Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Assisterende oversygeplejerske til Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme, sengeafsnit L13

Søger du sygeplejefaglige udfordringer? Ønsker du ligeledes at udvikle dine kompetencer indenfor administrative og strategiske ledelsesopgaver?

Vi er en højt specialiseret afdeling og vores vigtigste opgave er at give patienterne den bedst mulige behandling og pleje. Omsorg og høj faglighed er i fokus i vores samarbejde med både patienter, pårørende, kollegaer og andre sektorer. Du skal have interesse i aktivt at indgå som en del af et team med engagerede kollegaer med stor kollegial omsorg og et godt arbejdsmiljø hvor vi alle bidrager og hjælpe hinanden og hvor vi har en god struktur.

Du vil komme til at arbejde i et afsnit med en tydelig, åben og inddragende ledelsesstil.

Om stillingen

Som vores assisterende oversygeplejerske skal du ønske at indgå i et ledelsesteam med en lyttende, åben og anerkendende tilgang. Du skal anerkende vigtigheden af teamwork og faglig sparring – intet løses af en selv og sammen løfter vi højest. Du er initiativrig og ser muligheder fremfor begrænsninger. Du brænder for sygeplejen og ønsker med din praksiserfaring at bidrage til en høj sygeplejekvalitet. Som person er du ansvarsbevidst, nærværende og en motiverende rollemodel på afsnittet. Du kan bevare roen og er struktureret og synlig i dit arbejde.

Hvem er vi

Vi er et specialiseret afsnit inden for infektionssygdomme og lungesygdomme. Tværfagligt samarbejde er højt prioriteret. Sparring og dialog med afsnittets læger, fysioterapeuter, diætist, samordningskonsulent, socialsygeplejersker og sekretær (herunder ved daglige tavlemøder), danner rammen om det gode patientforløb. Vi har tilfredse patienter og pårørende.

Vores sengeafsnit har 16 sengepladser hvoraf 4 af pladserne er på vores to intermediærstuer, hvor du primært vil være tilknyttet. Vi arbejder med tildelt patientpleje i makkerpar. På intermediær er man to i makkerpar om de 4 patienter. Vi arbejder hver 3. weekend i 8 timers vagter.  Vi er en afdeling der rigtig godt kan lide sygepleje og hvor sygeplejen og klinisk beslutningstagen drøftes hver dag. Vi værdsætter et godt arbejds- og læringsmiljø og synes det er vigtigt også at grine sammen hver dag. Vi kan lide hinanden og er gode til at lave ting sammen udenfor arbejde.

Vores patientgrundlag er patienter med:

  • Patienter til akut NIV-behandling
  • Patienter med KOL i forværring
  • Akut svær astma - unge som ældre
  • High flow ilt behandling
  • Svære infektioner som spondylitis, pneumoni og empyem
  • Sepsis og septisk shock
  • Akut opstået pneumothorax og pleje af patienter med dræn
  • Komplikationer til lungecancer og patienter i terminalt stadiet
  • COVID-19, influenza og andre sygdomme med respiratoriske problematikker

Vores Intermediær stuer består af 4 semi-intensive monitoreringspladser, hvor patienterne har et højere behov for observation og behandling. Vi modtager patienter til vores intermediære pladser fra Akutmodtagelse (AKM), Akut vurderingsafsnit (AVA) og intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital samt fra vores enge sengeafsnit, hvis patienterne får akut forværring under indlæggelse.

Vi har patienter indlagt fra alle samfundslag, og oplever en stor diversitet af kulturer, sprog, social sårbarhed og forventninger. Dette fordrer nysgerrighed, åbenhed og en problemløsende tilgang til sygepleje.

Sådan ser hverdagen ud hos os, kort beskrevet

Kl. 07:00: Vagtoverlevering – intermediær særskilt. Patienterne fordeles. Dannes makkerpar.
Kl. 07:15: De rapporteret akut dårlige patienter tilses.09:00: Fælles tværfagligt tavlemøde - kort gennemgang af patienterne. Evt. komplekse problemstillinger og uafklarede/fremtidige planer kan drøftes på relevante patienter.
Kl. 10:00: 15 faglige minutter og morgenkaffe for sygeplejerskerne. Hver fredage har vi Trivsel og morgenmad for sygeplejersker og sekretær.
Kl. 10:30-12:00: Stuegang
Kl. 11:50: Stop op – sygeplejerskerne mødes og vurderes om opgaver skal uddelegeres eller fordeles anderledes så alle kan gå til frokost sammen, til undervisning, møder m.m. 

Kl. 13:00: Frokost og Sygeplejefaglig konference tirsdag og torsdag
Kl. 15:00-15:10: Vagtoverlevering

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • At assistere oversygeplejersken i ledelsesopgaver forbundet med den daglige drift af afsnittet
  • At indgå i forhold til dækning af vagter i samarbejde med oversygeplejersken
  • At introducere, koordinere og deltage i oplæring af nye kollegaer
  • At udvikle og kvalitetssikre sygeplejen i samarbejde med afsnittets kliniske sygeplejespecialist og sygeplejerske med specialfunktion
  • At være oversygeplejerskens stedfortræder i hendes fravær
  • At identificere og bidrage med problemløsende tiltag og kvalitetssikring af patientforløb

Du vil primært arbejde i dagstid med administrative opgaver. Du skal forvente også at deltage i plejen samt nogle vagter og hver tredje weekend. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Har du lyst til at vide mere, er du meget velkommen til at kontakte vores Oversygeplejerske Rie.

Oversygeplejerske Rie Juhl Elsborg kan træffes på tlf. 30 91 47 33 eller på mail   anne-marie.juhl.elsborg.01@regionh.dk

Ansættelse pr. 1. juni eller efter aftale.

Ansøgningsfrist 26. april 2024, samtaler holdes løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Rie Elsborg
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske, Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255714
  • Quick-nr.
    461981
  • Indrykningsdato
    12-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    26-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Rie Elsborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255714
  • Quick-nr.
    461981
  • Indrykningsdato
    12-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    26-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.