Region Nordjylland

Fysio- og Ergoterapiafdelingen

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Fast stilling som ergoterapeut i Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital, Farsø

Ved Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Farsø Sygehus, Aalborg Universitetshospital er en fast stilling på 32 timer som ergoterapeut inden for Ortopædkirurgisk Speciale ledig pr. 1. september 2024.

Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Farsø Sygehus består af Ortopædkirurgisk Team OE, Ortopædkirurgisk Team UE, Ryg Team samt Palliativt Team. Vi er 17 fysioterapeuter, 4 ergoterapeuter samt 1 social- og sundhedsassistent. Vi varetager desuden klinisk undervisning for fysioterapeutstuderende.

Fysio- og Ergoterapiafdelingen er organiseret i medstyrende teams. Du bliver en del af et team bestående af 4 ergoterapeuter og 1 fysioterapeut. Den opslåede stilling er tilknyttet Ortopædkirurgisk Speciale med fokus på bl.a. elektive hofte- og skulderpatienter, traumepatienter samt indlagte og ambulante håndkirurgiske patienter. Derudover er stillingen tilknyttet til Afdeling for Lindrende Behandling. Der er et tæt tværfagligt samarbejde med læger, ergo- og fysioterapeuter og plejepersonale på Aalborg Universitetshospital, Farsø.

Arbejdet på sengeafsnittene er generelt præget af kortere indlæggelser. De primære arbejdsopgaver er undersøgelse og vurdering af patienternes aktivitetsformåen, genoptrænings- og hjælpemiddelbehov, ADL-træning, dysfagi-udredning og mobilisering samt udarbejdelse af genoptræningsplaner og anmodning af hjælpemidler i forbindelse med udskrivelse. På Afsnit for Lindrende Behandling anvendes en tværfaglig teambaseret tilnærmelse for at imødekomme behovene hos patienterne og deres pårørende, inklusive støtte i sorgen om nødvendigt.

Ambulant arbejder ergoterapeuterne og fysioterapeuten med håndkirurgiske patienter, herunder engangsinstruktioner og specialiseret genoptræning. Der er et tæt samarbejde med de håndkirurgiske læger og sygeplejersker. Der er desuden et tæt samarbejde med de øvrige håndterapeuter i regionen.

Dine primære arbejdsopgaver
  • Ergoterapeutisk intervention til elektive hofte-, skulder- og håndpatienter
  • Ergoterapeutisk intervention til ortopædkirurgiske traumepatienter indlagt på Afd. O4
  • Ergoterapeutisk intervention til patienter på Afdeling for Lindrende Behandling, herunder dysfagi-vurderinger.
  • Vurdering af og instruktion i brugen af hjælpemidler
  • Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere i tværfaglige teams
  • Forankring af faglig udvikling

Din profil
  • Autoriseret ergoterapeut/professionsbachelor med dansk autorisation
  • Meget gerne erfaring med ortopædkirurgiske patienter/og eller sygehuserfaring
  • Erfaring med dysfagi-vurdering
  • Besidder et bredt fagligt fundament - herunder erfaring med arbejdsprocesmodellen OTIPM
  • Trives i en travl hverdag fyldt med forandringer og nye udfordringer
  • Kan arbejde struktureret og er god til at prioritere i sine opgaver
  • Har en positiv og åben tilgang til samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere
  • Er i stand til at tilrettelægge og varetage sit arbejde selvstændigt
  • Interesse og gerne erfaring inden for det håndkirurgiske område mhp. behandling af flere håndpatienter på sigt
  • Er udviklingsorienteret og ønsker at være med til at præge sin arbejdsplads
  • Har et grundigt kendskab til samt mestrer anvendelse af it-systemer
     
Vi tilbyder
  • En personalegruppe med stor faglig ekspertise og engagement
  • Et arbejdsmiljø præget af velfungerende samarbejde, såvel internt som eksternt, samt en personalegruppe der arbejder i det værdsættende miljø
  • En grundig introduktion og oplæring
  • En afvekslende hverdag med mange forskellige opgaver
  • Faglige udviklingsmuligheder i en gruppe af erfarne ergoterapeuter og fysioterapeuter
  • Et uhøjtideligt og dynamisk arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads i stadig forandring
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

For yderligere oplysninger kontakt ledende terapeut Delvin Khan, tlf. 24779266.

Samtaler forventes afholdt mandag den 27. maj 2024 i tidsrummet kl. 08.00-15.30.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Delvin Khan
    24779266
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    19364
  • Quick-nr.
    461992
  • Indrykningsdato
    12-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-05-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Delvin Khan
    24779266
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    19364
  • Quick-nr.
    461992
  • Indrykningsdato
    12-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-05-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Fast stilling som ergoterapeut i Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital, Farsø"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.