Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Pædiatrisk transplantationssygeplejerske for Børn og Unge med medicinske lever, nyre- og mavesygdomme på Rigshospitalet

Juliane Marie Centret

Brænder du for at arbejde med børn, unge og familier i et højt specialiseret miljø?

Vi har en ledig stilling i vores ambulatorie for nyre- og levertransplanterede børn og unge i Afdeling for Børn og Unge på Rigshospitalet.

Vi er et team af 4 specialiserede sygeplejersker og 8 special læger der varetager tidlig opfølgning af evt. langtidsbivirkninger, og andre afledte konsekvenser efter organ transplantation i forhold til barnets/den unges udvikling, sociale forhold og påvirkning af familie og netværk. Vi understøtter den unge i transitionen til voksenlivet for at sikre så gode vilkår som muligt for langtidsoverlevelse.
Vores tilgang er holistisk og vi inddrager tværfaglige kollegaer som diætister, fysioterapeuter, psykologer, dermatologer og læger fra andre pædiatriske organspecialer.

Patientgruppen i ambulatoriet består af børn og unge op til 18 år, størstedelen har sygdomme der kræver tæt opfølgning. Derudover har vi patienter med kronisk sygdom som vi følger igennem barndom og ungdom. Vi ser patienter henvist fra hele Regionen og for visse sygdomme fra hele landet. Vi vægter relations arbejde med patienterne og deres familier højt. Dertil ønsker vi at skabe de bedste forløb for den enkelte familie og imødekomme deres behov videst muligt omfang.

Strategien for arbejdet med de organtransplanterede børn og unge er at udvikle vores enhed med et stærkt fokus på at sikre og robustgøre forløbet for børn og unge der har gennemgået en organtransplantation -, uanset om barnet/den unge er i et ambulant forløb, sub akut udredning og behandling eller har behov for indlæggelse.

Du vil som transplantationssygeplejerske få et gennemgående ansvar for de transplanterede børn, men det er en forudsætning at du hjælper til med afvikling af opgaver i hele ambulatoriet, det gælder i samarbejdet med øvrige kollegaer.

Dine arbejdsopgaver kommer til at spænde bredt og vil blandt andet bestå af:

  • afvikling af dagens ambulante program
  • modtage patient og familie, og måle, veje, tage blodtryk og håndtere urinprøver
  • vejledning af patient og familier både over telefon, via MinSP og ved fremmøde
  • en række koordinerende opgaver eks akutte indlæggelser, planlagte årskontroller, biopsier, udredningsundersøgelser, transplantationsindstillinger
  • afvikling af selvstændige sygepleje konsultationer eks i forbindelse med transition

Vi ønsker os en engageret og positiv kollega med interesse i at yde den bedste sygepleje til vores patienter samt bidrage til et godt og fagligt arbejdsmiljø.

  • Du har mere end to års erfaring som sygeplejerske – herunder pædiatrisk erfaring
  • Du trives med mange og selvstændige opgaver og er god til at prioritere
  • Du vægter faglig såvel som personlig udvikling højt og ønsker at deltage aktivt i udvikling af funktionen
  • Du deltager aktivt i uddannelse af vores fremtidige kollegaer – primært 1.semester studerende
  • Gerne uddannelse som ungeambassadør

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Vi ønsker så vidt muligt at imødegå tilpasning af dine mødetider så de passer ind i din hverdag. Mødetid på hverdage i tidsrummet 07.30-16.30.

Jvf. den regionale beslutning om ”fælles om vagten” vil der afhængig af kompetencer være tale om at indgå i vagtarbejde svarende til 2 vagter hver 6. uge på et sengeafsnit.

På sigt bliver vi en del af ”Mary Elizabeths Hospital – Riget for børn, unge og gravide”. Og du kommer til at arbejde med det forberedende arbejde i den forbindelse.

Du kan læse mere om hospitalet på nedenstående link:

https://www.olekirksfond.dk/vores-projekter/socialt/mary-elizabeths-hospital/

Hospitalet åbner for patienter i 2026.

Stillingen er en fastansættelse på 32-37 timer om ugen, med tiltrædelse 1. juni 2024 eller snarest i Afdeling for Børn og Unge.

Ønsker du at vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Marianne Madsen, telefon 3545 9562 og har du lyst, er du velkommen til at komme på besøg i ambulatoriet.

Ansøgningsfrist: 23. april 2024.


Søg stillingen via linket på siden.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Marianne Madsen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255654
  • Quick-nr.
    461830
  • Indrykningsdato
    09-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    23-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Marianne Madsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255654
  • Quick-nr.
    461830
  • Indrykningsdato
    09-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    23-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.