulatoriet for større børn B193, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
SygeplejerskeOpslået
17-04-2024Ansøgningsfrist
20-05-2024