Region Sjælland

Region Sjælland

Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg

Sygeplejerske til Afsnit S2 Psykiatrien Syd, Vordingborg - er det noget for dig?

Er du uddannet sygeplejerske enten nyuddannet eller erfaren med mod på spændende udfordringer i et psykiatrisk speciale, så har vi en ledig stilling på S228 Psykiatrien Syd Oringe beliggende i Vordingborg.

S2 er et integreret afsnit, hvor vi skærmer efter patientens behov. Vi modtager og behandler patienter i alderen 18-75 år med fortrinsvis skizofreni diagnoser og personlighedsforstyrrelser.

Du er en del af et godt fagligt og kollegialt arbejdsmiljø, hvor vi bestræber os på kvalitet i sygeplejens opgaveløsninger med blik for kontinuerlig læring og kompetenceudvikling til gavn for både indlagte og ansatte.

Du er i et fagligt kvalificeret afsnit med en tillidsfuld atmosfære præget af gensidig respekt og arbejdsglæde i plejen og behandlingen af patienterne, og med fokus på vidensdeling og læring gennem refleksion i tæt samarbejde med psykiater, psykolog, læger, fysio- og ergoterapeuter, sekretær mfl.

Sammen med dine kollegaer er du med til at tilrettelægge en helheds- og recovery orienteret tilgang, behandling og pleje der inddrager patientens historie og oplevede problemer. Vi bruger hertil som miljøterapeutisk referenceramme kognitiv adfærdsterapi, samt implementering af Safewards til nedbringelse af tvang.

Du samarbejder i et fast kontaktteam for 3 patienter, hvor tilgængelighed og helhed i behandlingsforløbet herunder inddragelse og kontakt til pårørende, distrikt psykiatrien samt sociale tilbud som er helt essentiel for det gode patientforløb.

Du er med til en dagligdag med et højt aktivitetsniveau, hvor overblik spiller en rolle og hvor du med empati og overskud også skal håndtere uforudsete situationer.

Hvad kan vi bibringe hinanden?

Du værner om og værdsætter vores gode arbejdsmiljø igennem sparring, og med din erfaringsbaggrund dele din viden med os i faglig refleksion og gensidig respekt. Du tror som os på at denne tilgang skaber et godt udgangspunkt for den nødvendige tillid og tryghed i afdelingen, og du har medindflydelse og selvstændighed i dine opgaver.

Vi modtager dig i et introduktionsforløb med fast mentor og buddy i en periode efter onboardingkonceptet og med udgangspunkt i dine faglige og personlige kvalifikationer og kompetencer. Du bliver mødt af en ledelse der prioriterer synlighed og nærvær højt, og arbejder for trivsel i medarbejdergruppen. En medarbejdergruppe af begge køn, yngre som ældre med forskellig baggrund og erfaring, med kollegialt sammenhold og lejlighedsvise sociale arrangementer.

Du møder sygeplejestuderende og SSA-elever i afdelingen og du vil med din indsats bidrage til at skabe og vedligeholde et sundt læringsmiljø for fremtidige potentielle kolleger og afdelingen som helhed.

I afdelingen arbejder vi kontinuerligt på at forbedre og forny arbejdsgange, og alt efter dine interesser og kompetencer vil du få mulighed for at deltage i dette arbejde ligesom du har mulighed for deltagelse i almindelig kursusvirksomhed og uddannelse når muligt.

Du har ikke nødvendigvis psykiatrisk erfaring, men har stor nysgerrighed og dybfølt interesse i at udforske området og gerne i et imødekommende og inspirerende miljø.

Arbejdstider

Der tilstræbes, at arbejdstider planlægges efter den enkeltes behov således at der værnes om privatliv og arbejdsliv. Du ansættes i blandede vagter hvor der planlægges med hver 2 weekend med 8 timers vagter eller hver tredje weekend med 12 timer.

Yderligere information

Du kan få yderligere information hos oversygeplejerske Pia Hartwich på mobil 20 68 94 59

Interesserede er velkomne til at besøge os.

Samtaler afholdes i uge 21

Ansættelse efter aftale

I forbindelse med regionens ansættelsespolitik skal der indhentes straffeattest oplysninger.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

 

I Region Sjælland anerkender vi, at alle medarbejdere er forskellige, og at disse forskelle er et aktiv. Vi har i Region Sjælland brug for dygtige og talentfulde medarbejdere uanset køn, alder, baggrund, handicap, seksuelle orientering, religion og eventuelle begrænsninger. Vi ser mangfoldighed og ligestilling som en styrke for både det faglige, det kollegiale og det udviklende arbejde. Region Sjælland opfordrer derfor potentielle kandidater til at søge vores opslåede stillinger uanset livsfase og situation. 

PS: Se Psykiatriens Syds matrikler, din kommende arbejdsplads, ved at klikke her: Psykiatrien Syd | SkyPixel. Og hvis du er ekstra nysgerrig på organisationen, de ansatte der arbejder her og de mennesker som vi hjælper, så følg os eventuelt på vores instagram profil: Psykiatrien_Syd.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Pia Hartwich
    pha@regionsjaelland.dk
    20689459
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2024
  • Regionens jobnr.
    033952
  • Quick-nr.
    461952
  • Indrykningsdato
    11-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    06-05-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Kontaktperson
    Pia Hartwich
    pha@regionsjaelland.dk
    20689459
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2024
  • Regionens jobnr.
    033952
  • Quick-nr.
    461952
  • Indrykningsdato
    11-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    06-05-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Sygeplejerske til Afsnit S2 Psykiatrien Syd, Vordingborg - er det noget for dig?"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.