Region Sjælland
Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Er du Social- og sundhedsassistent og har interesse for vagtplanlægning? Så er det måske dig vi søger.
Vi søger på SL15
En engageret og kompetent vagtplanlægger. Som vagtplanlægger vil du være ansvarlig for at koordinere og udarbejde vagtplanen i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer. Du vil referere til afsnitsledelsen og samarbejde tæt med stedfortrædende oversygeplejerske samt andre relevante interessenter.
Det forventes, at du besidder gode organisatoriske, administrative og planlægningsmæssige evner samt har indgående kendskab til arbejdstidsregler og relevant lovgivning. På vores afdeling lægger vi vægt på sikkerhed, rummelighed og højt sygeplejefagligt engagement. Vi arbejder ud fra miljøterapeutiske principper og fokuserer på recovery i behandlingen af vores patienter.
Vi søger en vagtplanlægger der gerne har erfaring med at lægge vagtplaner og interesse for at arbejde med retspsykiatriske patienter. Det er vigtigt, at du kan bevare roen i hektiske situationer og trives med tværfagligt samarbejde. Etisk refleksion i forhold til egen sygeplejefaglige udførsel er også en væsentlig del af stillingen.
Vagtplanlæggerens ansvar inkluderer:
- Retvisende udarbejdelse af vagtplanen i overensstemmelse med gældende regler.
- Planlægning af fremmøde baseret på personalets uddannelses- og kompetenceniveau.
- Optimal udnyttelse af afdelingens ressourcer og økonomi inden for normperioden, med håndtering af eventuelle problemer med normtimer og afspadseringssaldi.
- Overholdelse af gældende arbejdstidsregler, lovgivning og eventuelle lokalaftaler.
- Udarbejdelse af vagtplanen i KMD Vagtplan til afsnitsledelsens godkendelse.
- Ferieplanlægning og principper for ferieafholdelse i samarbejde med afsnitsledelsen.
Vi kan tilbyde:
- 4 ugers introduktion med mentorordning
- Relevant uddannelse i KMD vagtplan
- Obligatorisk 3 dages regional basis kursus i relationer og deeskalering
- 16 dages intern løn-tillægsgivende sikkerhedsuddannelse
- Vedligeholdelsestræning TRYG-træning minimum fire gange halvårligt
- Mulighed for indflydelse på vagtplan
- Supervision
- Mulighed for at ansøge den Tværfaglige Retspsykiatriske efteruddannelse(TREA)
- Kompetenceudvikling for social- og sundhedsassistenter(KUA) og psykopatologi for nyansatte.
På SL15 vil du møde et afsnit, hvor der er stort fokus på det individuelle behov for pleje, behandling og miljøterapi. Vi skaber en meningsfuld hverdag, for de mennesker der normalt ikke har kunne rummes på andre psykiatriske afdelinger. Vi har pligt til, at beskytte samfundet gennem sikret arkitektoniske rammer, som omfatter rets følelsen og det retssikkerhedsmæssige aspekt.
På Sikringsafdelingen er hverdagen præget af struktur, forudsigelighed og sikkerhed omkring opgaveløsningen, hvor psykisk og fysisk arbejdsmiljø og medarbejder trivsel ligger i naturlig forlængelse af. Der arbejdes aldrig alene.
Vi arbejder ud fra forudbestemte mande- sikkerheds- og minimums normeringer, som også fordrer til at der samarbejdes dagligt på tværs af de to andre afsnit, med ét fælles mål – nemlig at lykkedes med opgaven i, at undgå så mange aflysninger af patientrelaterede aktiviteter, som muligt.
På Sikringsafdelingen har vi egen ECT klinik, retslokale, egen sportsgård til hver afsnit, træningsfaciliteter med hhv. styrketrænings område og sportssal.
Vi er en blandet gruppe af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeut, plejere, lægesekretær, psykiatere, sikkerhedsmedarbejdere fra G4s og sygeplejersker.
Sikringsafdelingen
Sikringsafdelingen er den eneste nationale højtspecialiseret afdeling, som for nuværende består af 3 afsnit med hver 10 sengepladser, men udvider med et ekstra afsnit i udgangen af 2024. Sikringsafdelingen har optag fra hele landet, og modtager patienter som har en retslig foranstaltning og er person- eller flugtfarlige.
Vi arbejder efter miljøterapeutiske principper tilpasset afdelingens særlige patientgruppe. Vi har fokus på recovery i den sygeplejefaglige behandling af vores patienter, hvor vi lægger vægt på, at give patienterne en værdig og indholdsrig hverdag i forhold til de fysiske rammer og vilkår som Sikringsafdelingen tilbyder.
Vi er et sygehus med høj sikkerhed og vores rammer gør det muligt at tilbyde en meningsfyldt og sammenhængende behandling, som skaber tryghed og trivsel for både patienter og personale. Vi ønsker kontinuerligt, at udvikle fagligheden til den komplekse psykiatriske patient indenfor de givne rammer. Vi vil derfor lægge vægt på, at du som ansøger vægter høj faglighed og har lyst og evne til faglig udvikling.
Afdeling for Retspsykiatri
Sikringsafdelingen hører under Afdeling for Retspsykiatri, Psykiatrien Region Sjælland.
Under Afdeling for Retspsykiatri hører også fire lukkede regionale afsnit med i alt 50 sengepladser samt et Retspsykiatrisk Opsøgende Team.
Rammer for stillingen
Stillingen er på 37 timer om ugen med blandede vagter og vagt hver 2. weekend.
Sidste ansøgningsfrist er d. 1/5-24. Ansættelse sker pr.1/6-24 eller efter aftale.
Vil du vide mere om stillingen, eller ønsker en kopi af funktionsbeskrivelsen så er du velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Søs Murholm på smurh@regionsjaelland.dk eller telefon 9357 7296. Eller Assisterende oversygeplejerske Mads Kastrup Quistgaard, mkq@regionsjaelland.dk eller telefon 2182 3290 (hverdage 7-15).
Se yderligere beskrivelse af Sikringsafdelingen på Region Sjællands hjemmeside herunder. Sikringsafdelingen - Psykiatri (psykiatrienregsj.dk)
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Søs Murholm - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2024 - Regionens jobnr.
033872 - Quick-nr.
461781 - Indrykningsdato
08-04-2024 -
Ansøgningsfrist
01-05-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Søs Murholm - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2024 - Regionens jobnr.
033872 - Quick-nr.
461781 - Indrykningsdato
08-04-2024 -
Ansøgningsfrist
01-05-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Mandlig social- og sundhedsassistent til Sikringsafdelingen i Slagelse
Psykiatrien | Grønningen 15, 4200 Slagelse
Social- og sundhedsassistentOpslået
11-03-2026Ansøgningsfrist
12-04-2026 -
Social- og sundhedsassistenter søges i til geriatrisk afsnit SUH Nykøbing
Nykøbing F. Sygehus | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
Social- og sundhedsassistentOpslået
27-03-2026Ansøgningsfrist
10-04-2026 -
Nattevagt – Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent søges til S1, højintensivt afsnit med akutfunktion, Psykiatrien Syd, Vordingborg
Psykiatrien | Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
Social- og sundhedsassistentOpslået
23-03-2026Ansøgningsfrist
16-04-2026 -
SSA søges til Afsnit for hjerne- og nervesygdomme, Slagelse Sygehus
Slagelse Sygehus | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Social- og sundhedsassistentOpslået
31-03-2026Ansøgningsfrist
22-04-2026 -
Brænder du for det geriatriske speciale med fokus på den multisyge ældre patient – SSA søges til afsnit for Ældresygdomme G1
Slagelse Sygehus | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Social- og sundhedsassistentOpslået
31-03-2026Ansøgningsfrist
01-05-2026