Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C

Ergoterapeut søges til fast stilling på Neurologisk Afdeling N, OUH Odense

Har du lyst til at vurdere, træne, motivere og rehabilitere neurologiske patienter, og brænder du for en hverdag, hvor ikke to dage er ens? Brænder du for det gode arbejdsmiljø, og kan du se dig selv i Neurologisk Afdeling N’s kerneopgave, som er ”at give patienter med neurologiske symptomer den bedste hjælp og behandling til rette tid i et tæt samarbejde med patient og pårørende”, så skal du søge denne stilling.

Vi søger 1 energisk og engageret ergoterapeut til 37 timer pr. uge med tiltrædelse pr. 1. juni 2024 eller snarest derefter, Der vil være weekendvagt ca. hver 7 weekend samt enkelte helligdagsvagter. Mødetiden er i tidsrummet kl 7.30-18.00
(Der planlægges med 1 vagt til kl 18, hver 14. dag).

At være ergoterapeut på Neurologisk Afdeling N, Odense:
Du vil blive tilknyttet Neurologisk Afdeling N, N-ophæng, hvor vi ud over neurologisk sengeafsnit N, også dækker afdelingerne: A, Y, D, L, S, MC, U, RC, RCS, NIA og F.

På N Sengeafsnit har vi dels speciale i udredning og behandling af patienter med akut opstået apopleksi og dels speciale i udredning og behandling af patienter med øvrige neurologiske sygdomme. Patientforløbene er meget forskellige, hvilket bidrager til en alsidig hverdag, hvor fokus er diagnosticering, behandling og tidlig indsats for rehabilitering. Behandlingen er bredt funderet, og en af ergoterapeutens essentielle roller er bl.a. at gennemføre vurderingen af patientens behov for rehabilitering og indgå i den tværfaglige planlægning heraf.

Dine primære opgaver vil være: synkevurderinger, ADL-vurderinger og træning - herunder morgen-ADL, og spisetræning ifm. dagens hovedmåltider, vurdering og indstilling af behandlingsredskaber samt udarbejdelse af genoptræningsplaner og plejeforløbsplaner. Du skal også forvente arbejdsopgaver på andre afdelinger end Neurologisk Afdeling N samt opgaver, der knytter sig til at være en del af en sengeafdeling.

Vi søger en ergoterapeut, der:

  • Udviser fagligt og personligt engagement, stabilitet og fleksibilitet samt ikke mindst interesse for at arbejde med diagnosticering, behandling og tidlig indsats for rehabilitering af neurologiske patienter
  • Trives med en omskiftelig hverdag
  • Strækker sig langt for kollegaer og patienter
  • Mestre tværfagligt samarbejde med øje for at sætte ”Patienten Først”
  • Gerne har neurologisk erfaring herunder kendskab til synkevurderinger
  • Er faglig velfunderet og kan prioritere mellem arbejdsopgaver
  • Er ivrig efter at udvikle sin faglighed og formidle den
  • Er god til at formulere sig skriftligt og mundtligt
  • Har lyst til at lære det neurologiske speciale

Samarbejde i fokus: 
Vi arbejder tværfagligt i Neurologisk Afdeling N. Vi møder ind i tværfaglige teams om morgenen, og dagens aktiviteter planlægges sammen ud fra patienternes samlede behov.

Vi har på Neurologisk Afdeling N fokus på at have et godt samarbejde - både internt med læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og Neurorehabiliteringen Svendborg samt eksternt med andre afdelinger på OUH, primærsektoren samt sygehuse regionalt og nationalt.

Vi tilbyder:

  • En struktureret oplæring med evalueringssamtaler efter den 1., 3. og 6. måned med fokus på din læring, trivsel og udvikling
  • En spændende stilling i en afdeling med engagerede, dedikerede og fagligt stærke kolleger, der kan lide et godt grin, og som lægger stor vægt på den sociale trivsel
  • En arbejdsplads med stort fokus på faglig udvikling, og hvor vi hjælper dig godt i gang med et grundigt introduktionsprogram til afdelingen og til specialet
  • En arbejdsplads med fokus på åbenhed og positivitet i hverdagen, hvor vi tilbyder dig et udfordrende og varieret arbejde indenfor akut udredning, vurdering og træning af neurologiske patienter
  • Et sengeafsnit der er i udvikling og fremdrift ift. tværfagligt samarbejde

Lyder dette som en stilling for dig? – så hører vi gerne fra dig.

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, så kan du henvende dig til oversygeplejerske Malene Mink Kristensen på tlf. 24650736 eller pr. mail malene.kristensen@rsyd.dk eller til tillidsrepræsentant Pernille Hove på tlf. 29647187.

Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem den faglige organisation og regionens Lønnings- og Taksnævn og er omfattet af lokal løndannelse. Det er derfor vigtigt at medsende en fuldstændig oversigt over erhvervserfaring og uddannelsesmæsige baggrund samt dokumentation herfor.

Der er en prøvetid på tre måneder, hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark.

Ansøgningsfrist er 24. april 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes 29. april 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Vibeke Bang Henriksen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    228726
  • Quick-nr.
    461908
  • Indrykningsdato
    10-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Vibeke Bang Henriksen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    228726
  • Quick-nr.
    461908
  • Indrykningsdato
    10-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.