Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Afdelingslæge til Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Herlev og Gentofte Hospital

 En stilling som afdelingslæge ved Afdeling for Klinisk Mikrobiologi (KMA), Herlev og Gentofte Hospital er ledig per 1. juli 2024 eller efter aftale.

På Afdeling for Klinisk Mikrobiologi udfører vi mikrobiologisk diagnostik, rådgivning og forskning indenfor bakteriologi, virologi, serologi, parasitologi og mykologi for Herlev og Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospitaler samt den primære sundhedstjeneste indenfor planområderne Nord og Midt i Region Hovedstaden. Afdelingen er ansvarlig for den infektionshygiejniske rådgivning og fremstiller tillige bakteriologiske substrater og transportmedier.

Afdelingen har ca. 150 ansatte, og er med et samlet årligt prøveantal på ca. 800.000 - en af de største mikrobiologiske afdelinger i Danmark.

Vi arbejder på en akkreditering efter standarden ISO 15189, som forventes afsluttet i år.

I vores afdeling værner vi om det gode arbejdsmiljø, der bl.a. kommer til udtryk gennem gensidig tillid og respekt, god kommunikation og respektfuld håndtering af jobbet.

I vores afdeling er kompetenceudvikling, i relation til faglig og personlig udvikling, forankret i afdelingens kultur, og som afdeling arbejder vi hele tiden på at udvikle os efter rekvirenternes- og samfundets behov.

KMA er en moderne arbejdsplads, hvor vi gør brug af det nyeste teknologiske udstyr i laboratorierne, hvilket understøtter analysesvar af høj kvalitet og medvirker til at skabe et godt arbejdsmiljø.

Afdelingslægens arbejdsopgaver

Generelle

  • Deltage i drift, forskning, udvikling og implementering af nye metoder og teknikker.
  • Deltage i konferenceaktivitet på de tilknyttede hospitaler, specielt Herlev og Gentofte Hospital.
  • Deltage i andre opgaver der er knyttet til Afdeling for Klinisk Mikrobiologi.
  • Deltage i afdelingens lægevagtordning.

Specifikke

  • Deltage i koordinering af det lægelige arbejde i Afdeling for Klinisk Mikrobiologi.
  • Deltage i prægraduat og postgraduat undervisning af alle medarbejdergrupper, især i forhold til uddannelse af læger i klinisk mikrobiologi.
  • Lægeligt ansvar for laboratorieenhed i relation til ansøgers kompetencer.

Kvalifikationer

  • Stillingen ønskes besat med speciallæge i klinisk mikrobiologi.
  • Dokumenteret forskningsaktiv.
  • Gode samarbejdsevner på tværs af alle medarbejdergrupper.
  • Erfaring med undervisning og præsentation.
  • Problemløsende, initiativrig og med gennemslagskraft.
  • Medvirker til den gode arbejdsdag for alle.
  • Interesse for serologi er en fordel, men ikke et krav.

Afdelingslægen indgår i vagtlag med 10 læger og rådighedstjeneste fra bolig.

Ansøgning med præcision af erfaringer indenfor medicinsk ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse og administration, sundhedsfremme, akademikerrolle og professionalisme sendes online via linket her på siden vedhæftet kopi af speciallægeautorisation og curriculum vitae indeholdende publikationsliste.

Løn og ansættelsesvilkår er efter overenskomst med foreningen Yngre Læger.

Ansøgningsfrist for stillingen er den søndag den 28. april 2024.

Ansøgningen stiles til Cheflæge Jens Otto Jarløv, og sendes via linket.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Cheflæge Jens Otto Jarløv på tlf. 38683856.

Du kan også læse mere om afdelingen på:
https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/Afdeling-for-Klinisk-Mikrobiologi/Sider/default.aspx 

eller følge med på vores sociale medier 

Facebook: https://www.facebook.com/Kliniskmikrobiologi.HGH
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/82951983/
Instagram: Mikrobiologi_paa_HGH
 

New Facebook Logo 2021 | PnggridLinkedIn Instagram logo - Orkla.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Jens Otto Jarløv
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Klinisk mikrobiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2024
  • Regionens jobnr.
    255651
  • Quick-nr.
    461838
  • Indrykningsdato
    09-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    28-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Jens Otto Jarløv
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Klinisk mikrobiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2024
  • Regionens jobnr.
    255651
  • Quick-nr.
    461838
  • Indrykningsdato
    09-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    28-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.