Region Sjælland

Region Sjælland

Grønningen 15, 4200 Slagelse

Er du oversygeplejerske, eller skal du være det? Vil du åbne et spritnyt afsnit på Sikringen? Kan du arbejde med rekruttering og fastholdelse? Kan du arbejde med kulturudvikling, hvor der er en god blanding af erfarne og nyansatte medarbejdere? Kan du hol

Sidst i 2024 skal vi åbne et nybygget afsnit, og tage imod 5 patienter mere på Sikringen. Inden den første patient kommer, skal der ansættes medarbejdere, som er trænet og klar til at give de sygeste og farligste patienter den gode pleje og behandling, som Sikringen er kendt for.

Igennem det sidste halve år er der pågået et forberedende arbejde i afdelingen, for at sikre, at ”motorvejen” for den videre proces er lagt ud. Det er denne motorvej du skal ud på sammen med os.
Det er vigtigt for afdelingen, at den vanlige sikre drift i de øvrige afsnit fortsætter, selvom der er et stort fokus på det nye.

 

Din opgave:

  • Fortsætte rekruttering og ansættelse af medarbejdere – være med til ”at sætte holdet”
  • Ibrugtagning af et nybygget afsnit sammen med en nyansat medarbejdergruppe i samarbejde med den ledende overlæge for Sikringen
  • Sikre kvaliteten i arbejdsgange og –processer i overensstemmelse med Sikringens opgave, herunder sikre, at rammerne for et godt arbejdsmiljø er på plads
  • Kulturdannelse- og udvikling af en ny medarbejdergruppe i et højt-risikomiljø

 

Vi forventer, at du

  • Er uddannet sygeplejerske og har ledererfaringer indenfor den regionale behandlingspsykiatri
  • Har - eller er indstillet på at tage - videreuddannelse indenfor ledelse, minimum på diplomniveau
  • Er ambitiøs, og har erfaringer i at lede medarbejdere mod fælles mål i tæt samarbejde med den øvrige ledelse i afdelingen
  • Evner til at sikre den daglige drift i afsnittet, herunder bemanding, ressourceudnyttelse, økonomi og håndtering af sygefravær og personalesager samtidig med et kontinuerligt fokus på et godt og trygt arbejdsmiljø
  • Har øje for ”det lille og det store fællesskab” - alle trækker på samme hammel
  • Kan omsætte kompleks sygeplejeteori til konkret handling, herunder vil være med til at implementere ”DUNDRUM”, som de første i Danmark
  • Har viljen, roen og balanceevnen til at drive et afsnit med 5 af de psykiatriske patienter i Danmark, der kræver mest intensiv pleje og behandling.
  • Kan agere i et ledelsesfelt, hvor der p.t. er et stærkt fokus på psykiatrien generelt, arbejdsvilkår og ikke mindst retspsykiatrien
  • Er meget bevidst om, at arbejdet på Sikringsafdelingen foregår i et højrisiko miljø, der fordrer en særlig ledelsesmæssig opmærksomhed.

Ledelsesmæssig, faglig og personlig stabilitet på daglig basis er en særlig kvalitet, der efterspørges hos ansøgeren.

 

Vi tilbyder

  • Et job, hvor du får mulighed for at bygge et afsnit op fra begyndelsen
  • Et job, hvis mage du ikke finder andre steder!
  • Et job, hvor ledelse tages alvorligt, og hvor der forventes noget af lederne
  • Et job, hvor udvikling er i højsæde i bred forstand – patienter, medarbejdere og ledere
  • Et job, hvor du møder engagerede medarbejdere og kollegaer, som alle vil bidrage med at få enderne til at nå på tværs
  • Et job, hvor ledelse er noget vi er fælles om
  • Et job, hvor der er fastlagt individuelle opfølgninger med chefsygeplejersken min. hver 2. uge
  • Et job, hvor der er fast supervision til oversygeplejerskegruppen
  • Et job, hvor vi drøfter work-lifebalance – ledere har også ret til et godt arbejdsmiljø!

 

Om Sikringsafdelingen
Sikringsafdelingen er en højspecialiseret landsafdeling for de mest syge, behandlings- og plejekrævende psykisk syge i Danmark. Der modtages patienter efter civilretslig eller strafferetslig foranstaltning, og ca. 2/3 af patienterne har et farlighedsdekret.

  • Sikringsafdelingen hører under Afdeling for Retspsykiatri, Psykiatrien Region Sjælland, og har fra sidst i 2024 3 afsnit á 10 senge og 1 afsnit med 5 senge (det nye afsnit),
  • På Sikringsafdelingen arbejder vi recoveryorienteret og efter miljøterapeutiske principper tilpasset afdelingens helt særlige patientgruppe.
  • Vi fokuserer på håndtering af patienter med et stort aggressionspotentiale i forhold til at skabe et trygt miljø.
  • Sikkerheden vægtes højt – det er fundamentet for det videre relationsarbejde, som er det bærende element i behandlingen. Alle medarbejdere skal gennemgå sikkerhedsuddannelse på 16 dage. Sikkerheden for patienter og medarbejdere er hver dag omdrejningspunktet for alle indsatser.

 

Afdeling for Retspsykiatri
Sikringsafdelingen hører under Afdeling for Retspsykiatri, Psykiatrien Region Sjælland.
Afdeling for Retspsykiatri består af den højt specialiserede Sikringsafdeling med 3 afsnit á 10 senge samt 4 lukkede regionale afsnit med i alt 50 pladser samt Retspsykiatrisk Opsøgende Team, hvor der er tilknyttet 90 patienter.

Godt samarbejde afsnittene imellem er et must for, at afsnittene kan fungere optimalt med en til stadighed stor opmærksomhed på faglighed og udvikling. Oversygeplejersken får en vigtig rolle i at arbejde med implementering af udviklingstiltag, herunder fokus på forebyggelse af tvang og udvikling af forbedringsarbejdet i afsnittet. I tæt samarbejde med resten af ledergruppen skal du stå i spidsen for, at vi sammen med de øvrige medarbejdere indfrier vores høje faglige ambitioner i afdelingen.

En særlig opgave på Sikringsafdelingen er på tværs af afsnit, at arbejde målrettet med at få de patientrettede opgaver til at hænge sammen med de givne økonomiske ressourcer samtidig med et fortsat fokus på et godt og sikkert arbejdsmiljø. Det er ingen nem opgave, men der stor tilgængelighed i forhold til oplæring, sparring og hjælp i organisationen, som det forventes at en kommende oversygeplejerske vil benytte. Som oversygeplejerske er man holdspiller, og oversygeplejersken deltager i den daglige kapacitetsvurdering og –fordeling på tværs af afsnittene. Her forventes det, at der både gives og tages.

Som person er du afbalanceret med selvindsigt - lytter til medarbejderes, patienterne og øvrige samarbejdspartneres råd og ideer. Tager dem med i dine overvejelser, når du sammen med ledergruppen planlægger en fælles strategi og udvikling af en stabil hverdag for patienter og medarbejdere.

 

Rammer for stillingen


Ansættelse 1. juni 2024 eller efter aftale.
Ansættelse fuldtid jævnfør lederoverenskomsten.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Anne L. Eisenhardt på tlf. 93 59 58 70 eller oversygeplejerske Thomas Kragh på tlf.93 56 61 57.

Ansøgningsfrist den 22. april 2024
Samtaler afholdes i uge 17, forventeligt torsdag den 25. april 2024.

 

 

 

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Anne Eisenhardt
  • Adresse
    Grønningen 15, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    033847
  • Quick-nr.
    461734
  • Indrykningsdato
    05-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    22-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Grønningen 15, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Anne Eisenhardt
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    033847
  • Quick-nr.
    461734
  • Indrykningsdato
    05-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    22-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.