Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C

Oversygeplejerske til Anæstesi O

Vi søger en oversygeplejerske ved Anæstesiafsnit O, Afdeling V, OUH, Odense pr. 1. maj 2024 eller efter aftale.

Søger du udfordringer i et travlt anæstesiafsnit med høj faglighed, så er stillingen måske noget for dig?

Hvem er vi?
Anæstesiafsnit O er ét ud af 6 anæstesiafsnit, som hører ind under Klinisk Anæstesi (KLAN), en del af Afdeling V. 
Vi varetager anæstesiologiske opgaver på ortopædkirurgisk operationsgang, i FAM ved medicinske nødkald og på traumecenteret ved traumemodtagelse. Desuden varetager vi opgaver ved hjertestopkald og andre nødkald på hele OUH.  

I anæstesiafsnit O er der pt. ansat:
* 16 anæstesisygeplejersker, hvoraf en er stedfortrædende for oversygeplejersken.
* 6 teknisk serviceassistenter
* 5 overlæger, hvoraf én er ledende overlæge
* 3 afdelingslæger
samt et varieret antal sygeplejersker under uddannelse samt på rotation efter endt uddannelse.

Vi varetager bl.a. uddannelse og oplæring af:
* Hoveduddannelseslæger
* Anæstesisygeplejersker
* Tekniske serviceassistenter

Anæstesiafsnit O behandler mange akutte og multisyge patienter, og hverdagen kan ofte være travl og præget af uforudsigelighed. Vi sætter fagligheden og samarbejdet med vores samarbejdspartnere højt – dette er til gavn for vores patienter.

Hvem er du?
Foruden at besidde de faglige kvalifikationer forventes det, at du er målbevidst og udviklingsorienteret, at du besidder planlægnings-/organiseringsevner og har vilje til samarbejde.

* Har specialuddannelse i anæstesiologisk sygepleje
* Har eller ønsker at erhverve relevant lederuddannelse
* Har en strategisk og visionær tilgang — med blik for nye udviklings- og forskningsmuligheder
* Formår at sætte medarbejdernes evner i spil — herunder at sikre et godt og udviklende læringsmiljø og ser og anerkender den enkelte medarbejder
* Forstår at forvalte personalemæssige og økonomiske ressourcer forsvarligt
* Arbejder målrettet med inddragelse af patienter og pårørende
* Evner at se afsnittet som en del af det samlede Klinisk Anæstesi
* Formår at etablere stabile samarbejdsrelationer i egen afdeling og på tværs af afdelinger

Arbejdsområde
Den daglige ledelse af anæstesiafsnittet varetages i tæt samarbejde af oversygeplejersken og den ledende overlæge. Samarbejdet med afdelingens øvrige funktionsledere og funktionsledere for samarbejdende specialer prioriteres højt. 

Arbejdsopgaver
* At styrke samarbejdsmæssige relationer
* At sikre meningsfuld dialog
* At omsætte faglige og personlige kvalifikationer til kompetent adfærd
* At iværksætte hensigtsmæssige og nødvendige aktiviteter
* At sikre varetagelsen af den anæstesiologiske specialuddannelse
* At sikre høj kvalitet i den anæstesiologiske sygepleje
* At sikre kontinuerlig udvikling af sygeplejen

Arbejdssted
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V er en tværgående klinisk afdeling med et højt aktivitetsniveau og har i kraft heraf en meget bred kontaktflade, der omfatter alle hospitalets afdelinger. De kliniske anæstesiafsnit samarbejder med de kirurgiske og andre afdelinger i forbindelse med anæstesiologiske og kirurgiske opgaver, mens intensiv- og opvågningsafsnittene i større eller mindre udstrækning samarbejder med samtlige kliniske afdelinger på hospitalet.

For at sikre den bedst mulige udnyttelse af den anæstesiologiske special- og ekspertviden er afdelingen geografisk og funktionelt opdelt i 2 hovedafsnit, klinisk anæstesi (KLAN)/opvågningsområdet og intensivområdet. I løbet af de næste år skal der ske en udflytning til det nye OUH, hvorfor der også kan ske organisatoriske ændringer.

Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V har vedvarende fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø og en arbejdsplads med plads til faglig udvikling, videnskabelig aktivitet og uddannelse.
Afdeling V’s strategi Hele patienten beskriver afdelingens vision, mål, indsatser og aktiviteter. Med henblik på at opnå målene definerer strategien byggesten og løfter til patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere. Alle i Afdeling V medvirker til at indfri strategien.

Ansøgningsfrist, samtaler og ansættelsesvilkår
Stillingen har ansøgningsfrist den 24. april 2024.
Samtaler afholdes den 29. april fra kl. 8.00 til 11.00

Tiltrædelse den 1. maj 2024 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen refererer til afdelingsledelsen, Afdeling V.
Se funktionsbeskrivelse her.

Ansøgning med CV, uddannelsesbeviser og øvrige bilag bedes sendt via link.
Referencer og børneattest indhentes ved ansættelse.

Har du spørgsmål, så kontakt chefsygeplejerske Susanne Sebens på tlf. 23 70 63 97 eller ledende overlæge Marlene Pall tlf. 65 41 39 17

Afdeling V er organisatorisk opdelt i henhold til denne oversigt - se den her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Marlene Pall
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    228649
  • Quick-nr.
    461721
  • Indrykningsdato
    05-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Marlene Pall
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    228649
  • Quick-nr.
    461721
  • Indrykningsdato
    05-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.