Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordstjernevej 26, 2600 Glostrup

Psykolog til Ambulatorium for småbørn, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup

Vil du være med til at hjælpe småbørn med psykiske vanskeligheder og deres forældre?
Vil du være en del af et velfungerende ambulatorium med høj faglighed og godt kollegaskab?

Så se her!

 

Jobbet
Vi undersøger og behandler børn i alderen 3-8 år med et bredt spektrum af børnepsykiatriske vanskeligheder, herunder autisme, ADHD, affektive lidelser og angsttilstande, samt børn med tilpasningsreaktioner og forstyrret forældre-barn samspil.

Udredning og behandling varetages i et tværfagligt samarbejde mellem faggrupperne. Behandling omfatter bl.a. psykoedukation, psykoterapi, forældretræning til børn med ADHD og autisme, psykofarmakologisk behandling og netværkssamarbejde.

 

Hvilke arbejdsopgaver vil du få?
I dit daglige arbejde skal du varetage følgende:

  • Udredning, bl.a. samtaler, psykologiske tests og andre undersøgelser. Være klinisk kontaktperson og tovholder på udredningsforløb.
  • Behandling f.eks. forældresamtaler, psykoedukation, psykoterapi, netværkssamarbejde.
  • Kvalitetsudvikling og evt. undervisning.

Du refererer du til den afsnitsledende overlæge.

 

Velkommen indenfor hos Ambulatorie og dagafsnit for 3-8-årige børn, B291

Afsnittet består af et stort ambulatorium samt et dagafsnit med plads til 4 børn. Desuden har vi regions- og højt specialiseret funktion indenfor børn med komplicerede neuropsykiatriske tilstande samt psykofarmakologisk behandling af børn under 6 år.

Personalegruppen er tværfaglig og består af sygeplejersker, pædagoger, læger, speciallæger, specialpsykologer, psykologer, socialrådgiver, fysioterapeut samt et sekretariat.

I afsnittet arbejder vi aktivt med forbedringskultur med fokus på, hvad der har værdi for patienterne og deres familier. Vi ser samarbejdet med forældrene som en vigtig del af udredningen og behandlingen af deres barn. Vi har fokus på løbende udvikling af kompetencer i form af sidemandsoplæring og relevante kurser og uddannelser.

Vi vægter faglighed, udvikling, samarbejde og arbejdsmiljø meget højt.

 

Vi tilbyder

  • Et grundigt introduktionsprogram samt oplæring.
  • Sparring og vejledning i dagligdagen
  • Velfungerende tværfagligt samarbejde.
  • Engagerede kolleger, høj faglighed og et godt kollegialt arbejdsmiljø.
  • En dynamisk og udviklende arbejdsplads.
  • Inddragelse i udvidelsen af vores ambulatorie.

 

Vi forventer
Du er uddannet cand.psych og vi ser gerne, at du har erfaring med børn og unge og/eller psykiatrisk erfaring. Desuden forventer vi, at du:

  • Har gode samarbejdsevner.
  • Viser og udøver fagligt engagement og ansvarlighed.
  • Har lyst og motivation til videreudviklingen af en tidssvarende børne- og ungdomspsykiatri.

 

Ansættelsesforhold
Vi ønsker, at du starter pr. 1. juni 2023 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Ambulatoriet har pt. åbent i dagtimerne på hverdage. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.

 

Vil du vide mere?
Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Tine Houmann på 38 64 06 15, oversygeplejerske Pernille Lindorff på 38 64 04 15 eller chefpsykolog Anne Murphy Kloster på anne.murphy.kloster@regionh.dk.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.

 

Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest 21. april.2024.

Vi forventer at afholde samtaler den 24. april 2024.

 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen. 

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 800 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 13.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Pernille Lindorff Hentze Jensen
  • Adresse
    Nordstjernevej 26, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255619
  • Quick-nr.
    461794
  • Indrykningsdato
    08-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Adresse
    Nordstjernevej 26, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Pernille Lindorff Hentze Jensen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255619
  • Quick-nr.
    461794
  • Indrykningsdato
    08-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Fagligt velfunderet psykolog søges til velfungerende skolebørns ambulatorium i Region Hovedstadens Psykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Dyrhavevej 48, 3400 Hillerød
Psykolog

Opslået
16-05-2025

Ansøgningsfrist
09-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Psykologer til Psykiatrisk Ambulatorium 2022’s afsnit for patienter med ikke-psykotiske lidelser, Psykiatrisk Center Nordsjælland

Psykiatrisk Center Nordsjælland  |  Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Psykolog

Opslået
21-05-2025

Ansøgningsfrist
15-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Specialpsykolog til Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium B395, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Dyrehavevej 50, 3400 Hillerød
Psykolog

Opslået
19-05-2025

Ansøgningsfrist
09-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Attraktiv psykologstilling i faglig stærkt ældrepsykiatrisk ambulatorium, Psykiatrisk Center Amager

Psykiatrisk Center Amager  |  Digevej 110, 2300 København S
Psykolog

Opslået
13-05-2025

Ansøgningsfrist
17-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk psykolog med flere års erfaring søges til Socialmedicinsk Klinik, Afdeling for Socialmedicin, Frederiksberg Hospital

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Psykolog

Opslået
01-05-2025

Ansøgningsfrist
30-05-2025