Region Sjælland

Region Sjælland

Havnevej 5, st., 4000 Roskilde

Er du klar til at skifte sygeplejekitlen ud med udviklende, ambulant arbejde og gode kollegaer? 

Så er muligheden der nu, da vi søger en ny kollega det næste års tid i Klinik for Spiseforstyrrelser, Roskilde.

Vores dygtige og imødekommende voksenteam søger ny kollega i vikariat 37 timer ugentligt pr. 1. juni og vi venter gerne på den rette. Kunne du tænke dig at dykke ned i specialet og arbejde med patienter der lider af anoreksi og bulimi, så er det nu du skal søge. 

En typisk arbejdsdag kan indeholde et godt kollegafællesskab og stor mulighed for at arbejde selvstændigt med opgaver som f.eks. individuelle patientforløb, psykoedukation, somatisk kontrol og gruppelederopgaver. 

Lidt om Klinik for Spiseforstyrrelser 
Center for spiseforstyrrelser består af klinik, dagbehandling og døgnafsnit U2. Vi behandler børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser fra hele Region Sjælland. 

Klinikken står for det ambulante arbejde rettet mod børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser og varetager behandling af psykoterapeutiske forløb; individuelt, gruppe eller familieterapi.
Klinikken er specialiseret i behandling af anoreksi, bulimi og BED og er delt op i flere teams: børn/unge-team, voksenteam og BED-team.  Denne stilling er knyttet til voksenteamet. Der arbejdes tværfagligt på tværs af faggrupper, herunder læger, psykologer, sygeplejersker, diætister, socialrådgiver og sekretærer.

Behandlingstilgangen er både individuel og gruppebaseret til patienter med anoreksi og bulimi. Der arbejdes ud fra et kognitivt- og mentaliseringsbaseret afsæt. Vi tilbyder psykoedukation i gruppe til patienter og pårørende.

Nærmere oplysninger om klinikken findes på www.psykiatrienregsj.dk

Arbejdsopgaver 
•    Støttende individuelle samtaler
•    Somatisk kontrol
•    Vejledning i kost og ernæring
•    Psykoedukation til patienter og pårørende
•    Gruppebehandling
•    Vejlede sygeplejestuderende
•    Rådgive og vejlede pårørende eller samarbejdspartnere

Hvad kan vi tilbyde
•    Mulighed for indflydelse af behandlingstilbud, både i forhold til fagligt indhold og organisering. 
•    En spændende og dynamisk arbejdsplads blandt gode kolleger, hvor refleksion og faglig udvikling prioriteres 
•    At indgå i et engageret og fagligt højt kvalificeret tværfagligt behandlerteam 
•    Fast supervision i Klinikken
•    Mulighed for personlig og faglig udvikling via bl.a. undervisning og temadage 
•    En arbejdsplads hvor humor og et godt fællesskab vægtes højt.
•    Fri i weekender, højtider og helligdage.

Kompetencer 
•    Du er autoriseret sygeplejerske
•    Du har et godt somatisk fundament
•    Du har psykiatrisk erfaring, gerne erfaring med spiseforstyrrelser
•    Fagligt engagement, personlig balance og imødekommenhed
•    Evne for- og erfaring med at arbejde selvstændigt og i team 
•    Erfaring med undervisning og formidling 
•    Gerne relevant videreuddannelse

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn i henhold til overenskomst. 
Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger såvel tilfredsstillende børneattest samt straffeattest til offentlig brug. 

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri 
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 8 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde. 

Ansættelsesvilkår
Stillingen er pr. 1. juni 37 timer ugentligt i et års-vikariat.
Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Ninna Lundsgaard, 93 55 79 37 eller Chefsygeplejerske Poul Erik Ravnsmed, 29 27 12 66. 

Ansøgning 
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse. Ansøgning fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’. 
Ansøgningsfrist: 22. april 2024
Samtaler: 24. april 2024
 

 

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Ninna Lundsgaard
  • Adresse
    Havnevej 5, st., 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    033936
  • Quick-nr.
    461899
  • Indrykningsdato
    10-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    22-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Havnevej 5, st., 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Ninna Lundsgaard
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    033936
  • Quick-nr.
    461899
  • Indrykningsdato
    10-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    22-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.